

Outfit details: Jeans Maison Scotch// shirt Custommade
Nogenlunde sådan ser jeg ud for tiden påklædningsvis. Eller det ovenfor er den flotte version. Tror mest det er hullede jeans og forvasket tee i forskellige varianter, der er i spil. Er bare ikke så dygtig til at dresse up, når jeg bare er mig selv og sidder hjemme og arbejder…
Og det er ingen hemmelighed, at jeg ikke ligefrem lever det vilde liv for tiden. Jeg læser, skriver opgave, går med min hund, ser tv-serier med min kæreste om aftenen og krydrer det af og til med et visit hos venner eller familie. Vild ungdom. Nå, men sådan er det nu engang (især når man har været vældig dygtig til at lave alt muligt andet og nu skal nå det hele på den halve tid) og når specialet er færdigt en gang i juli, så er det jo bare gå amok i alle fristelserne: festivitas, spontane grill-aftaler, cafébesøg, biografbesøg, museumsbesøg, shopping, museer og alt andet mit hjerte higer efter lige nu. Men, men, men… ligesom at jeg har skrevet om det bittersøde ved forår i forbindelse med høfeber, så er forår altså også lidt af en bitch i forhold til eksamen. Er så træt af forsømte forår og glæder, glæder, glæder mig simpelthen helt åndssvagt meget til det er slut med at gå i skole (ja, det kalder jeg det altså stadig, synes ‘universitetet’ lyder så prætentiøst). Er træt af at læse til eksamen, skrive opgaver og have dårlig samvittighed hvert forår (og omkring jul for den sags skyld). Og nu ikke nogen kommentarer om at det er meget hårdere at arbejde 9-17 ;) Lad mig rase ud (og blive i troen), her på mit allersidste eksamensforår.
Til alle mine med-eksamens-søstre: Hold ud! I er for seje og jeg føler med jer!