Her er min nye bikini jeg har tullet rundt i og blevet stegt. Fra H&M til 50 kr. pr. del. Og jo, der er selvfølgelig en trilliard, der kommer til at have den, sådan er det jo gerne med H&M-bikinierne, men den var lige mig og så er jeg altså ligeglad med om vi kommer til at ligge på rad og række i den samme bikini på stranden til sommer :)
Til de af jer der spurgte om jeg ikke bruger solcreme (jvf. indlæg i forgårs hvor jeg skrev jeg var blevet rød), så kan jeg berolige med at selvfølgelig gør jeg det. Og altid faktor 20 eller derover. Og det er sjældent jeg decideret soler mig og aldrig mellem 12 og 15. Men i den her skarpe sol, så kunne det åbenbart gå galt alligevel.
I går var jeg ude at være dommersekretær til lydighedsprøver (altså for hunde) hele dagen, så der blev jeg stegt yderligere, men sikke en fantastisk dag. Så det er sikkert godt at jeg bare skal sidde med snuden i computeren og skrive opgave hele dagen og så en tur i skoven med Penny.
Håber I alle får en dejlig søndag, kan være at jeg lige stikker forbi senere i dag og siger hej :)
Klem
My new bikini from H&M