Minx – Review

For præcis 3 uger siden fik jeg lagt Minx på neglene på både hænder og fødder. Minx er en metode hvor en selvklæbende folie varmes op og derefter fastgøres direkte på neglen, som en art klistermærke, der derefter files til. Det fås i mange forskellige farver og mønstre og der hvor jeg fik det lavet, koster det 290 kr. for forpoterne. Normalt holder det desværre ikke så godt på hænderne (op til en uge hedder det sig), men som et forsøg fik jeg lagt Shellac (en anden af tidens negletrends) over Minx’en og det gjorde underværker for holdbarheden. Shellac er en blanding af lak og gele og skal hærdes under UV-lys og holder derefter i flere uger uden at blive ridset eller skalle. Det kunne godt have holdt længere og var stadig pænt, men mine negle gror hurtigt og ‘udvoksningen’ var simpelthen så stor, at jeg ikke syntes det så helt flot ud længere, så tog dem af i mandags (der havde det holdt i 2 1/2 uge). Det eneste jeg havde gjort for at vedligeholde dem, var forsigtigt at file neglene lidt ned. Når det skal fjernes skubber man det bare lidt op langs kanten og så trækker man det simpelthen bare af.

Minx’en på fødderne, der ikke fik nogen form for forstærkning, er stadig helt perfekt her på 3. uge, så der kan det virkelig svare sig. Jeg spår at det bliver et hit uden lige til sommer.

Jeg fik ordnet neglene hos Beauty Avenue, hvor jeg også varmt kan anbefale deres Sugaring, der simpelthen er verdens bedste hårfjerningsmetode. Fra altid at få ingroede hår på benene med voks og epilator (fordi de metoder knækker hårene i hårsækken), så har jeg aldrig ingroede hår længere + hårfri ben i meget længere tid. Halleluja!

EDIT! Har åbenbart været uartig, da jeg pillede Minx’en af. Har i al tilfælde nu fået at vide at man skal gøre følgende, når den skal fjernes: Varme den forsigtigt op med en hårtørrer, lægge en vatrondel med acetone på i et par minutter og derefter forsigtigt begynde at skubbe den af, når den har løsnet sig. Ellers hiver man noget af overfladen af neglen med. Ups :)

I had my Minx nails for 2 and a half weeks on the front paws (with Shellac on top of theMinx) and the ones on the hind legs are still going strong on week 3 (no Shellac). Love it! And I’m going to have my nail minx’ed all summer, especially on the toes. So pretty and effortless.

(Visited 400 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

7 Kommentarer

  1. Jeg vil lige sige har haft det to gange på hænderne, første gang holdte det i 5 uger og anden gang i 3. Så det afhænger helt af hvordan du passer den og hvem der laver det tror jeg. Har fået det lavet to forskellige steder nemlig. :)

  2. Det ser rigtig god ud. Glæder mig til at konceptet bliver lidt mere udbredt, så det er til at komme i nærheden af her i sønderjylland :)

  3. Sugaring fungerer stort set som voks, forstået på den måde at hårene rives ud. Men sugaring (der er en ren bolche-agtig masse af sukker, vand og citron) bliver påført mod hårenes groretning og revet af med, så det gør mindre ondt og der er færre hår der knækker. Og så er det mere skånsomt for huden. Win win win :)

    Ved desværre ikke om der er nogen, der laver Minx i Odense…