En god rabat & mine favoritter

Jeg har prøvet lidt smarte sager fra Me & the Met i anledning af, at de holder mid-season sale fra i dag og frem til og med d. 14. oktober. Jeg har ledt deres shop igennem efter favoritter (ikke at det var svært) og kom frem til to outfits: Ét til hverdag og ét til fest.

Og begge med lyserøde sko ;)

På trods af at min blog er lyserød (lidt endnu), så er jeg ellers ikke den, der er mest begejstret for pigefarven over dem alle. Der er en enkelt klat hist og her i vores hjem, men sjældent i min garderobe. Men på fødderne er det en helt anden sag. Dér kan jeg bedre kapere det og synes ligefrem, det er noget så pænt.

Det synes jeg også resten af herlighederne i indlægget her er. Silkekjolen er så lækker og så smuk i den fedeste silke, at jeg påtænker at købe den. Som mit oktoberkøb og som præmie for vellykket loppemarked i går. Især når nu der er rabat.

Rabatkode 
For der er nemlig 25% rabat på alle varer* hos Me & the Met fra i dag og til og med d. 14. oktober med koden Emily25 

Glædelig søndag ♥

*Gælder alt undtaget nyheder og i forvejen nedsatte varer.

Hverdagsfin

Kan godt lide, at kjolen fra Lovechild er så kort, at den kan bruges over bukser, men samtidig er så lang at den også fungerer fint uden.

Den smukke og hyggelige leo-cardigan er fra By Malene Birger og de rosa sneakers er fra New Balance.

Señorita Askepot til fest

Til efterårets og vinterens fester. Den flotteste røde señorita-kjole fra Résumé og en drøm af et par Askepot-sko fra fra Stine Goya. Dog ikke i glas (heldigvis) men i satin og smykket med glitrende sten.

(Visited 3.689 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer