Gang i Emily for et år siden. Hun var i Malmø, havde en smuk hund i pleje, arrangerede georginer, fascineredes af de old school sugerør hos Pam’s Lovely Mealbox (og selve ‘madkasserne’), lavede lilla smoothies… og lyserøde, købte de vildeste støvler, gik tur på Fælleden med plejehund i fint sensommervejr, bagte ‘eksotiske’ pandekager, farvede hår og gik i grøn kappe og så fotograferede jeg en hvis J, der sad i min sofa og læste og som endnu ikke var flyttet ind. Hold nu op hvor sker der meget på et år. Lige om lidt flytter vi i en større lejlighed (for yes vi har fundet en!!). Glæder mig uendeligt meget til atter at have plads til en sofa. Og glæder mig helt ustyrligt til at skulle have opvaskemaskine og vaskemaskine. Måske åndssvagt, men de af jer, der har vasket på vaskeri i 5 år (og skændtes med kæresten om opvasken) ved hvordan jeg har det ;)
Rigtig god søndag allesammen. Penny og skal til Fyn og mødes med hendes opdrætter og kuldsøskende og hyrde får, så vi får det sjovt. Tak til alle jer der spørger til hende. Hun har det meget bedre, dog stadig med lidt sløje dage af og til, men der er ikke så mange af dem heldigvis.
I was busy busy a year ago. I visited Malmö, fostered a dog, made a lot of smoothies and pancakes, bought expensive boots, arranged flowers, hiked at the Copenhagen countryside, colored my hair and adored old school striped straws.