strik Second Female// jeans Selected Femme// taske Leowulff// sneakers Naked X Reebok// solbriller Prada
Tak, tak, tak for alle de fine fødselsdagshilsner i går. Blev så rørt og glad over de fine og søde ting I skriver! Kæmpe hjerte og masser af taknemmelighed herfra <3
Lune striktrøjer, ankelkig og bare tæer i skoene. Det er i sandhed min yndlingsårstid og jeg holder sådan af, at man lige nu kan nyde lidt af det bedste af alle verdener. Eller årstider i alle tilfælde. Lige så meget som jeg holder af lange, lyse sommernætter, lige så glad er jeg for at det nu er mørkere om aftenen og at man kan hive uldtæpper og stearinlys frem og praktisere indehygge for alvor. Er man ikke helt så begejstret for det begyndende efterår, så kan denne liste måske inspirere.
I virkeligheden er jeg nok bare ret fascineret af omskiftelighed og alsidighed, og er taknemmelig over at bo et sted med fire årstider. På trods af at Danmark nu engang er lidt af en strigle, når det kommer til vind og vejr, så har det altså også sin charme, at der er så stor forskel på sæsonerne og hvornår solen står op og går ned. Også selvom det føles ganske selvfølgeligt, når man bor her.
Og så lover jeg ellers (næsten) også, at det er slut med at tale om efterår ;)
ENGLISH RECAP: It’s time for cosy knits but still warm enough for bare ankles and feet in the sneakers. The perfect combination. Love this season!