Små ting

{Vaffel, peanutbutter, dulce de leche, æble og kanel = himmerigsmundfuld}

Glædelig 1. december. Som I nok har gættet ud fra sidste uges juleamok her på bloggen, så bliver der julet igennem på min lille matrikel. Og har også allerede nydt både lakrids- og chokoladejulekalender i morges. Er lidt vild med, at det er helt legitimt at spise slik om morgenen (og småkager til mellemmåltid) i denne måned.

Sidste uge var en af de travlere og alle gode intentioner om at holde fri om aftenen røg mestendels i vasken. Men der blev trods alt plads til venindehygge (og trøstning af et knust hjerte, en venindes, ikke mit) i løbet af ugen, bøffer og rødvin fredag og tatar (så har jeg vist også fået dækket mit oksekødsbehov for den næste tid) og årets første gløgg på Taxa i lørdags.

Apropos knuste hjerter, så er I efterhånden et par vakse typer, der har spurgt om min kæreste er ude af billedet, siden jeg er stoppet med at nævne ham. Og ja, det er forbi (det var det jeg omtalte mellem linjerne her). Skal nok spare jer for detaljerne, men vil blot sige at mit hjerte altså langt fra er knust, men snarere meget lettet. Af og til passer livssyn og værdier simpelthen så dårligt sammen, at man ender med at blive dårlige for hinanden og man må give op. Også selvom man er en lille optimist, der helst vil se det bedste i alt og alle.

Den kommende uge byder på spændende møder, bl.a. et med mit forlag og den første omgang julearrangementer og -hygge og ellers ser jeg frem til weekenden hvor jeg skal til julebryllup :)

Jeg håber, at I også får en dejlig uge.

Ps. Så fedt at I er mange, der har deltaget i bogklubsdiskussionen i går, glæder mig til at læse alle kommentarerne og fortsætte ‘snakken’ i eftermiddag!

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra precious. Mouthwatering breakfast waffle, flowers in jars all over the house, a beautiful new bag, writing Christmas cards and a great lunch with a friend.

{Vinterhvide ranunkler i syltetøjsglas over hele huset}

{Ny Leowulff taske. Er helt forelsket i den, på den der måde man (eller er det bare mig?) kan være i et par sko eller en taske}

{Adventshygge og julekortskrivning i går… og kaffedrikning}

{Tatarmad på Taxa i lørdags}

{Mit lille kontor. Her har jeg brugt rigtig mange timer den sidste uges tid på både årsregnskab og så alt det sædvanlige}

(Visited 3.089 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

51 Kommentarer

  1. Uuuuh, den vaffel ser GOD ud! Og sikke da en pæn taske (og nej, du er ikke alene om at kunne være dybt forelsket i sådan nogle ting!) – den ser ud til at have den perfekte størrelse til alle ens ting + kamera?
    Jeg er ked af at høre, at dit hjerte og (nogle af dine) drømme er blevet knust. Det lyder dog til, at du er afklaret med det, og det er jo kun positivt. Det er dejligt, at du vælger at fokusere på de gode ting i dit liv (ja, lækker morgenmad tæller også!).
    God 1. december til dig, Emily! :)
    Ps. Det er godt nok nogle vakse læsere du har! Jeg følger med HVER dag og havde på ingen måde tænkt, at der kunne være knas i kærligheden…

    1. Godt at høre at jeg ikke er alene om taskeforelskelser. Skal hele tiden lige kigge lidt på den og klappe den lidt ;)
      Tusinde tak <3
      Haha… ja, der er virkelig nogen der er kvikke. Blev også selv lidt overrasket...

  2. Øv jeg får helt kuldekysninger. Men det lyder som en rigtig moden beslutning, og så er det bare vigtigst at lytte til sig selv <3

    1. Tak Karina og ja, det var rigtigt hvilket også har vist sig efterfølgende, hvor jeg har været helt glad og lettet :)

  3. Hej Emily
    Selv om du har en imponerende livsindstilling og virker til altid at kunne se the silver lining, sender jeg dig et varmt, virtuelt knus alligevel :-)
    Kh. en fast læser

    1. Tusinde tak Marie, den slags er altid rare også selvom man er en (naiv) lille optimist :)
      Klem

  4. Det ser ud som om, du har haft en virkelig rar uge!

    Apropos knuste hjerter og den slags, så læste jeg engang noget, der egentlig satte tingene meget godt på plads på den konto: Når man har kemi, så mangler man kun én ting, og det er timing – men timing er en bitch!

    Derfor er det også bare nogle gange rigtigt at gøre “det forkerte” og sige tak for nu, og tage det med sig, at man forhåbentlig har lært noget :-)

    Bedste hilsner får du i hvert fald herfra. God aften!

