Hermed endnu en omgang detaljeridt fra mit hjem. Det eneste jeg virkelig (virkelig!!) ikke så godt kan lide ved vores nye lejlighed er det pokkers savsmuldstapet. Hvem i alverden fandt på det? Og hvorfor syntes man at det var så fikst i 90’erne? På den anden side var det også dengang svampemaling var hot, så måske det bare var helt skævt med vægdekoration dengang. Savsmuld og svamp. Jøsses…
Mange tak for jeres mere korrekte bud på elefantsnots egentlige navn i går i øvrigt. Hæftemasse. Lyder lidt kedeligt i forhold hva? ;)
Som en af jer meget rammende kommenterede i går, så bor vi overordnet med en blanding af “Ikea og mormor”. Når jeg kigger rundt så er det mere end sandt. Alt vi har er – med ganske få undtagelser – enten fra Ikea eller arvet fra vores bedsteforældre eller købt på loppemarkeder eller hos marskandisere :)
‘Pigebakke’ med dullegrej på badeværelset. Kan godt lide at have grej (vatpinde, børster og pensler etc.) i glas og krus, synes det ser pænt og ordentligt ud sådan.
Mere reolnips. Lad være med at fortælle det til J ;)
For nylig er jeg begyndt at gemme (eller rettere: få min mor til at gemme) de store San Pellegrino-flasker for at kunne bruge dem som vaser. Det ser særligt nysseligt ud med en lang række af dem med hvide liljer i. Her er de ‘i klump’ og med røde roser. Til højre en omgang kunstkort (Walton Ford) ophængt med den berygtede hæftemasse.
De af jer der har fulgt med længe kan nok huske hvordan jeg før i tiden havde min dengang ganske store skosamling placeret ovenpå et stort skab og med polaroid-fotos på æskerne, så man kan se hvilke sko, der boede hvor. Desværre har vi ikke helt så højt til loftet længere (og en del af skoene er solgt), så nu ‘nøjes’ skoene med at være stablet i et hjørne. Stadig ganske praktisk og dekorativt dog.