De groveste, nemmeste, lækreste boller. Med hele tilfredsstillelsen ved nybagt brød, men med det halve besvær.
Dejen skal nemlig blot røres sammen om aftenen (ikke æltes bare røres) og så i køleskabet natten over.
Om morgenen skal den bare klaskes op på en bageplade og så i ovnen (stadig ikke æltes eller pilles ved).
Til 9 boller:
1/2 l koldt vand
1/4 pk. gær
1-2 tsk salt
1 spsk. honning
1 l mel/korn/gryn/frø (denne gang brugte jeg: 1 dl hørfrø og 1/2 dl sesamfrø, 2 1/2 dl grovvalsede havregryn, 3 dl grahamsmel og 3 dl speltmel)
Rør gæren ud i en smule af vandet, når det er opløst tilsæt resten af vandet, salt og honning. Rør de tørre ingredienser i til en jævn, men ret klistret dej.
Dæk den til og stil den i køleskabet natten over (el. min. 6 timer).
Med to skeer ‘formes’ 9 boller og sættes på en bageplade med bagepapir, de må godt trykkes lidt flade.
Bag dem i ovnen på 200 grader i omkring 20 min. eller til de er lysebrune og lyder hule, når man banker dem i bunden.
Lad dem helst afkøle lidt inden de skæres igennem.
Mht. de tørre ingredienser er mulighederne mange, men fordelingen ovenfor skal nogenlunde holdes. Altså min. 1/2 l. reelt mel og ikke mere end 2-3 dl. korn/frø. Jeg har lavet en helt glutenfri udgave engang, med quinoa- og boghvedemel og hørfrø, men de hævede selvsagt nærmest ikke. Man kan også lave dem med almindeligt hvedemel evt. med lidt durummel, så får man en flot sej struktur og en dej, der hæver smukt.
For 9 rolls:
1/2 l cold water
13 g fresh yeast
1-2 teaspoons salt
1 tablespoon honey
1 l flour/seeds/grain (for these I used 1 dl flaxseeds, 1/2 dl sesame seeds, 2 1/2 dl rolled oats, 6 dl wholemeal wheat flour)
Dissolve the yeast in some of the water. Add the rest of the water, salt and honey. Combine with the dry ingredients. Cover the dough and put it in the fridge overnight (or at least 6 hours).
With two spoons set the dough in 9 rolls on a baking-sheet covered plate.
Bake in the oven for approximately 20 minutes on 200 degrees celcius (or until slightly golden-brown).
Preferably let them cool down for 10 minutes before parting.




