Salat: Fersken-caprese

En af mine nye yndlingssommersalater og tilbehør til især grillet kød, er caprese, men med tomaterne skiftet ud med modne og saftige ferskner. Smagskombinationen er uventet, men virkelig lækker og den bevæger sig næsten i spændingsfeltet mellem salat og dessert og det er slet ikke et ringe sted at befinde sig, hvis I spørger mig.

DU SKAL BRUGE
Modne ferskner
Bøffelmozzarella
Frisk basilikum
Olivenolie
Balsamicoeddike
Friskkværnet sort peber
Et nip havsalt

  • Skær fersknerne (jeg brugte donutferskner her) i passende stykker og anret dem i et fad med skiver af bøffelmozzarella (eller ‘riv’ den i rustikke stykker, som jeg har gjort ovenfor) og pynt med basilikumblade.
  • Stænk en god olivenolie og balsamicoeddike (eddiken er vigtig, da den giver lidt syre til de søde ferskner og den milde ost) over.
  • Drys med lidt havsalt og friskkværnet sort peber.

ENGLISH RECAP: One of my favorite barbecue side dishes at the moment is peach caprese. 

(Visited 3.915 times, 11 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Yum, simple salater er altid godt – især her om sommeren, og selvom det regner i Aalborg idag, ville den sikkert smage som en solskinsdag. Fersken og ost er så godt sammen.

    – Anne