Sådan så jeg ud i fredags til fredagsbar hos A Question Of’s pop up store i Gothersgade og til ‘koncert’ på DTU. Måtte dog hurtigt droppe hatten pga. blæsevejret. Har længe gerne villet have en hattenål, den løser jo problemet, så måske jeg skulle se at få fat i en.
Jeg vil ikke være en blogger der undskylder for manglen på indlæg eller kvalitet. Jeg er kun mig og det er min dagbog, som jeg elsker at dele med jer og nogle gange er der mere tid/overskud/motivation/inspiration til at blogge og nogle gange er der mindre. Sådan er det. Lige nu er det ikke idéerne eller motivationen, der mangler, men tiden. Hvilket forhåbentlig hurtigt bliver anderledes igen, når jeg har styr på boligsituation, studier, arbejde og 117 andre ting :)
Nå, men det jeg egentlig gerne ville undskylde for, er at jeg er røget ind i en stime hvor jeg lover ting/indlæg som jeg ikke (over)holder. Det er dumt både overfor jer, men også overfor mig selv – jeg behøver nok ikke at sige at det fjerner lidt af glæden ved det hele og giver ondt i maven, når man har lovet noget, som man så ikke kan holde. Det bliver SKAL i stedet for VIL og det er jo noget rod.
Alle lovede indlæg kommer dog, har en fin huskeliste, men vil ikke love noget om hvornår fra nu af :)
Og så til det rigtigt vigtige. Muligheden for at deltage i konkurrencen om de lækre hårprodukter sluttede jo i går. Jeg trækker to vindere (en farvet og en tør ;D) hurtigst muligt! Tusind tak for alle jeres rørende og glade svar!
Outfit details: t-shirt COS// jeans Topshop (customized)// cardigan Gerard Darel// hat H&M// booties Topshop// necklace Björg// bag Balenciaga