iced coffee


I går fik jeg endelig taget mig sammen til at brygge kaffe til iskaffe. Jeg er, som den vakse læser nok har luret, ret glad for kaffe og i sommerhalvåret er jeg mere end begejstret for den sorte nektar i afkølet form. Problemet er bare, at det lidt har været et ulykkeligt kærlighedsforhold. Pånær enkelte lysglimt rundt omkring på københavnske caféer, så har jeg faktisk drukket mere dårlig iskaffe end god. Inklusiv mine egne mislykkede forsøg på at lave det. Jeg har, fejlagtigt indrømmer jeg nu, troet at jeg blot kunne afkøle varm kaffe og derefter hælde det over is. Det er bare aldrig blevet rigtig vellykket og har langt fra smagt som den ægte vare. Og lad os lige slå fast at iskaffe er kaffe, masser af isterninger, mælk af en art og evt. sukker, sirup eller lignende. Ikke de der hvinende søde kaffesmoothies (som jeg har et inderligt had-/kærlighedsforhold til, men det er en anden historie), som bl.a. Baresso og Starbucks sælger.

Det var prologen, nu til makronerne: Den fabelagtige Pioneer Woman, drikker perfekt iskaffe. Og hun har været så sød at skrive på sin lige så fabelagtige blog, hvordan man laver det helt rigtige kaffeekstrakt til den perfekte iskaffe. Og det er nemt. Meget nemt. Og resultatet er fantastisk og smager helt helt rigtigt og meget anderledes end hvis man blot afkøler varm kaffe.

Jeg nøjedes med at lave en fjerdedel af hendes oprindelige opskrift der er at finde lige her.

UPDATE: Fornemmer lidt i kommentarerne at I tror det bare er til et glas iskaffe og at det derfor er en lidt besværlig proces :)
Frygt ikke! Ud af de mængder jeg angiver bliver der til ca. 10 glas og jeg spår derfor at flasken kommer til at holde en uge. Og det kan snildt holde længere, mener Pioneer Woman skriver 3 uger, så hvis I har plads og flasker nok, så lav en endnu større portion :)

Til ca. 1,5 liter kaffeekstrakt til iskaffe:
125 g. kaffe (helt almindelig filterkaffe, men gerne af en god kvalitet med intens smag)
1,9 (eller 2 liter, hvis du ikke er så pernitten) koldt vand

  • Hæld kaffen i en stor skål og hæld vandet over. Rør til al kaffen er absorberet/dækket af vand.
  • Dæk det til og lad det stå at trække i min. 8 timer og gerne længere (tror mit trak ca. 12).
  • Hæld ‘kaffen’ igennem et kaffefilter (nemmest hvis man har det i en tragt eller en si).
  • Hæld kaffen på en flaske/i en beholder og afkøl det (+ opbevar det på køl).
  • Voilá! Du har nu perfekt kaffe til iskaffe.
  • Fyld et glas med isterninger, derefter ca. halv kaffe (alt efter smag og behag) og halv mælk/rismælk/sojamælk, hvad du nu har i køleskabet og sirup, sukker, sødemiddel, honning eller lignende efter smag og behag. En kugle vanilleis ville heller ikke være en helt dårlig idé :)

Yesterday I made the perfect iced coffee after this recipe :)

(Visited 15.524 times, 5 visits today)

Skriv en kommentar

62 Kommentarer

  1. Heii. Mega lækker opskrift. Har du en idé om hvor længe ekstraktet kan holde sig i køleskabet??
    Ikke fordi jeg tror det får lov at stå der ret længe, men alligevel :D

    Tak for en fantastisk blog :)

  2. hej emily.

    har det helt på samme måde som dig, og kan derfor anbefale dig at prøve iskaffen på kaffebaren amager. dét er altså den bedste jeg har fået:)

  3. Jeg synes ikke den iskaffe jeg får fra Baresso er sød, jeg kan nemlig bedst selv lide at den smager godt af kaffe uden at være for sødt :)

    Når jeg laver min Iceblended brygger jeg kaffen på min Nespresso maskine, gerne med den stærkeste kaffe de har, så smager det bedst, så hælder jeg kold mælk over og til sidst blender jeg det med masser af isterninger, det er godt og jeg behøver ikke gå ud i byen og købe dyr iskaffe!

    1. Det er Iceblends’ne jeg mener når jeg skriver ‘kaffesmoothie’ ;)
      Synes du ikke de er hvinende søde?? I så fald har vi meget forskellige smagsløg :)
      God idé med hjemmeiceblends, alt for dyrt med det andet. Men tror også med fordel at man kan bruge det kolde kaffeekstrakt til det, jeg synes i al tilfælde det gør sig bedre en espressoshots, men den slags er sikkert en smagssag :)

  4. Lyder helt sikkert som noget der skal afprøves, for jeg er også fan af iskaffe og det behøver i mine øjne ikke meget andet end kold mælk og et læs isterninger.

    Så endnu en gang kan mine glaskrukker med patentlåg komme til gavn.

    Dog vil jeg nok skalere opskriften yderligere ned, så jeg ikke får et koffeinchok eller skal smide god kaffe ud.

