Skønheden i alting

Jeg ved jo godt, at I er mange, der holder af ‘Små ting’, det gør jeg i og for sig også selv, men efter mange, mange år med ‘Små ting’ hver eneste mandag, har jeg også lyst til at ryste posen lidt. Mest af alt for at gøre det mere spontant og mindre bundet.

Og for at det kommer tilbage til det, der var grundpræmissen: At se skønheden i alting og fokusere på de rare ting, som alle uger (trods alt) byder på, fremfor spildt kaffe (i tastaturet), parkeringsbøder og ulykker.

Altså det var ‘Små ting’ jo stadig også inden sommeren, men det var også lidt blevet en opsummering over min uge.

Fremover bliver det altså ‘Skønheden i alting’ og sådanne indlæg kan komme når som helst. På en fredag, en onsdag eller mandag. Af og til med mange uger imellem, nogle gange hver anden dag. Måske bare med en enkelt ting og historie eller som her med en håndfuld.

For at minde mig selv – og jer forhåbentlig – om den enkle glæde i at drikke juice af et vinglas, nyde et smukt vindue i bybilledet, at tænde stearinlys om aftenen igen, et dyp i havet på en strålende sensommermorgen eller at det kræver regn at nyde synet af en regnbue. Og så videre ♥

Måske det er naivt, men det virker for mig. Og den er over det hele. Skønheden. Og velsignet er den, som kan se den. Heldigvis kan man træne sit øje.

Det er ved at være til den kølige side, men ikke desto mindre pragtfuldt. Især på sådan en flot morgen.

Surdejsbolle, smør, ost, syltetøj, kaffe og croissant. Lille morgenlykke.

Efter regnen kommer regnbuen. Hvis man er heldig.

Instant hverdagsglamour? Hæld morgenjuicen i et vinglas og tag læbestift på.

Vil gerne flytte ind her. Og indtil da vil jeg snuppe idéen med blomster i gamle medicin- og ølflasker. Må på loppejagt efter lignende.

Jeg savner altså sommeren lidt, men det er ikke noget efterårshygge ikke kan veje op for.

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Hej Emily :D
    Ved ikke om det er for sent at komme med forslag til indlæg, men jeg synes det kunne være SKØNT med en serie med “grønne tips” 🌱 💚Det kunne bare være et enkelt eller to ad gangen. I dette indlæg “gemmer” der sig fx en del af slagsen (http://emilysalomon.dk/2018/08/22/med-paa-camping/), men kom de i en føljeton, ville det være meget mere overskueligt at danne sig overblik og finde tilbage til dem. KH Maria

  2. Fantastisk. Lige et koncept efter min smag ❤️ Se glæden i de små ting.
    Bruger netop min Instagram til at dele mine små glæder i hverdagen
    Tak for at du tilbage på bloggen
    Kram fra mig

  3. Elsker netop din evne til at se de små (og store) smukke ting i hverdagen, og går selv meget op i at holde øjnene og hjertet trænet i det, s jeg er vild med den nye vinkel. Fine billeder :)

      1. Hvor dejligt at I hjælper hinanden, nu hvor jeg har lidt længere svartid. Det er den nemlig. Tak <3 Kram Emily