    1. Ja, man lærer jo heldigvis altid noget. Om ikke andet hvad man selv sætter højt og hvad der har betydning for en selv.

      Og så rigtigt med timing ;)

      Tak og i lige måde <3

  5. Åh, den Leowulf har været udstillet i en skoforretning på Christianshavn, den blå farve er simpelt hen så lækker!
    Jeg må indrømme, at jeg også har undret mig over at din kæreste pludselig forsvandt. Din forklaring er fin, og jeg forstår bedre, hvorfor du ikke har haft lyst til at kommentere det.
    God vind :)

    1. Ja, er helt syg med den farve. Har tidligere haft et godt øje til Leowulf, men der er ikke nogen af dem der har slået benene væk under mig, før jeg altså så den smukke navy-model :)
      Tak <3

        1. Hahaha!!! I er sjove! Og søde! <3 Er sikker på at der findes mindst to søde mænd ude i verden (well, Storkøbenhavn preferably), der kan lide pletnæsede hunde og piger med vildt hår.

  6. Jeg bliver så glad af at læse din blog, smukke billeder, lækre opskrifter og du skriver som en drøm, er meget imponeret:)

    1. Tusind mange gange tak Nadja, det er rigtig dejlig ros at få! God aften til dig. Klem

  7. Altså Emily, sindssyg lækker dessert. Kærligheden venter derude på dig og måske passer I sammen en anden gang. Hvis han er din Mr. Big bliver det jeres tid en anden gang <3 ha en dejlig december :)

    1. Tak Louise og det er jeg heller slet ikke i tvivl om (man er vel optimist ;)). Mange tak og i lige måde :)

      1. Haha… det siger nok mere om os Mathilde. Det var nu også morgenmad, men kan vist også gå som dessert :)

  8. Dit overskud og måde at se livet på er forbilledligt!
    Selvom jeg er ked af at høre, det ikke gik, så lyder det til, at du er god til at se muligheder frem for problemer. Men stadig et virtuelt knus herfra fra en, der slet ikke kender dig i virkeligheden, men som alligevel føler, at hun kender dig lidt gennem din blog :)

    1. I lige måde Luna, altså det med at føle at man kender hinanden lidt.
      Og tak for knus og et tilbage til dig!

  9. Det vidste man jo med det samme, den undertekst var så tydelig, men samtidig klar og udramatisk, så man tænkte bare, det gør hun smukt og fint og uden dikkedarer (vi ved alle det koster at komme ud af og videre af et forhold).
    Og så ja, blå blå blå taske, så fin, da steg mit begærtermometer

    1. Sejt at du fangede den Ulla! I er skisme nogle, der kender mig godt efterhånden ;) Eller er dygtige til at læse mellem linjerne. Eller begge dele :)
      Helt vildt ikke? Har aldrig før haft en blå taske og det er en fejl kan jeg godt se nu…

  10. Åh, du må verdens bedste til at lave pæn jul! Hvis du nogensinde overvejer at komme ud og pynte op for andre, så sig lige til, ik´?

  11. Elsker simpelthen disse indlæg fra dig! Og hvor er det godt, at du ikke er helt nede efter dit break up. Det er en sund indstilling du har til det, det kunne jeg godt selv lære lidt af. Du har jo ret – selvom man er optimistisk, så er det ikke altid nok.

    Knus
    Sisselykke.dk

  12. Kære Emily!
    Jeg er ked af at høre om dit brud – det lød så dejligt, da du fandt én, som var rigtig god for dig – men det er endnu dejligere at konstatere, at du har evnen til at prioritere hensynet til, hvad der er (endnu) bedre for dig, når også hverdagen melder ankomst. Bedste tanker herfra!

    Kan du mon hjælpe med et link til den konkrete taske-model + farve?

    KH!

  13. Den havde jeg så SLET ikke spottet – skarpe læsere. Jeg håber i øvrigt på at catche up på den der litteraturklub. Så nemlig Maria Gerhardt på bogforum og glæder mig – efter at ha læst dit indlæg (og et par kommentarer) – nu endnu mere til bogen. Hun sagde mange smukke og kloge ord dér på forum. Også om kærligheden. Den er det vigtigste. Men kun når den føles rigtigt. Og den skal nok komme. Især til positive mennesker som dig.

    1. Ja, der er virkelig nogen, der er vakse ;)
      Fedt at du er klar på læseklub, man joiner bare hvis/når man kan.

      Tak, det var meget sødt skrevet, det betyder meget.

  14. Hej Emily
    Nu har jeg kigget på deres hjemmeside efter tasken, men hvad hedder modellen og farven? Jeg kan ikke finde den, og jeg tror ENDELIG, at jeg har fundet drømmetasken!