indiefisk

Det er en fjollet overskrift og først skulle indlægget også have heddet ‘indiskinspireret fisk’, men da jeg skulle gemme billeder blev det forkortet til ‘indifisk’ og så var det så oplagt at lave ordspillet ‘indiefisk’. Eller noget, jeg er skør I know. Er der i øvrigt overhovedet nogen der er indier længere?? Eller er alle blevet hipstere? Nå, nu skulle det handle om fisk. Indiskinspireret fisk. Sådan en fik vi nemlig forleden og den blev så god at den skal deles med jer. Krydret fisk med agurk og gurkemejeris Hvid fisk (f.eks. torsk) Agurk Yoghurt naturel Frisk koriander Brune ris (eller hvide, afhængigt af hvor bange man er for ris) Gurkemeje Evt. 1-2 Stjerneanis 1 Kanelstang Til rub Garam masala, spidskommen, paprika, chilipulver

  • Fisken vendes i en slags rub af de fire krydderier. Bland de 4 krydderier i en dyb tallerken og vend fisken heri. Man kan selv justere alt efter hvad man bedst kan lide, men der skal lidt mindre på end man tror. Pas på med chilien – man skal helst stadig kunne smage, at det er en fisk. De nu røde stykker fisk brunes i olie, bare så de får en stegeskorpe og krydderierne åbner sig. Giv den derefter ca. 10 min ved 190 grader i ovnen afhængigt af hvor stort et stykke det er. Alternativt steges de færdig på en pande ved svag til medium varme små 5 min. på hver side. Tryk på den. Den er færdig, når den deler sig let i flager når man trykker på den. Mht. krydderierne, var det dem, vi lige havde i skabet. Der kan altså improviseres frit.
  • Agurken udkernes og skæres i lange baner med en tyndskræller. Vend strimlerne i lidt yoghurt med hakket korriander og salt og peber. Har det fint med at trække indtil risene er kogt færdige.
  • Risene koges med stjerneanis og en kanelstang i. Brug 1 stang kanel og 2 stjerneanis til 2-4 personer. Når risene er kogt vendes der gurkemeje i plus lidt ekstra salt, hvis den trænger.
  • Server den med en ekstra klat yoghurt eller creme fraiche til. Især hvis der er delte meninger om hvor fabelagtigt stærk mad er.
J havde set noget i denne retning i et Ramsay-program engang. Hvis den virker bekendt, er det nok derfor :)]]>

(Visited 780 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

    1. Haha nu var det nu altså også ment som en joke ;) Alle talte om indier for nogle år siden og nu taler alle om hipstere ;)