chocolate cupcakes

Så skal jeg nok lade være med at trække den længere. Her er de så; chokoladekopkager med chokolade-icing. Og de var gode, siger jeg bare. Og jeg ved det, for jeg spiste 5 af dem (fordelt over et par dage dog). Lidt som en god chokoladekage med en tung chokolademousse ovenpå. Slet ikke dumt.

Her er opskriften til ca. 16 kopkager (dvs. til en almindelig 12-hullers plade + en lille kageform, blev det til her) og rigeligt med icing:

Chokolade kopkager
115 g chokolade, 70%
85 g smør
175 g rørsukker eller gerne muscovadosukker
2 store æg, delt – hvider og blommer for sig
185 g mel, siet (det bliver mit altså aldrig, men man burde!)
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
en knivspids salt
2 1/2 dl letmælk
kornene af en halv vanillestang (eller 1-2 tsk vanillesukker)

  • Forvarm ovnen til 170 grader varmluft/ 190 grader almindelig ovn og sæt papirmuffinforme i en muffinplade.
  • Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den forsigtigt under omrøring i et vandbad (skål der kan tåle varme oveni en gryde med varmt vand), den skal blot smelte og for alt i verden ikke brænde, så kommer den til at smage grimt. Er man i tvivl, så tag den hellere af for tidligt og rør til det hele er smeltet. Stil den til side og lad den køle lidt af.
  • Pisk smør og sukker i en stor skål til det er lyst og luftigt med en håndmixer, tilsæt æggeblommerne en ad gangen og pisk grundigt. Tilsæt herefter den smeltede chokolade og pisk grundigt igen. Hvis du bruger vanillekorn, så tilsæt også dem her.
  • Bland mel, bagepulver, natron, salt og evt. vanillesukker i en skål og mål mælken op. Tilsæt skiftevis 1/3 melblanding og 1/3 mælk til smør/sukker-blandingen, pisk grundigt mellem hver gang indtil der ikke er mere tilbage.
  • Pisk æggehviderne stive i en ren skål (og med rene + tørre piskeris ellers risikerer man at de ikke bliver stive) og vend forsigtigt hviderne i dejen.
  • Fordel dejen i formene og bag kagerne i ca. 20 min. Tjek gerne med en strikkepind eller kødnål om de er færdige, pinden skal komme op uden dej på.
  • Lad kagerne køle af i muffinpladen ca. 10 min og derefter på en rist.
  • Spis dem som de er eller pynt dem med nedenstående icing (og chokoladepastiller, krymmel eller hvad man nu lyster).

Chokolade icing
175 g mørk chokolade, 70% (yep den tager ingen fanger den her icing)
225 g blødt smør (som i overhovedet ingen fanger)
1 spsk mælk
kornene af en halv stang vanille, eller 1-2 tsk vanillesukker
250 g flormelis

  • Bræk chokoladen i stykker og smelt den forsigtigt under omrøring i et vandbad (skål der kan tåle varme oveni en gryde med varmt vand), den skal blot smelte og for alt i verden ikke brænde, så kommer den til at smage grimt. Er man i tvivl, så tag den hellere af for tidligt og rør til det hele er smeltet. Stil den til side og lad den køle lidt af.
  • Pisk smør, flormelis, mælk og vanille til det er blødt og jævnt (flere minutter) med en elpisker. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk igen til det er tykt og cremet. Hvis det er for flydende til at komme på kagerne, så fortsæt med at piske, den skal nok blive tyk og cremet på et tidspunkt ;)

Tip: Tag alle ingredienser ud og mål dem af 1/2 time inden du starter, så har alle tingene samme temperatur inden de mikses og så er der langt større chance for et vellykket resultat.

Made a lot of indulgent chocolate cupcakes for friends and family this weekend. 

(Visited 1.993 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

40 Kommentarer

  1. Emily – Jeg er sur på dig! Du har lige gjort mig totalt kagesulten, og jeg har absolut ingen ingredienser på den liste, eller det er faktisk lyv… Har dog mel og smør, men resten mangler! Ey… :(

  2. Hvis man dog bare havde tid til at bage i weekenden :) Men har en stor afsætnings opgave, så de må nok vente til næste weekend, hvor jeg har fødselsdag :D FØDSELSDAGSKAGER!!!

    Glæder mig til at smage dem :D

  3. Åh-åh, savle, savle, savle! Måms de ser lækre ud, dem må jeg da lave på et tidspunkt! ;)
    Og (forsinket) tillykke med bloggens fødselsdag, du gør det godt Emily! :)
    /Gunilla

  4. De ser fantastisk gode ud. Dem må jeg helt sikkert prøve en dag!
    Derudover ville jeg bare lige indskyde, at jeg elsker at du bruger ordet kopkager istedet for cupcakes. Det er simpelthen så fint! :)

  5. Du er bare god til det med cupcakes. Ser altid lækkert ud!

    Måske jeg skulle prøve at efterligne :) tak for opskrift.

    /Chau

  6. Uhmmmmm… Mums! Hvor ser de bare lækre ud.

    Lavede selv cupcakes for et stykke tid siden, hvor nogle af dem blev frosset ned. Jeg har fluks været i fryseren og finde en frem, for du har lige gjort mig virkelig lækkersulten!

