Jeg har tænkt lidt over det med at lave deciderede hundeindlæg her på bloggen. For I er en del, der har efterspurgt det og det vil jeg som udgangspunkt rigtig gerne imødekomme. Alligevel synes jeg det er lidt for langt væk fra og nichepræget i forhold til det bloggen ellers drejer sig om (selvom den nuvel er ret bredspektret). Jeg mener selvfølgelig ikke indlæg med billeder af Penny, dem slipper I ikke for og hun kommer til at dukke op med jævne mellemrum, jeg tænker mere på indlæg om hundretræning, -pasning, -fodring og -velvære. Overvejede sågar at lave en hundeblog, noget jeg egentlig har vildt meget lyst til, men jeg må erkende at tiden til det slet ikke er der.
Nå, nok om forbehold. Det jeg ville med dette indlæg, var at give en ultrakort introduktion til hvordan det er at være hund hos mig, samt give jer nogle bud på gode bøger, hvor I kan læse meget mere, hvis det er noget der interesserer jer. Så det bliver formentlig det første og sidste egentlige hundeindlæg her på bloggen.
Lige nu bruger vi det meste af tiden på at lege. På det første billede kan I se en masse legetøj. Noget af det (og mere til) er noget Penny har hele tiden til at tygge i og lege med, med sig selv. Meget af tiden, når vi ikke lufter hende eller leger med hende er hun i en stor hvalpegård, med den type legetøj. På den måde lærer hun at tygge i det rigtige og ikke i møbler etc. Det er typisk kraftigt tyggelegetøj i gummi + dertil egnede tøjdyr. Så er der det, der er til når vi leger sammen. Det er primært legetøj til trækkamp og så lidt bolde og ting hun kan hente. Hjemmelavet tennisbold på reb er i øvrigt favoritten, så det behøver ikke være dyrt eller fancy. Sidst men ikke mindst har vi forskelligt problemløsningslegetøj, hvor hun skal arbejde for at få mad ud af det. Sådan noget får hun også i hvalpegården og af og til når hun skal være alene. Den lyserøde koniske Kong på billedet, er et super eksempel på den slags legetøj. Man kan smøre et tyndt lag leverpostej eller peanutbutter indvendigt og så fylde med hundens foder og så kan den ligge og bruge tid på at slikke/tygge det ud. Efterhånden som den bliver skrap til det, kan man gøre det sværere ved at stoppe tingene godt sammen og evt. fryse den. Et helt almindeligt tomt marvben, som man fylder er også udmærket.
Her er lidt af mine yndlingshundebøger. Irene Jarnveds ‘Fra hvalp til hund’ er en super grundbog, jeg gerne vil anbefale til alle, der overvejer at anskaffe hund, men også til jer der allerede har en hvalp i huset. Den har en masse god info til dem der overvejer at købe hund, hvilken race man skal anskaffe etc. Og så gennemgår den al basis hundeopdragelse og problemstillinger fra hunden er hvalp til den bliver voksen. Den er lige kommet i en revideret udgave.
‘Klikkertræning for din hund’ af Morten Egtved og Cecile Køste er den bedste grundbog for de der er interesserede i at træne deres hund vha. positiv forstærkning, altså belønne hunden for korrekt adfærd.
Det er sådan Penny bliver opdraget og trænet. Hun har altså aldrig hørt et ‘Nej’, ‘Arjajrjg-ark’ (eller hvad det nu er for nogen lyde folk laver af deres hunde), hun lever i en verden hvor korrektioner og straf ikke eksisterer, men er til gengæld blevet belønnet en masse for det vi gerne vil have og se mere af. Det kunne eksempelvis være at ligge i sin kurv, gå pænt i snor, komme når vi kalder, sætte sig for at få sit legetøj, lægge sig i sin kurv, når vi sidder og spiser etc. Sidstnævnte er i øvrigt et godt eksempel på min måde at have hund på: I stedet for at tænke ‘Min hund må ikke tigge ved bordet’, så tænker jeg ‘Min hund må rigtig gerne ligge roligt i sin kurv mens vi spiser’. I stedet for en masse forbud, findes der nogle helt klare grænser for hvornår hunden kan opnå noget og for hvornår hunden ikke kan. Ingen gråzoner, ikke noget med ‘en gang i mellem må du gerne få ved bordet’, det forstår hunde altså ikke.
