Barselsferie i Alperne – Uge 4

Sidste omgang.

Slut prut. Ikke mere barselsferie her, nu er det back to work. Jeg kører stadig ikke fuldt blus på blog og de ting jeg arbejder med ved siden af, men der bliver skruet lidt op fra nu af. Fuld fart på 2020 og alt det der ;) Og det føles helt ok ovenpå den vidunderlige ferie, vi har haft. Faktisk klør det også lidt i (skrive)fingrene. Omend det er noget ambivalent. For på den ene side har jeg også lyst til at blive i barselsferieboblen for evigt. “Heldigvis” sluttede vores måned i Alpeland lidt kedeligt, så endte nærmest med at glæde mig til at komme hjem.

Nikolaj blev desværre rigtigt syg med en sejlivet lungebetændelse og strandede derfor i Danmark, hvor han var hjemme for at speake X-games på TV2. Han kom tilbage til Frankrig noget forsinket og medtaget, lige i tide til at pakke vores sydfrugter og drage hjemad. Men selv om ‘desserten’ ikke var god, så var ‘resten af måltidet’ det i overflod, så tænker, det er det, vi kommer til at huske, når træthed og sygdom lige har lagt sig ♥

 

For det VAR en magisk lille måned, vi havde sammen i Alperne. Med både tresomhed og besøg fra søde venner og alt i alt med tid og ro til at være sammen med og se vores lille menneske folde sig ud. Og altså, hvor er der sket meget. Han er gået fra at være en lille baby, til så småt at begynde at være en lille dreng. En skæg lille dreng, der tilsyneladende har humor og bruger det meste af sin vågne tid på at smile og grine.

Jeg havde tænkt meget over konceptet ‘barselsferie’ inden vi selv besluttede at tage på sådan en. Var det overhovedet noget for os, og hvis det var, hvor skulle vi så hen? Vi kender mange, der er taget til de varme lande et eller andet herligt sted på kloden, men personligt var vi mere lune på en ferie i bjergene. Med mulighed for at køre selv og at stå lidt på ski ikke mindst. Og ikke skulle tænke på tidsforskelle eller vacciner. Eller det vil sige Nikolaj var lun på den version. Jeg skulle lige overtales. Var både bekymret over den lange køretur og også om vi endte lidt for meget i ‘skiftehold’, hvor det handlede mere om, at vi hver især kom ud at stå på ski, end at være sammen som familie.

Men uanset om man er til sommerhus, Bali eller bjerge, så kan jeg varmt anbefale, at tage sådan en ferie sammen som familie. Hvis altså man har lyst, mulighed og råd selvfølgelig. Er helt med på at det er en luksus, der både kræver at den ikke barslende forældre, kan tage fri og at det også kan være en bekostelig affære alt afhængig af hvor man skal hen og hvordan. Men det var virkelig helt vidunderligt og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det. Også selvom jeg hørte til skeptikerne inden. For nu havde vi jo lige fundet ud af det hele herhjemme og var det så også nødvendigt at tage vores lille familie og nyfundne rutiner med on the road? Men det var sundt var det. For os. Måske især for mig. Tryghedsnarkomanen. At være lidt mere smidig omkring rutiner og tider og kaste det hele (lidt) op i luften. Føler vi kan klare lidt af hvert nu, tager lidt lettere på det hele og pludselig føles det også som en luksus, at skulle hjem til alle de hjælpemidler, vi har vænnet os til at være foruden (jeg tænker på dig puslebord i korrekt højde og dig høje stol, blandt andet).

Jeg skal nok vende tilbage med de lidt mere konkrete og lavpraktiske fakta om vores ferie til de af jer, der har ønsket det. Når vi lige er landet trygt i hverdagen derhjemme igen ♥

 

Og lad mig så lige slutte af med barselsferien i tal:

Croissanter spist: 7, lidt skuffende egentlig på fire uger…

Fulde film set (hvor jeg ikke faldt i søvn/skulle ind til Kurt): 1, Blackfish – så tankevækkende og trist.

Puslespil lagt: 1, men på 1000 brikker, så det er over al forventning.

Antal ture à ca. 2 timer på ski: 15, ligeledes over al forventning. Stod en hel del på ski, mens Kurt sov lur under supervision af sin far eller søde babysittende gæster. For det meste var jeg alene og selvom det måske nok er hyggeligst at være flere, så blev det til noget virkeligt effektivt skiløb og så var der altså også noget reel me-time over konceptet.

‘Dates’ på ski med Nikolaj: 2. Så dejligt at være ude at lege sammen i sneen.

Ture til Aiguille du midi at se nærmere på Mont Blanc, Europas højeste bjerg: 0. Må tage revanche en anden gang.

