Win the Day

Er I klar til at booste jeres morgener, så I kan blive propfulde af energi og overskud til resten af dagen? Sammen med Vichy deler jeg her mine top 3 tips til at få den bedst mulige morgen, sådan at det kan smitte af på resten af dagen.

Så man evner ikke blot at gribe den, men også at vinde den :)

1. Løb, svøm, gå eller…
Jeg står op i god tid, så jeg kan nå en eller anden form for aktivitet hver morgen. En morgensvømmetur i havnen, et hold i fitnesscentret eller en yogatime hos YO. Eller slet og ret en gåtur med hundemusen. Når jeg starter dagen med at røre mig (også bare lidt), har jeg en helt anden energi resten af dagen og er i øvrigt også frisk og klar i hovedet, når jeg så sætter mig til computeren. Modsat de dage hvor jeg ingenting laver og først føler jeg vågner ordentligt op ad formiddagen. For de er der altså også, selvom jeg altid forsøger at nå et eller andet. Bare lidt udstrækning eller en lille gåtur kan gøre hele forskellen.

2. Uden mad og drikke…
Jeg har fokus på at drikke masser af vand om morgenen for at rehydrere og ikke mindst fugte huden indefra. Derfor tager jeg også fiskeolie eller hørfrøolie hver dag. Det er ikke nok bare at smøre ydersiden, selvom det også er vigtigt. Når vand, olier og eventuelle kosttilskud er klaret er det tid til morgenmad. Mit yndlingsmåltid på hele dagen! Jeg elsker at gøre noget ud af min morgenmad og selvom den ikke må tage meget mere end 5 minutter at lave, så når jeg næsten altid at bikse en god smoothiebowl sammen. Er jeg ikke i humør til smoothie (det sker) spiser jeg grød, skyr med granola eller spejlæg med avocado og laks eksempelvis.

Ingredienser og toppings til smoothie.

3. Et styrtebad og god hudpleje
Jeg er lidt fascineret af hvordan et brusebad næsten kan kurere alt fra søvnighed til dårligt humør. Morgenbadet skal gå hurtigt, men må gerne være lidt rart alligevel og jeg bruger lækre produkter og går især op i min ansigtspleje efterfølgende, så huden er gennemfugtet, beskyttet og modstandsdygtig. Vichys nye Mineral 89 fugt-booster-serum er første trin i min hudpleje efter rens og den slukker på bedste vis tørsten hos min dehydrerede hud og gør den klar til dagen. Stærk og fuld af glød. For hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg mig altså lidt mere klar på at gå i krig dagen, når jeg ser frisk ud og er tilpas med mit udseende. Med god hudpleje, makeup og de rigtige sko kommer man langt og det er også sådan jeg ‘snyder’ mig selv frisk på mere trætte dage.

(Visited 6.075 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Super gode råd! Langsomme morgener er også et must for mig :) Må jeg forresten høre hvor din fine badedragt er fra?

  2. Hej Emily. 2 spørgsmål:) hvordan synes du essensen fra Vichy er i forhold til den fra loreal som du tidligere har anbefalet. ( den med aloe vera) den elsker jeg nemlig . Kan de 2 produkter egentlig de samme ting så man bare skal vælge? Mht hørfrø olie. Jeg spiser aldrig fisk og foretrækker derfor et tilskud af hørfrø olie. Var faktisk kommet godt igang i foråret men har ikke fået taget det her i sommer. Tænker jeg starter op igen. Jeg var bare lidt træt af at jeg skulle blande det i mit morgenmad hver morgen. Altså i yoghurt og det gav også en anden smag naturligvis. Så kørte lidt surt i det. Så derfor vil jeg høre dig hvor meget olie du selv tager og hvordan . Måske du har et tip.?Kh. Tanja

    1. Det er meget samme type produkt og de minder meget om hinanden. Jeg synes denne er marginalt bedre ift at trænge ind i huden, men hvis du er glad for den anden, så hold endelig bare fast i den. Så kan du evt. prøve denne, når den anden tager slut :)
      Jeg tager en lille spsk (nogle gange bare en tsk), som jeg bare sluger med det samme, holder mig for næsen imens og så tager jeg en bid af en frugt, drikker en slurk vand eller lign lige bagefter.
      Jeg bryder mig nemlig heller ikke om smagen, så vil hellere bare have det overstået :)
      Klem Emily

  3. Hej Emily,
    Tak for en fin blog!
    Angående fiskeolien hvilket mærke bruger du så? Det er lidt en jungle og jeg vil gerne sikre at jeg køber noget, der er god kvalitet og fremstillet bæredygtigt.
    Bedste hilsnerC
    C

    1. Hej Clara,
      Selv tak ♡ Jeg veklser mellem Møllers Tran (der er Friend of the Sea mærket) og Lysi fiskeolie, da de har meget højt indhold af EHA og DPA ift. kapsler og prisen. Tager en tsk eller en spsk som beskrevet ovenfor med hørfrøolie i kommentaren til Tanja. Ellers er den fra Puori også god, men dyrere, men også Friend of the Sea mærket. Klem Emily