Inspiration og tricks til gaveindpakning

Jeg elsker at modtage gaver, hvor der er gjort lidt ekstra ud af indpakningen. Og jeg kan egentlig også ret så godt lide at forære ekstra nysselige pakker væk. Men på en eller anden måde, så er det ofte meget, meget tæt på jul (d. 23.-ish), før jeg kommer i gang med at pakke gaver ind og så er der bare aldrig rigtigt tid til at kæle for detaljen.

Det skulle være anderledes i år besluttede jeg mig for, så da Ikea for nylig spurgte om jeg ville lege med deres indpakningsgear og dele mine idéer og tricks til gaveindpakning, var det en kærkommen mulighed til at gøre sig ekstra umage og for en gangs skyld være i god tid.

ENGLISH RECAP: I love to receive a thoughtfully wrapped gift. And to give one. Here are my take on and tricks for gift wrapping this years Christmas presents.

Jeg har lavet 4 forskellige indpakningstemaer, men med gennemgående elementer, så gaverne også ser fine ud i samlet flok.

Find stort set alt jeg har brugt her og her.

Sæt gerne noget på pakken, der giver en ledetråd om hvad modtageren kan finde indeni.

Der er i øvrigt en flaske mørk rom og der er selvfølgelig også vedlagt en opskrift på Dark n’ Stormy.

Pynt gerne med små kviste fra kristjørn, gran eller som her eucalyptus, der også dufter dejligt, når den tørrer.

Små æsker, der matcher det andet gavepapir, gør det nemt at pakke mindre ting med en mærkelig facon ind. Og gør det sværere at gætte for modtageren, hvad der er i ;)

Mønstermiks men holdt til to farve (+ lidt detaljer i lyserød og guld). Til og fra-kortene er hjemmelavede og klippet ud af et større kort med guldprikker. Sådan et kan man lave nemt hel selv med en guldtusch på hvid karton.

En tørret blomst i en kontrastfarve fungerer som flot pynt.

Og sukkerstokke og glimmerstjerner ligeså. Bruger man papir med mønster på begge sider som her, så ser det flot ud at pakke ‘omvendt’ ind (altså så man lukker papirer sammen ovenpå) og til slut folde noget af bagsiden udad, så en bane bliver synlig.

Samme effekt kan man opnå ved at lægge silkepapir ovenpå gavepapiret inden man pakker ind. Det ser i øvrigt også ret lækkert og gennemført ud, når gaven åbnes.

Voilà!

Skriv eller tegn på den færdigindpakkede gave med hobbylim og drys derefter glimmer på. Ryst det overskydende glimmer af (over skraldespanden) og lad tørre.

Læg et tyndere gavebånd over et tykkere for en flot effekt.

Brug Instagram-billeder som til og fra-kort. Og skriv også en lille hilsen bagpå. Kan bl.a. printes hos Polagram m.fl.

Brug matchende tape for et gennemført look.

Selvom man bruger gavepapir i forskellige farver/temaer, så kan man skabe sammenhæng ved at lade pynt, kort og andre elementer gå igen (så behøver man heller ikke at købe 117 ting). Glitterprikkerne er lavet med hobbylim og glimmerstøv.

Det orange bånd er et jeg selv har fået om en pakke tidligere på året. Gem gerne fine bånd og brug dem igen.

Alt gavepapir, tape, bånd, kort og æsker er fra Ikea (her og her), med mindre jeg har skrevet andet. Den flotte saks er også fra Ikea.

(Indlægget er udgivet i samarbejde med Ikea)

(Visited 8.662 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

    1. Tak søde Anette. Skulle lige til at tilbyde dig det, men du bor altså liiiidt for langt væk ;)

  1. Det er så fint, Emily!
    Jeg er selv kun nået til gaver til pakkeleg, men dem har jeg også brugt tid på at pakke pænt ind. Det gør altså noget for modtageren (og især, når man skal slås om pakkerne til pakkeleg, haha).
    Bedste hilsner
    Luna /Bærmonster

    1. GOD IDÉ også at gøre det ekstra fint til pakkeleg. Det skal jeg huske. I alle tilfælde med nogle af gaverne. Det gør da det hele lidt sjovere ;)

  2. Jeg er også helt vild med at kæle lidt ekstra for indpakningen, det føles bare så godt at aflevere en ekstrafin gave :)
    Lækkert med lidt ny inspiration!

  3. Nøj, hvor er du dygtig! Super gode og hjælpsomme tips. Jeg plejer altid at ende med de samme kiksede og kedelige gaveindpakninger – men takket være dig vil jeg prøve noget andet i år! Tusind tak.

    1. Tak skal du have og det er jeg så glad for at høre Cecilie. Håber du får lavet nogle fine pakker og hygget dig med det imens :)

  4. Hvor er de bare flotte. Jeg har også købt gave papir i Ikea i år. De har virkelig gjort det godt! Det er bare så hyggeligt at få sådan en smuk gave!

    Jeg har en veninde, der også er genial med indpakningen. Hun havde indpakket de flotteste gaver til vores bryllup og matchet farverne til vores farvetema. Så det er også et hit, at gøre noget ekseptionelt med indpakningen af gaverne, hvis I skal til bryllup!

    Tak for det fine og hyggelige indlæg!

    1. Ja ikke? Synes virkelig de har mange fine sager i sortimentet!

      Ih, sikke en god, betænksom og gennemført veninde! Den idé er noteret :)

      Selv tak og tak for at du læser med!

  5. Der findes virkelig ikke noget bedre end at modtage en flot indpakket gave, hvor man virkelig kan mærke, at der er blevet brugt tid og kærlighed på det. Man føler sig lige en tand mere speciel (specielt hvis den er blevet pakket ind hjemme og man ved der er lagt tid og kræfter heri). Sikker flotte dine gave er pakket ind. Dejligt med lidt gode råd og tips.
    Rigtig god søndag og glædelig 1. advendt!

    – Camilla

    http://camillazanchettabertelsen.bloggersdelight.dk

  6. Hvad giver du din kæreste i julegave? Så man kan blive inspireret, ikke så det afslører noget ;-)

  7. Elsker simpelthen det her! Det er så flot arbejde – du er så godt altså. Virkelig inspirerende.

    Jeg har lige købt en masse papkasser ( http://daniaemballage.dk/papkasser-22/ ) disse slags – inden jeg skulle flytte. Har du nogle ideer til hvad man kunne gøre med dem? Vil gerne have noget flot opbevaring eller til gaveindpakning måske :)

    Tak for et fedt indlæg – fortsæt det gode arbejde :)

    1. Tusinde tak Rita :) Tænker at du kunne beklæde dem med selvklæbende tapet. Det kan du få hos flere farvehandlere og ellers har de et flot udvalg på Etsy, bare søg på ‘self adhesive wallpaper’ :)

      1. Super god ide! Den selvklæbende tape vil jeg helt sikkert undersøge og forsøge at udføre! Mange tak for dit svar :)