Mit København: Acacia

Jeg er fortsat ikke helt på toppen. Hverken i hovedet eller kroppen. Derfor jeg har været lidt fraværende her på bloggen, men nu går det den rigtige vej. Tak for al jeres fine omsorg ♡ Havde en kæmpefin dag i går og nu glæder jeg mig så småt til weekend med julefrokost lørdag og barnedåb søndag. Og forhåbentlig også tid til at være lidt mere aktiv herinde. Har så mange indlæg, ting og idéer, jeg gerne vil dele med jer, men ja, det var bare ikke helt min uge. Jeg satser på at udkomme med lidt af det i løbet af weekenden og ellers er der heldigvis en spritny uge lige på den anden side.

Skal I lave noget hyggeligt i weekenden? Hvis I skal ud at spise brunch og I kan lide plantebaseret mad, så lad mig lige anbefale Acacia på Frederiksberg. Jeg var der, inden jeg tog på skiferie med min gode veninde og hendes lille dreng. Og vi havde sådan en hyggelig formiddag dér med den lækreste brunch. Vi fik kikærteomelet, chiagrød og kanelkrydrede vafler lavet på bananmel. Alt sammen virkeligt lækkert og delikat.

Det er den sødeste mor og datter, der har og driver stedet sammen og der var sådan en rar atmosfære. Helt nede på jorden og omfavnende. Og så er der dødpænt.

Jeg har hørt at deres kager også er et hit, men sådan en har jeg endnu til gode. Måske det skal være min weekend-treat?

Hvad:
Acacia – vegansk café der serverer morgenmad og frokost, kaffe og kage m.m.

Hvor:
Gammel Kongevej 171, 1850 Frederiksberg

(Visited 7.358 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Bananmel? Det lyder spændende. Alene af den grund må jeg forbi! Og så ser alt maden også helt og aldeles fremragende ud ??

  2. Dejligt hvis det går den rigtige vej. Håber at weekenden gør godt for sjæl og sind.

    Vi har et dejligt program i weekenden. Juletræsfest med andre danskere i Beijing i går. Julebazar på børnenes skole i dag og så brunch på et af mine yndlingssteder med champagne, hummere og andet godt i lange baner i morgen.

    Og så er planen at få julepynten lidt herhjemme. Vi rejser på juleferie (New Zealand) allerede om tre uger, så vi skulle gerne nå at nyde det lidt herhjemme først, selvom det er lidt tidligt.

    1. Tak søde du.

      Håber at weekenden blev mindst lige så god som den tegnede til. Og rigtig, rigtig god juleferie til New Zealand, det lyder vel nok spændende :)

      Kram Emily

  3. Jeg var på Acacia for tre uger siden og hold nu op hvor var det lækkert. Og jer så enig i forhold til betjeningen; så jordnær, hyggesnakkende og serviceminded – en slags betjening jeg ikke har prøvet noget andet sted i København. Så dejligt. Og ja, det lækreste morgenmad; drømmer om at spise de der vafler snart igen og og og jeg vil også gerne smage alt det andet på menukortet :)