
Smoothie af rabarberkompot og frosne jordbær. Serveret i nogle til formålet ret smarte Starbucks-glas, J gav mig i fødselsdagsgave i Barcelona i sommer. Så kan man lige snuppe sin smoothie med on the go. Og jo, der ryger ret mange smoothies, eller shakes om man vil, ned herhjemme. Enten som en del af en morgenmad med en masse andet, som en slags lille frugtindslag eller som ‘hele’ morgenmaden med protein mm. i. Denne her var af sidstnævnte kategori, altså sådan en fuldblods måltidsshake med ekstra fibre (bruger HUSK), valleprotein (fra Naturdrogeriet) og så en spsk hørfrøolie, der er rig på omega 3 & 6. Og når jeg har slubret sådan en gang astronautføde i mig, kan jeg altså snildt gå til frokost, før jeg bliver sulten. Det kan jeg derimod slet ikke hvis det er en smoothie kun på frugt. Men når man konsumerer så mange blendede drikke, så bliver det også hurtigt lidt ensformigt, så derfor var rabarber et forfriskende indslag. Det er min mor (der også er leverandør af hjemmebagt rug- og knækbrød, hun er go’), der havde bikset med rabarber og selvom man selvklart bliver nød til at koge sådan nogle krabater med lidt sukker, var det ikke som grød, men bare med lidt sukker og lidt vand og så ellers stå og småsimre til de er møre. Og så har man til at peppe morgengrød, is eller en smoothie lidt op :)
Det var meget på slump, så jeg kan ikke helt give en eksakt opskrift, men se under ‘Opskrifter’ i menubaren, der er der masser af smoothie-opskrifter til inspiration.
Smoothie with frozen strawberries, rhubarbs, soy milk, whey protein and flaxseed oil. Worthy of an astronaut :)