Og så går jeg ikke ind for at hunde skal øve sig i noget man ikke vil have, derfor står der eksempelvis ikke sko fremme her mens Penny er hvalp. Der er i mine øjne ikke nogen grund til at give hende muligheden for det overhovedet. Der findes altså masser af grænser, men konsekvensen af at de brydes er simpelthen blot at jeg fjerner det hun gerne vil have, eller slet og ret fjerner hende fra det. Og så bruger jeg mit krudt på at se efter de gode ting i stedet. Adfærd der bliver belønnet er nemlig adfærd der gentages og stiger i frekvens. Og så er der jo ikke tid til al balladen :)
Med min gamle hund, der som mange ‘hund nr. 1’ var lidt af en prøveklud, lærte jeg først denne metode at kende da hun var omkring et år og vi havde mange konflikter da hun var hvalp og unghund, som helt kunne have været undgået og som jeg gerne ville have været foruden. Vi fik rettet op på det, men hvalpetiden er en der skal bruges til at knytte bånd og skabe et godt samarbejde, hvis I spørger mig nu. Brugte simpelthen alt for meget tid på at skælde hende ud fordi jeg hele tiden fokuserede på hvad jeg ikke ville have i stedet for den anden vej rundt. Men man bliver jo heldigvis klogere.
Og lad mig lige understrege at når jeg tænker klikkertræning, så er det snarere træningsfilosofien end den lille boks med kliklyden, jeg mener. Selve klikkeren er jo bare en markør. Jo, jeg bruger en klikker til når vi træner specifikke og præcise øvelser, men når hun går pænt i snor og opfører sig godt i hverdagen så belønner jeg det også med ros, kæl/klap, leg eller mad, men uden nødvendigvis at have klikket først.
En anden god bog i den genre er ‘100 % Positiv Hverdagslydighed’ af Arne Aarestad, den findes vist endnu kun på norsk, men det er så afgjort til at læse. Den bygger på samme principper som førnævnte, men er mere orienteret mod hverdagssituationer. Meget brugbar. Både den og ‘Klikkertræning for din hund’ kan købes på canis.dk, hvor der i øvrigt også er mange spændene artikler.
‘Hund i byen’ af Sarah Whitehead er også en udmærket lille bog. Tog den med fordi I er en del, der stiller specifikke spørgsmål til det at have hund i byen og her er den rigtig god. Dog ville jeg se den som et supplement til en af de førnævnte, synes ikke den er fyldestgørende alene.
‘Mary Rays Superhund’ af Mary Ray og Andrea McHugh er en god bog spækket med lydighedsøvelser, tricks og idéer til hundetræning generelt. Den har i øvrigt et fint lille afsnit om hvordan man opdrættet superhvalpe, det er disse metoder Penny er stimuleret og præget efter.
‘På talefod med hunden’ af Turid Rugaas (ikke på billedet) er en mægtig god lille bog om hundesprog og er et must for alle hundeejere, man bliver simpelthen så meget bedre til at læse og forstå sin hund efter at have læst den!
Update: Må også lige anbefale de super gode hundebøger ‘Control Unleashed’ af Leslie McDevitt og ‘The Culture Clash’ af Jean Donald. Begge kan købes på amazon.co.uk. Endvidere er Barry Eatons ‘Dominans og lederskab – fakta eller overtro’ spændende læsning, den kan købes på canis.dk
Sidst vil jeg lige slå et slag for, at man klæder sin hund behageligt på. Hvis man overhovedet så meget som overvejer et kvælerhalsbånd, så prøv engang at tage det om din egen hals og ryk til. Nej, vel? Eller bare om armen så, hvis du ellers tør. Hundehalse er ikke lavet af galvaniseret stål og der er nakkehvirvler og nervebaner at tage hensyn til.
Derfor: Så bredt et halsbånd som muligt for at undgå skader på ryg og nakke, hvis hunden pludselig skulle springe frem/til siden og/eller brug en rar sele, der fordeler trykket på brystet (ikke de der ‘gå-pænt’-seler med skærende nylonsnore ned under hundens forben). Hurrta og Björgis laver gode seler :)
Især til hvalpe er det en fordel at have en meget let og gerne lidt lang nylonline (men ikke mere end 2 meter), mens de vænner sig til at gå i snor. Flexliner er jeg personligt ikke fan af, slet ikke til bybrug, men det er nok en smagssag. Det kan også skyldes at jeg har to flotte ar efter et par brandsår, jeg erhvervede mig efter et lidt for kaotisk møde med en hundeejer, der tydeligvis ikke havde styr på sin flexline. En almindelig lang dressurline på ca. to meter er til gengæld et hit, synes jeg.
Håber det gav svar på nogle af spørgsmålene. Ellers er I selvfølgelig som altid velkomne til at spørge :)
Der findes jo også et utal af gode hundetræningsblogs og -videoer derude. Min egen favorit er den canadiske agility-stjerne Susan Garretts blog, men det er nok lige vel nørdet for de fleste. Desværre findes der også en masse skrald på nettet og især nogle væmmelige ‘hundetrænings’-videoer på Youtube. Som tommelfingerregel så hold jer fra noget der hedder noget med ‘dog whisperer’ og ‘leader of the pack’.
Og ellers er det bare at lytte til mavefornemmelsen, bruge den sunde fornuft og kigge på om ens hund er glad :)
NB! Dette er min måde at gøre det på, hvad der virker for mig og mine kursister og mine anbefalinger. Der findes lige så mange måder at træne/opdrage hunde på, som der findes forskellige hunderacer.