Opskrift: Tre lækre drinks til weekenden

lakri-licious

Lakri-licious

acie-blog-cocktailaften-nikolaj-brondsted-mash-3

Heering Coffee Martini (billede lånt af Acie)

cherryrose

Cherry & Rose Cooler

For nogle uger siden var jeg til en mægtig hyggelig grill- og cocktail aften hos Acie, hvor vi bl.a. nød ovenviste tre drinks. Især den sidste er den perfekte sommerdrink, mens de to andre gør sig mere end godt som afslutning på et måltid, altså såkaldte dessert- eller after-dinner-coctails. Fin måde at afslutte en grillmiddag på. Det er super-bartenderen Nikolaj Brøndsted fra MASH, der har kreeret alle tre, så de er langtfra mit værk, men alt for gode til ikke at dele med jer.

LAKRI-LICIOUS
Skabt af Nikolaj Brøndsted, MASH, UMAMI, Good Spirits

1,5 cl. Heering Coffee likør
1,5 cl Lakrids-infuseret Rom
3 cl. St Germain hyldeblomst likør
1,5 cl. Chili infuseret-Galliano L’Autentico
1,5 cl. Friskpresset citronsaft
1 del Sukkerlage

1. Drøn alle ingredienser i en shaker med MANGE isterninger og shake hårdt ca 15 sekunder. (Så hårdt at du får ondt i armene. ) Det giver den fine cremede konsistens og skum i toppen.
2. Fine strain (det betyder ”hæld igennem en si” på barsprog) i en lille bred whiskey tumbler som er HELT fyldt med isterninger.
3. Garner med en stribe citronskal (ca 1,5 X 6 cm) som du ”twister” (vrider så de aromatiske olier sprøjter ud over glasset) og slut af med et drys lakridspulver.
4. Serveres straks og UDEN sugerør!
5. Hvis ovenstående er lidt for omstændigt, så smut ind på MASH og bestil en i baren eller kontakt Good Spirits og få en bartender ud til dit arrangement. Så laver de alt det grove..

Sukkerlage:
1 del vand, 1 del sukker. Varm op til lige under kogepunktet, rør rundt til alt sukker er opløst. Opbevares på køl 1-2 uger.

Lakrids-infuseret Rom:
· 1 tsk RAW Lakridspulver
· 2 cl. Sød Lakridssirup
· 20 cl. Diplomatico Blanco
· kom alle ingredienser i en beholder med låg og ryst til lakridspulveret er opløst. (Lettere hvis man lige luner blandingen lidt.. ca 40 grader)
· PAS PÅ: Pulver, sirup og blanding farver voldsomt..

Chili-infuseret Galliano L’Autentico
· Flæk en almindelig rød chili og kom den I en flaske Galliano L’Autentico (nej det er ikke det samme som Galliano Vanilla). Lad den stå og trække i ca 24 timer og smag på den. Den skal være godt stærk. Filtrer når ønsket styrke er nået..

Opskrift på de noget simplere Heering Coffee Martini her og Cherry & Rose Cooler her.

ENGLISH RECAP: Three delicious cocktails for a warm weekend. Find some of them right here.

(Visited 1.903 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer