
Vi er langt fra færdige med at indrette os, men jeg ville alligevel lige vise lidt detaljer fra hvordan her ser ud nu. Well, set gennem mine øjne selvfølgelig, har undladt at fotografere alle de stygge drengeting, men bare rolig de er der og det hele er ikke pussenussede pige-stillebener, selvom jeg må indrømme, at jeg nok fylder mest. De grønne plysstole og det gamle B&O fjernsyn er noget kæresten har haft med, til min store begejstring… Det lille mintgrønne bord med alle magasinerne er her kun på lånt tid. Byttede mine mintgrønne borde (spisebordet var også minty) mod at få et strejf af mint i den hvide maling vi brugte til gulvene :) Vi har stadig ikke fået hængt billeder op og mangler også et spisebord, men resten begynder at hænge sammen. Vores bøger er for alvor flyttet sammen i en stor reol, der fylder en hel endevæg. Det er faktisk den del af det hele vi er gladest for. En hel væg dækket med bøger. Og som er umulig at fotografere, fordi jeg ikke kan komme langt nok væk til at få det hele med. Ønsker mig nu vidvinkel-optik til kameraet i julegave, bare så jeg kan fotografere reolen…
BLOGLOVIN virker nu (endelig!), hurra!!
Some decor details from my home. I’ve recently moved in with my bf and everything is not quite in order yet but it’s coming together nice and slowly :)