Antal stole, der brast under mig: 1, så måske meget godt, at jeg ikke fik mere end 7 croissanter…

Længste lur for Kurt: 3 timer. Alle havde sagt inden, at det der kolde alpeluft var ren sovemedicin for babyer. Den memo havde Kurt ikke fået. I alle tilfælde ikke de første uger. Men den sidste uges tid begyndte han at sove igennem på lurene ude på altanen og tog nogle ordentlige skrabere på ca 2 timer ad gangen og en af dem endda på hele 3 timer.  Halleluja! Nu håber jeg sådan (SÅDAN!) at det holder derhjemme. Skal fluks købe brugt altanbarnevogn, når vi kommer hjem.

Antal lejligheder med optursudsigt: 2 (ud af 2), som regel lyver billederne i annoncen om den slags. Her var den vildere i virkeligheden.

Højeste skihastighed for undertegnede: 80 kilometer i timen. Eller som Nikolaj siger: “Every turn is a sign of fear.” Jeg kalder det “Jeg skal hjem at amme mit barn”-hastigheden.

Restaurantbesøg om aftenen u. baby: 1. Fik ostefondue og et glas vin og var lykkelig (og lidt fuld…).

Besøg på restaurant eller café til frokost inkl. baby: 6, egentlig ikke overvældende, men vi endte med at lave og spise de fleste måltider i vores lejlighed. Så på den måde endte vi med at bruge langt færre penge end på en ‘normal’ skiferie.

Antal køb (der ikke kunne spises eller drikkes): 4, et par Moon Boots til mine kolde fødder, neglelakfjerner til at fjerne uskøn 3 måneder gammel neglelakrest på storetæer (mine), en meget fin legetøjsræv til Kurt og en snowglobe til rejsesamlingen.

Højeste antal højdemeter for Kurts vedkommende: 2000 meter. Med oppe at spise frokost på restaurant på bjerget. Lige på grænsen ifølge generelle råd for små børns ører og velbefindende. Gik dog storartet. Ammede op og ned i liften og Pølsen var glad og tilfreds.

Bøger læst: 0, altså med mindre 2 kapitler tæller…

Lydbøger, ‘læst’ med ørerne: 6, og en hel del godbidder i blandt, som jeg må anbefale jer snarest.

Totale nedsmeltninger: 1. Det kan man læse mere om her, hvis man lyster.

Totale lykkestunder: Utallige ♥

Antal brystbetændelser afværget: En om dagen. Føltes i alle tilfælde sådan. Det var virkelig bagsiden af bjergbarselsmedaljen. Iskolde gulve og koldt vejr og vind var som at spille russisk brystroulette for mit vedkommende. Fik hele tiden mælkeknuder og ømme områder. Også med utallige lag uld, dunjakker, Moon Boots, varmepude, uldne brystvarmere, elektriske varmestrømper, varme bade, massage osv. Dog fik jeg (heldigvis!) aldrig en full-blown brystbetændelse, så måske alt besværet og de mange varme lag alligevel gjorde deres. Føler efter denne vinter og ferien her i særdeleshed, at jeg har en ph.d. i at undgå brystbetændelse.

Ture i karbad: 17, heraf 10 inklusiv Kurt. Det bedste. Jeg. Elsker. Karbad. Drømmer ikke om store huse eller dyre biler eller deslige, men et badekar, det gad jeg altså godt.

Antal gange jeg savnede Penny: 100. Der var så mange Penny-lignende hunde i området og selvom jeg klappede løs (ja, jeg er dén crazy doglady), så gjorde det næsten bare savnet værre. Hvis vi gentager succesen næste år, skal jeg finde en måde hvor vi kan have hende med.

Helt magiske solopgange eller solnedgange: 21. Det er altså bedre end narko med sådan et skud lyserødt lys (+ genskær i sne ej at forglemme) her midt på vinteren.

Kildeknapper på mit barn: Omtrent 5. Af hvad jeg ved af indtil videre. Så sødt, når man kilder ham de steder og han griner og hviner.

 

(Visited 2.869 times, 15 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Det lyder simpelthen til at have været så godt et valg af ferie for Jer og kærkommen afveksling – det har hvertfald været rigtig hyggeligt, at være med på sidelinjen 💞😀
    God tur hjem – og god bedring til ældste mand🤘🏻

    1. Tak det er jeg glad for at høre. Og tak for ønsker om god bedring, de er desværre stadig tiltrængte. Klem E

  2. Det lyder helt og aldeles fantastisk med jeres måned i Alpeland <3 Jeg drager selv til Østrig på skiferie med min familie om en lille uge, og jeg glæder mig om muligt endnu mere efter at have læst dine indlæg (om end vores tur er uden småbørn).

    Av ja, Blackfish gør ondt helt ned i maven. Især når man tænker på, at den forfærdelige industri er på vej frem i Asien, bedst som man konstaterede, at den er på tilbagegang i resten af verden. Øv. Jeg kan til gengæld varmt anbefale at se vilde spækhuggere i Nordnorge, den oplevelse kommer til at sidde i hjertet altid :)

    1. Åh dét kan jeg godt forstå. Elsker også Østrig, håber du får den dejligste tur <3

      Så frygteligt trist.
      Nordnorge og vilde spækhuggere er føjet til bucket list :)
      Knus E