I morges (eller formiddags…, kom lige til at drikke en fyraftensøl eller to efter arbejde i går) stod den på blåbærpandekager og de blev noget så fine. Gider ellers som regel ikke at lave amerikanske pandekager fra bunden, da jeg synes det er svært at få dem tykke og luftige, men denne opskrift fungerede ;)
Jeg har hyperglykæmi, blandt andet pga. PCO, hvilket vil sige at mit insulinniveau og blodsukkers stabilitet ikke er det mest jævne og optimale. Så sådan en omgang pandekage, der om noget er hurtige kulhydrater er rigtig skidt for mig.
Men heldigvis så har jeg et trick, så jeg alligevel kan nyde sådan noget en gang i mellem på weekendmorgener: Jeg spiser en ordentlig røvfuld røræg inden.
Æg er ren protein og fedt og det er næringsstoffer, der er gode venner med blodsukkeret og som bremser nogle af de hurtige kulhydrater. Og som giver en bedre mæthedsfornemmelse.
Faktisk kunne jeg ‘kun’ spise 5 pandekager før jeg var mæt. Og jeg blev ikke træt og gnaven bagefter, som jeg ellers gør hvis mit blodsukker stiger hurtigt for derefter at styrtdykke.
250 g mel
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
2,5 dl kærnemælk
1,8 dl letmælk
2 æggeblommer
2 æggehvider
0,6 dl. smeltet smør + smør til stegning
Pisk kærnemælk, mælk, æggeblommer og smeltet smør sammen i en anden skål og bland de tørre ingredienser med de våde – rør kraftigt i dejen så alle klumper forsvinder.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
Varm en smule smør på en pande og sæt klatter af dejen på den varme pande, lav pandekagerne så store eller små som du ønsker. Fordel ca. 5 blåbær i hver pandekage og dæk bærrene med lidt dej. Vend pandekagen efter 2 til 3 minutter, når kanterne er blevet brune og der er små ”huller” i den side af pandekagen der vender op ad. Brug lidt smør hver gang du steger en ny omgang pandekager.