    1. Puttede ikke noget i den på billedet, da den er med vanillesojamælk, der allerede er sødet lidt. Og jeg kan ikke lide den slags for sødt. Har lige lavet endnu en med letmælk og agavesirup, tror der er ca. 3 tsk i, men det er nok bare at prøve sig frem :)
      Det rare ved at lave det selv er at man kan få det lige akkurat så sødt som man kan lide, hvilket ikke er særlig sødt for mit vedkommende…

  5. Jeg er lige nøjagtig ved at forberede den samme – eller i hvert fald en magen til – iskaffe. Glæder mig til det færdige resultat :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  6. Sjovt. Så indlægget netop som jeg sad og rynkede på næsen over mit eget ynkelige forsøg på at lave iskaffe… Med afkølet kaffe, ja. Nu ved jeg da, hvordan jeg skal gøre næste gang. Så tak for det.

  7. Hej Emily
    Har spottet at du har en espresso maskine.
    Og hvis den virker synes jeg du skulle drible ned og købe en pose espresso evt på Baresso lave et dobbelt shot et glas med isterninger og mælk – soya i dit tilfælde og så evt lidt rørsukker hvis den ikke skal blive for bitter – sådan gør vi på Baresso i vores latte ice! Og det er da en del nemmere end den opskrift du kom med. Hilsen fra Baresso

    1. Hehe… Tak for tippet ;)
      Det var dog sådan jeg plejede at lave iskaffe (sådan eller med afkølet filterkaffe) og det her er MEGET bedre, sorry ;)
      Og i øvrigt vældig nemt så snart man har lavet det (og det laver altså næsten sig selv), så hælder man blot op fra flasken på køl, blander med mælk og is og vupti så er der kaf’ :D

  8. Det skal afprøves! Jeg er selv først lige ved at lære at drikke (sød) cafe latte, men måske ice coffee også kunne friste? Med rigeligt sirup i, selvfølgelig. Ellers vil det måske vække glæde hos min hubby, han foretrækker godt nok stærk, sort kaffe, men måske dettte kunne være et sommeralternativ?
    Tak for opskrift!

  9. Hvis det ikke skal være hjemmelavet, så er der altså god iskaffe at få på ‘Stedet’ på enghave plads! Den kan jeg anbefale :)

  10. jeg plejer at brygge “den kolde bryg” i min stempel kande. jeg brygger en stærk kaffe om aftenen og sætter den (dækket med film) i køleskabet over night – UDEN at trykke stemplet i bund. næste morgen trykker jeg stemplet i bund og så har jeg en stærk og lækker “sort guld mix” der enten kan blendes med is, mælk og/eller sødestof – eller hældes over isterninger og mixes med mælk og/eller sødestof..
    ..hvis altså man ikke har en si og/eller tragt.

  11. Jeg er ikke kaffe-drikker, lærer det aldrig (bliver nok aldrig “rigtig voksen” så), men synes sgu’ det ser meget lækkert ud. Tror jeg vil lave det som en mini gave til min kæreste. Jeg kan også vildt godt lide at hælde ting på flaske og den slags (har en lille kemiker gemt i mig), så tror det bliver et hyggeligt sommerprojekt :)

  12. Jeg laver det bare med en 50/50 blanding af god instant og kornkaffe – det synes jeg smager godt, men har jo ikke prøvet denne opskrift ;O). Isterningerne bliver tilgengæld særligt gode hvis man laver dem af kaffe, så slipper man for vand på toppen når de smelter.

    /Lise

  13. Den skal prøves, jeg elsker en god iskaffe – men er heller ikke meget for den sukkersøde slags på cafeer og Baresso.
    1 1/2 liter er vist meget passende til en uge eller to :-)

  14. hej igen:)

    nu bliver jeg jo pludselig i tvivl, om den hedder “kaffebar”, for den er ret kendt her på ønskeøen…det er den, der ligger ved under elmene…så hyggelig og virkelig go’ kaffe! dén må du prøve:)

  15. Hahahaha hvor skægt..! Da jeg så indlægget hos Pioneer Woman tænkte jeg godt på dig og at der ikke ville gå længe før du lavede et lignende indlæg :) Genialt!

  16. Hvor smart. Jeg har da aldrig overvejet at man skal lave kold kaffe på den måde, det må jeg prøve. Jeg “frygter” allerede at jeg kommer til at leve af iskaffe resten af sommeren :D

  17. Venter, venter, venter på at kaffen skal blive iskold og isterningerne færdige. Gik straks i gang da jeg så dit indlæg i går. Fantastisk!

  18. Er det, det her, som andre kalder for kaffesirup? Eller er der en forskel mellem kaffesirup og kaffeekstrat? :)

  19. meget meget meget meget spændende! har aldrig hørt om denne opskrift før og kun drukke – for det meste ok vellykkede – iskaffer på afkølede espresso shots. Iskaffe på cafeer er et stort gamble! Men det her! meget meget spænde! det skal prøves!

  20. Kan normalt ikke fordrage kaffe, men har lige lavet den (sidder og drikke den!) og synes rent faktisk det smager godt! :-)
    Min mor spørger dog om det ikke skal blendes – jeg er jo ikke kaffedrikker normalt, så ved ikke om det er normalt? :-)

  21. Bare er tip, hvis det skal gå hurtigt, og man ikke lige har nået at lave sirup i køkkenet: Nescafés espressopulver er genialt til formålet. Lav en stærk kop af 2 spsk, 1 tsk flydende honning og ca. 1,5 dl. kogende vand og lad det køle af – det går hurtigt! Tilsæt derefter 3-4 isterninger og skummetmælk, til glasset er fyldt op. Det smager rigtigt, rigtigt godt og er tilpas sødt :) Endnu engang tak for en god blog.

  22. Hej , du læser nok ikke det her, fordi det er et gammelt indlæg. men kan du huske / ved du, hvilke slags glas der er på det øverste billede? De er virkelig flotte.