morning glory

Sådan så morgenmaden ud for et par dage siden. Ikke så meget nyt under solen. Denne müsli og så lidt ektra kokos, hindbær, blåbær og hakket mynte. Bruger bare bær fra fryseren, som jeg tøer lidt op inden. Snart kan vi forhåbentlig mæske os i masser af friske bær :)

Update: Kan forstå på jeres kommentarer at det er noget rod at spise frosne hindbær. Jeg gør det næsten dagligt på yoghurt eller i smoothies og har (7-9-13) ikke oplevet problemer (bruger dem fra Føtex eller Irma), men må jeg nok hellere lade være med at opfordre til det alligevel. Kan jo ikke have at I får ondt i mavsen pga. mig. Formentlig har det dog noget at gøre med hvor bærrene kommer fra og om de er skyllet i spildevand. Der er ikke noget i vejen med frosne hindbær generelt. Tjek pakken.

Håber I får en dejlig dag i det finfine vejr. Min står på arbejde, træning og en middagsaftale, så må nøjes med at nyde solstrålerne gennem ruden, men det er nu alligevel også rart. Og så står den på forårs (forhåbentlig) Paris på fredag, så er lidt af en lykkens pamfilius lige nu. Og supertak for at i er så aktive i kommentarfelterne OG så gode til at hjælpe hinanden!!

My breakfast a couple of days ago. With this granola and some berries :)

(Visited 408 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

28 Kommentarer

  1. Det ser bare så lækkert ud! Jeg sidder her og bliver helt sulten, nok mest lækkersulten :-) Hvad er de grønne blade? Citronmelisse? Det ligner bare ikke helt syntes jeg…
    /Camilla

  2. Kan forstå på jeres kommentarer at det er noget rod at spise frosne hindbær. Jeg gør det næsten dagligt på yoghurt eller i smoothies og har (7-9-13) ikke oplevet problemer (bruger dem fra Føtex eller Irma), men må jeg nok hellere lade være med at opfordre til det alligevel. Kan jo ikke have at I får ondt i mavsen pga. mig

  3. Det med de frosne bær handler (så vidt jeg ved) mest om, hvor de kommer fra. Det er noget med at nogle lande ikke har de standarder indenfor fødevarehåndtering, som vi umiddelbart forventer. Det er noget med, at i hvert fald østeuropæiske bær er blevet skyllet i spildevand, hvorfor der nogle år tilbage var en masse mennesker, som blev voldsomt syge.
    Jeg tror roligt, at du kan spise dine frosne hindbær, hvis du bare er opmærksom på, hvor de kommer fra. Se på emballagen, om det er et producentland, du umiddelbart har tillid til. Jeg vil gætte på, at der ikke er nogen problemer med Irmas produkter.

    1. Super, det var også sådan jeg havde forstået det. På dem man køber i Rema, står der eksempelvis at de skal koges før brug.

  4. Jeg spiser også ofte frosne bær i mine smoothies, og der heller ikke (*banke under bordet*) sket noget. Desuden laver jeg også en tærte med bær fra frost, som også bare kommer direkte i efter selve tærten er blevet bagt. Men hvis man nu har en sart mave, så pas på.

  5. Altså jeg spiser frosne hindbær (og andre bær for den sags skyld) hele tiden. Specielt hvis jeg er lækkersulten spiser jeg dem i stedet for slik, dejlig sundt alternativ. Men jeg har da aldrig oplevet nogle problemer? :)

  6. Hvis du har et godt immunforsvar, sker der ingenting. Hvis bærrene koges er alle vitaminer alligevel ødelagt. Så – lad være med at koge dem.
    Hilsen en Fødevarevidenskabsstuderende.

  7. Elsker bare dine madbilleder, og sikke sundt og lækkert :) Tror jeg skal prøve mig med sådan en gang morgenmad, is stedet for bare frugt. Det mætter ikke nok ;)

  8. Lige mht. hindbærrene – generelt er anbefalingen (og den skal man følge!) at man skal koge frosne hindbær, især dem fra Polen. Det står vidst også på de fleste poser i dag. Det gør man pga. noget man kaldte “Hindbær-sagen”(kan sikkert googles), hvor mange på et sygehus fik Roskilde-syge, som man så sporede tilbage til en sending frosne hindbær, der bare var blevet tøet op og brugt ovenpå noget yoghurt. Så pas på med det :)

  9. Hold da op, der er mange (og delte) meninger om frosne hindbær :)
    Lad os blot konkludere at det må være på eget ansvar ;)
    (og at man nok skal holde sig fra de Polske…)

  10. Nam nam. kan du ikke lave sådan en vis-mig-dit-køleskab ligesom du viste os din taske :)
    Du har sikkert vildt mange seje ting?

  11. Jeg spiser tit og ofte frosne hindbær, og min mors kæreste, der er madentusiast, er også på nakken af mig for at spise frosne bær. Men så vidt jeg har forstået det, har det noget at gøre med, at man i det hele taget ikke bør fryse noget ned for at tø det op igen og spise det. Uden selvfølgelig at bage eller koge det først. Måske er det bare mig, der har fået fat i noget forkert?

    Det ser ihvertfald meget lækkert ud. :)

  12. Dine mad-indlæg er virkelig en inspiration uden lige. Keep ’em coming.

    Jeg følger lidt med på sidelinjen, men kommenterer yderst sjældent. Har dog set at du også holder til på Amager, og derfor tillader jeg mig lige at snige et spørgsmål ind her; Hvor køber du kikærter? De ikke tørre af slagsen. Og har du en god opskrift på humus?

  13. hej. kom lige til og tænke på hvordan det kan være du ikke drikker mælk, når du spiser mejeri produkter?
    ps. jeg er også meget med på idéen på ”vis mig dit køleskab”

    – mikkel

  14. Hej Emily :)
    Tak for en fantastisk blog. MEN ..jeg læste lige det med hindbærrene. Det der er med dem er at man opdagede at bærrene indeholder et virus som pga frosten overlever, og at det før er ført til at folk er blevet alvorligt syge af at spise dem. Der har dog ikke været nogle tilfælde for nyligt. Så jeg ville også roligt fortsætte. Men ..så ved du det :D

  15. Godmorgen! Jeg landede tilfældigvis på din blog, da jeg søgte morgenmadsopskrifter på nettet, og NØJ – sikke en dejlig oplevelse. Kan ikke helt begribe, hvorfor jeg først nu er blevet opmærksom på din blog. Et væld af kanon fine billeder (ren eyecandy, kommer virkelig i forårsstemning med de flotte farver) lækre opskrifter og generelt inspirerende indlæg. Så, tak skal du have. Nu vil jeg forsøge mig med en breakfast-for-one. Hav en dejlig søndag! :-)