Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

Når ens vinduer virkelig (!) trænger til at blive pudset (hej forårssol) og man har for korte arme og for meget dødsangst til rigtigt at få gjort noget ved det. Må. Ringe. Til. Vinduespudser. Nu!

Fremmede mænd (ja, sorry det er altså oftest mænd), der mener at armlæn i flyvemaskiner tilkommer dem. Begge armlæn. Også det imellem jer. Og 10 cm udover det, ind på din side. Jeg har al mulig forståelse for, at det er en bitch at være en stor mand på et lille flysæde, men det er ikke det samme som at min arm- og benplads kan inddrages.

At jeg ikke kan finde ud af at sige fra overfor mand på skødet og i stedet sidder og skumler og maser spagfærdigt igen på de 3,5 time flyvningen varede. Nå, ja og ‘kom til’ at sprøjte lidt facial spray på ham.

Når man drikker kaffe for sent på dagen (kl. var ca. 17) og så ikke kan sove om aftenen. Hej mormor… Da jeg var yngre kunne jeg bunde en dobbelt espresso og lægge mig til at sove som et lam lige bagefter.

At savne sin mand helt ustyrligt efter at have været væk hjemmefra i under et døgn. Eller måske det faktisk hører til under ‘op’.

Folk der ikke er søde ved deres hunde.

Op:

At have fundet en stor ro og glæde (ja, ja det lyder frelst) ved at meditere dagligt og mærke efter. Havde ikke troet at meditation for alvor var noget for mig, men trives SÅ godt for tiden.

Når majoriteten af ens arbejdsuge foregår under palmetræer langt nede i Spanien. Sidder i skrivende stund i palmelund udenfor min bungalow og tamper i tastaturet.

Duften af jasminblomster.

At læse. Både med øjnene og ørerne. Læser Små, påsatte brande på den gammeldags facon og lytter til Summer Karlsson og den store kærlighed som lydbog.

Roomservice. Har stadig en helt barnlig glæde ved roomservice og mindes allerførste gang jeg fik det: I Cairo på den mest eventyrlige tur med min mor, da jeg var 13. Og jeg syntes det var så dekadent og herligt, at man kunne bestille mad op på værelset. Det synes jeg stadig.

Møde med meget sød og imødekommende golden retriever hvalp på min løbetur i morges, lige som jeg gik og savnede Penny mest.

Solmodne, spanske jordbær. I sæson.

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Åh, manspreading (kan man vel godt kalde det, selv om det var med armene) -det er SÅ irriterende!Og så svært at sige fra overfor.

    1. Helt vildt! For man lyder så smålig hvis man siger noget og man er ligesom fanget der i en del timer, så jeg er også for konfliktsky til at turde tage diskussionen… Hmmm… Knus E

  2. Det sidste punkt i “ned” burde efter min mening være:

    Folk der ikke er søde ved deres dyr.

    :)

    1. Jeg er SÅ enig! I dette tilfælde var det desværre bare et konkret eksempel med en hund :'(
      Knus E

  3. Uh jeg er så vild med dit outfit! Er det mon noget det stadig kan opdrives? Og i så fald hvor?😍

  4. Hahaha, jeg grinede højt over, at du sprøjtede facial spray på din irriterende flysæde-nabo – sådan! Rigtig god fornøjelse i Spanien :)

  5. Kunne seriøst relatere til alle dine ned (har vidst haft en rimelig træls uge)…. Godt den står på New York på lørdag, hvis altså ikke lige jeg kommer til at sidde ved siden af træls mennesker der fylder, eller spædbørn der græder (begge gør det jo ikke i ond mening, især ikke børnene, men det er stadig ikke fedt på en 8 timer flyvetur :’-) …) Nyd solen og jordbærrene! Kh <3<3

    1. Lyder dejligt med New York og ønsker dig held og lykke med sidekammeraterne. Jeg tager i øvrigt alle dage hellere en baby end stor mand, haha. Kram og god tur

  6. Jeg elsker “Op og ned”-indlæg. Jeg bliver så dejlig inspireret over, hvad andre finder glæde i. Og på en måde, er det også rart at blive mindet om, at man ikke er den eneste, der sommetider har (mindre) nedtur over små ting :)

  7. Hej Emily, Hvordan mediterer du? Bruger du særlige app’s? Og hvordan gør du sådan rent praktisk med ro og rammer til det?
    Kh Julie