
Selvom det er regnvejr, kan man godt blive betaget (bjergtaget endda) af forårsstemning. I alle tilfælde hvis man befinder sig under en himmel af nyligt udsprungne, lyserøde kirsebærblomster.
Således var Penny og jeg på eftermiddagstur under de blomstrende trækroner på Bispebjerg Kirkegård i dag efter arbejde. Hvilket gjorde en ellers lidt trist og tung tirsdag til noget ganske særligt.
Jeg håber at I har en dejlig aften? Min skal spenderes solo (og glæder mig altså lidt, efter at have været sammen med andre 24/7 de sidste 10 dage) i sofaen med de seneste to afsnit af Girls, påskeægsrester og min krimi :)
ENGLISH RECAP: Even a dull and grey tuesday can become somehow magic when spent under a blooming cherry tree.




