Skønheden i alting

Morgenmad med en kær veninde.

Glædelig 13. december! Jo, jo jeg er her endnu. Også selvom her måske nok har været til den stille side. Men jeg har ‘haft travlt’ (jvf dette indlæg) med ikke at have travlt, med at lave tricks til den store guldmedalje med min lille hund (tjek #Pennysjulekalender på min insta-story, ét trick hver dag i december), med at spise tirsdags-toasts (vi har gjort det én gang, men tænker det bliver en fast ting) og se Love Actually, med julefrokoster og ditto hygge og så også en god slat med at arbejde.

Og jeg stortrives altså. Men der er ikke altid timer til det hele og jeg har min nattesøvn for kær, her på mine gamle dage, til at stjæle timer i dén ende og derfor har jeg (endnu) ikke fået skrevet alle de indlæg, jeg så gerne vil dele med jer. Det om det nye job, der slet ikke er så nyt længere, det om vores campingtur i august (hvor blev efteråret lige af), det om forbedringer og ‘nyt’ på interiørfronten, det om min nyfundne kærlighed til læbestift og så mine ønsker og intentioner for december, som det i skrivende stund går op for mig, at jeg har glemt alt om.

Pyt skidt. Sådan er det. Jeg når det nok på et tidspunkt.

Lad os i stedet lige tale en lillebitte smule om taknemmelighed. Jeg har min egen personlige og lidt hemmelige julekalender. Eller dvs. nu fortæller jeg jer om den, men hidtil har den i alle tilfælde været helt og aldeles min egen og ikke en jeg har fortalt om. Jeg åbner næste to ‘låger’ i den hver dag. En morgen og en aften. Og jeg sætter min alarm på telefonen, så jeg ikke glemmer det. Dog er jeg kommet ret godt ind i vanen nu og måske jeg også fortsætter på den anden side af d. 24. december.

I er meget velkomne til at være med også. Min julekalender foregår sådan her: Hver morgen og hver aften ‘åbner jeg en låge’ i min taknemmelighedsjulekalender. Jeg tænker på noget, der gør mig glad og noget jeg gerne vil minde mig selv om at værdsætte. Hvis man synes det lyder bikset, så kan man snildt nøjes med en enkelt låge om dagen. Jeg synes bare det er rart både at starte og slutte dagen sådan, men man bestemmer helt selv ♥

Indtil videre har jeg bl.a. været taknemmelig for:

  • Min dygtige, seje, raske krop
  • Efterhånden at have godt styr på hvad der gør mig glad og hvad der er vigtigt for mig (og det er ikke de samme ting, som jeg troede var ‘drømmen’ da jeg var 19)
  • Penny, sødeste, sjoveste, kvikkeste lille hundedyr
  • Min familie
  • At bo varmt og godt
  • Juleboller
  • Alle der har støttet op omkring vores bryllupsbog på den ene eller anden måde
  • Drømmemanden
  • Skyllet, hakket grønkål. Min yndlings-convenience food der ryger i alt fra smoothies til salat og gryderetter.
  • Årstider, måske det er mørkt og koldt lige nu, men der er nu også noget magisk over det
  • Søde, forstående venner
  • Vinterløbeture (min yndlingsløbesæson)
  • Småfugle der kommer og spiser på min altan
  • Når det er stjerneklart (i byen)

På morgentur i min ‘baghave’, Amager Fælled.

Har strikket en hue. Efter mønster og med hjælpepinde, farveskift og jeg skal give jer. Er meget stolt.

Julefrokost med team Rudolph Care.

På tur med elsklingsdyret.

Reception for vores fine, fine bryllupsbog.

Sammen med det her dream team. Jeg havde i øvrigt taget min brudekjole på i dagens anledning.

Jul på Bryggen.

Hvis bare jeg kunne lære at lukke ‘Tivoli’ ;)

Måske Danmarks hyggeligste og smukkeste arbejdsplads.

Color me happy.

Aftenkyssetur i Frederiksberg Have med kig til ‘Eiffeltårnet’ i Zoo.

(Visited 3.562 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Det er simpelthen så hyggeligt med den hunde-julekalender og også at du deler andres tricks (også selvom jeg ikke selv har hund). Ift den anden kalender så skriver min veninde og jeg hver morgen en sms til hinanden med tre ting vi er glade for – det er også rart 🙏

    1. Åh hyggeligt at du følger med og hvor er det en sej julekalender, du har med din veninde <3 Stort juleknus Emily

  2. Hej Emily
    Jeg er blot nysgerrig på, hvad du løber i, nu hvor det er blevet temmelig koldt? Jeg synes, jeg har svært ved at finde noget, som både kan holde mig varm, men som jeg også kan bevæge mig ordentligt i.

    1. Vintertights fra Nike, uldundertrøje med høj hals fra Kari Traa og en løbejakke med lidt vindstop (bare sådan en helt tynd en), har både en fra Casall og Saysky. Og så tynde handsker. Klem Emily

  3. Det er slet ikke fjollet eller bikset med din julekalender. Min kæreste og jeg prøver at minimere sukker (hej december!), så det ville være synd at give ham en chokoladekalender, så i stedet har jeg lavet 24 små sedler med søde minder og rare komplimenter, fx. jeg kunne kigge på dig i timevis, du er så smuk eller den aften vi drak os fulde på dronning louises bro med alle mine veninder. Helt perfekt <3

    1. Det var nogle jeg lånte af en veninde, men er ret sikker på at de er fra By Malene Birger. Klem Emily

  4. Du er fantastisk ☺️ Jeg elsker at følge med, du er en evig inspiration. Har det største girl crush på dig.

  5. Glædelig 4.december!
    Så sødt et indlæg og mange flotte billeder:-)
    Endnu engang tillykke med jeres meget flotte bog.
    Aften jule nisse hilsner!

  6. Sikke en fin hue du har strikket! Må jeg spørge, hvem der har designet opskriften? Og svigter mine øjne mig, eller er det glimmergarn, du har brugt?? (I så fald – hvorfra?)

    1. Det er en fra Oh Lands strikkekollektion for Sandnes garn, både opskrift og garn er derfra. Garnet hedder ønskegarn og ja, der er nemlig glimmertråd i <3 Kram og god jul

  7. Sikke en fin hue du har strikket! Må jeg spørge, hvem der har designet opskriften? Og svigter mine øjne mig, eller er det glimmergarn, du har brugt?? (I så fald – hvorfra?)