  7. Ihh hvor er de fine. Hvor har du købt pynten?

    Min veninde og jeg hyggede også med at være super kreative med Cake pops og Cup cakes i weekenden (der er massere billeder af det på min blog under kategorien mad, hvis du vil se).
    Det bedste er at pynte kagerne

    ….og spise dem hi hi;O)

    <3
    Pia Sabine

  8. Hej Emily, hvor er det nogle utrolig flotte kager du har lavet :-) Du er virkelig en haj til det der! Jeg er en mega fan af din blog, og synes den er så fin og hyggeligt. MASSERE AF ROS
    også kan man da ikke andet end at blive lækkersulten af dine fine og FLOTTE kager, nej hvor er de bare smukke at se på.
    klem

  9. Sikke nogle fine små cupcakes du har lavet – en fødselsdag værdig! Er det med en sprøjtepose, uden takker, du har pyntet kagerne – og i så fald hvordan? Håber du havde en rigtig skønt fødselsdag.

  10. Hej smukke Emily!

    Ih jeg ELSKER dine cupcakes! Jeg er blevet meget populær til familiefesterne med mine kager efter jeg har tyvstjålet dem fra dig;o)

    Men jeg vil gerne, som så mange andre, vide hvor du køber din fine pynt henne? Jeg har hørt om Specialkøbmanden i Lyngby som skulle have mange fine ting, er det måske der?

    Ha en fantastisk dag!

  11. Hej Emily :)
    Det er sådan en fin blog du har og jeg følger flittig med – mange tak.! Forleden var jeg inde og læse dit indlæg om den franske slikbutik À la Mére de famile under din gamle blog i forbindelse med din cityguide. Jeg søgte lidt videre og faldt over din passion for Jonathan Safron Foer og at du har skrevet bachelorprojekt som sammenligner traumebearbejdelsen i hans to første romaner. Jeg tager pt. et valgfag som hedder Erindring og kultur, hvor jeg vil skrive om traumeoplevelserne i Foers romaner i min eksamensopgave:
    Kan du anbefale noget sekundærlitteratur til projektet?

  12. Gemte fluks opskriften på disse cupcakes, for de ser da ALT for lækre ud! Dem må jeg simpelthen prøve at bage. Snart :-)

  13. Hold op hvor ser de lækre ud! Jeg bliver SÅ lækkersulten! Dem er jeg nødt til at lave en dag :-)

  14. HEj Emily.
    Gud hvor ser de dog lækre ud!!! mums.
    gid jeg ikke var fødevareallergiker. (tåler bl.a. hverken hvedemel eller sukker – sad but true)

    Hvad hedder den skrifttype du bruger på din blog. den er virkelig fin.
    jeg er netop selv igang med at opstarte en blog på wordpress, og kender ikke til type-navnene.

    mange hilsner fra maje

  15. HEj Emily.

    lækre kager!! bare ærgeligt jeg er multi allergiker (bl.a. både hvede og sukker – sad but true)

    hvad hedder den skrifttype du bruger på din blog? den er så fin, og er netop ved at oprette min egen blog på wordpress, og aner ikke hvad typerne hedder!

    mange hilsner Maje

  16. Umm, hvor ser det lækkert ud! Du har virkelig håndelag for at smøre det icing lækkert på :)

    Er hjemme med en lille sløj Carla, som gerne vil bare chokolademuffins idag. Oplagt mulighed for at prøve din opskrift ;)

  17. De er vildt gode de cupcakes. Bagte dem i sidste uge til nogle veninder og de var ellevilde. Nu har jeg så bagt dem som en hel kage og er ved at lave frostingen :)

  18. Jeg har eksperimenteret lidt med opskriften. Bl.a. kommer jeg også en spsk kakao i dejen foruden mere chokolade end der står. Jeg kommer også mere chokolade i frostingen, men lidt mindre smør og flormelis og undlader helt vanilje, så chokoladesmagen bliver mere intens og mindre sød. Jeg øver mig rigtig meget på at komme lige den rette mængde frosting på, så kage og snask går op i en højere enhed. Tak for rigtig dejlige kager, der gør store øjne og ditto lykke hos både store og små. Opbevarer du egentlig dine ikke-spiste kopkager på køl?

    1. Nope, men i en lufttæt beholder :) Dejligt at du eksperimenterer og kommer med feedback!! :D

      1. Vi var tre veninder, som lavede kopkage-hygge i lørdags og jeg vil bare sige, at de er virkelig lækre! Endelig en smørfrosting jeg rent faktisk synes smager godt. Er enig med Henriette om, at tilføje en lille smule kakao i dejen. Desuden fik vi 26 og ikke 16 kopkager (afhænger jo self af kageformene, men ‘the more the merrier’).
        Tak for en skøn blog Emily!

  19. Hvor ser de dog lækre ud! Jeg bager selv rigtig mange cupcakes, men er virkelig dårlig til at lægge frostingen på selve kagen… Har du et godt tip? Kan se at du har gjort det på den måde jeg gerne vil kunne gøre :-)

  20. Emily, du er virkelig en god blogger. :)
    Du har en fed stil, og bager nogle virkelig lækre ting!
    Kh Stine.

    stineleth.blogspot.com