Mønstret sæt feat. Penny

tee Second Female// shorts Second Female// taske by Malene Birger// slip-ons Vans// armbånd Anni Lu, Charlotte Wendes, Lola’s Love og byBiehl// ringe Kinz Kanaan// halskæde Jane Kønig

Noget af det allerbedste jeg ved, er strandture med min firbenede ven (der er ekstra  glad og hoppende, så snart hun rammer sand og vand) og når sådan en tilmed involverer en køn solnedgang, så er der ingen klager herfra. Det er for mig den bedste måde at glemme alle bekymringer og bare være til stede i øjeblikket.

Jeg savner Amager Strandpark og vores daglige gåture dér lidt, efter vi er flyttet til Brønshøj. Jeg er ellers meget glad for Utterslev Mose og for nu at være tæt på Hareskoven, som begge er blevet nye turfavoritter. Men jeg savner altså stadig at have havet tæt på. Det tror jeg også Pletten gør. I alle tilfælde sørger hun for ekstra meget badning og efterfølgende sandpanering, her mens vi ferierer i Hornbæk :)

Og apropos ferie, så er sæt mit foretrukne ferieoutfit næst efter kjoler, fordi man slet ikke skal tænke over, hvad man skal have på. Er også lidt lun på de fine sæt fra Cecilie Copenhagen og selvom de har været her, der og alle vegne, bliver jeg ikke træt af at se på dem og tror det skal være mit næste køb. Jeg er vist en notorisk ‘late bloomer’.

ENGLISH RECAP: Playing at the beach with my dog might be a very simple thing none the less it makes me oh so happy and is the best cure against any worries.

(Visited 703 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Hehehe, bliver i så godt humør af at sin din dejlige Frk. plet – herlige billeder :D

  2. Du er så pæn ven! Og Penny ligeså….

    Iøvrigt en stenet tanke… Men jeg har også selv overvejet de fine sæt fra Cecilie Copenhagen (eller rettere – jeg købte tørklæder med hjem fra Jerusalem for at sy et selv…), men set i lyset af de sidste ugers hændelser, kan jeg ikke få mig selv til det.. Overreagerer jeg og burde istedet erkende at partisaner-printet er blevet fashion og ikke politisk??! Er jeg virkelig den eneste, der har tænkt de tanker? Nuvel.. Klæ’ dig er jeg sikker på at det vil!

    1. Vi siger tak! :)

      Hmm… har faktisk ikke tænkte over det sådan, men tror generelt ikke at jeg tænker sådan i forhold til mode/politik. Omvendt har jeg i laaaaaang tid syntes der var et eller andet ikke helt cool ved camouflageprint og pistoler på tøj (noget jeg først har givet slip på sidste år), så forstår bestemt sagtens hvad du mener!

  3. Åh er helt klart Penny fan. Jeg tænkte på om du ved lejlighed kunne fortælle lidt mere om dine erfaringer med at have Border Collie. Det er jo en race der kræver en hel del aktivering, så hvis du kunne skrive lidt om hvordan du får kabalen til at gå op med fuldtidsarbejde og aktivering af Frøken Plet, ville jeg blive meget glad (selv om det er et emne der ligger lidt uden for bloggens område). Jeg vil på sigt gerne selv have hund og gerne en border collie, (og tilhørende agility på hygge motions plan), men jeg er også indstillet på, at det ikke bliver som mit liv ser ud lige nu, hvor fritid er en mangelvare

    1. Jeg vil i alle tilfælde gerne overveje at gøre det, du er nemlig ikke den første der spørger :)

  4. Elsker det sæt! Hvad størrelse har du købt det i?
    Overvejer virkelig meget at købe shortsene, men har hørt de krymper :(

    1. Tee i S og shorts i M, og ja, de krympede desværre, men passer perfekt nu, de var lidt for store nemlig :)

  5. Hvor er du fin!! Jeg vil høre om, du ville lave en collage eller noget med sneakers, for jeg mangler et par nye her til efteråret, men jeg ved ikke hvilke, det skal være. Hvis du allerede har lavet det, må du meget gerne linke til det indlæg, tak :)