
- Fisken vendes i en slags rub af de fire krydderier. Bland de 4 krydderier i en dyb tallerken og vend fisken heri. Man kan selv justere alt efter hvad man bedst kan lide, men der skal lidt mindre på end man tror. Pas på med chilien – man skal helst stadig kunne smage, at det er en fisk. De nu røde stykker fisk brunes i olie, bare så de får en stegeskorpe og krydderierne åbner sig. Giv den derefter ca. 10 min ved 190 grader i ovnen afhængigt af hvor stort et stykke det er. Alternativt steges de færdig på en pande ved svag til medium varme små 5 min. på hver side. Tryk på den. Den er færdig, når den deler sig let i flager når man trykker på den. Mht. krydderierne, var det dem, vi lige havde i skabet. Der kan altså improviseres frit.
- Agurken udkernes og skæres i lange baner med en tyndskræller. Vend strimlerne i lidt yoghurt med hakket korriander og salt og peber. Har det fint med at trække indtil risene er kogt færdige.
- Risene koges med stjerneanis og en kanelstang i. Brug 1 stang kanel og 2 stjerneanis til 2-4 personer. Når risene er kogt vendes der gurkemeje i plus lidt ekstra salt, hvis den trænger.
- Server den med en ekstra klat yoghurt eller creme fraiche til. Især hvis der er delte meninger om hvor fabelagtigt stærk mad er.

