Hermed denne uges ‘meat-free monday’ opskrift. Jeg synes falafel (og næsten alt andet hvor kikærter indgår i øvrigt) er en utrolig dejlig spise og nyder dem især i udlandet, eksempelvis i Paris hvor der er en fabelagtig ‘falafelkultur’ ;)
Uh, gad virkelig godt til Paris snart. Men skal først lige til Berlin i oktober, kan slet ikke huske om jeg har fortalt jer det, men min søde kæreste forærede mig en forlænget weekend i Berlin i fødselsdagsgave. Glæder mig! Og så skal jeg faktisk også en tur til Afrika i september, så skal slet ikke klage :)
Nå, men nu til falaflerne:
Falafel – til ca. 4 personer
250 g kikærter (tørvægt)
1 bdt. persille
2-5 fed hvidløg
1 stort løg
1-2 tsk koriander
1-2 tsk spidskommen
evt. 1 tsk chilipulver
salt
2 æg
evt. 2 spsk rasp
- Kikærterne udblødes i vand (følg anvisningen på posen, som regel omkring 12 timer). Ærterne skal ikke koges. Derefter sies vandet fra.
- Alle ingredienser blendes.
- Farsen formes mellem to skeer til små boller.
- Bollerne frituresteges eller steges i olie på panden.
- Serveres i pitabrød med salat, yoghurt-dressing og hvad man ellers har lyst til. Der var humus, Sambal Oelek, reven gulerod, persille, tomat, løg og pebergrugt.
- Og så ville en grillet aubergine i skiver også have været lækkert selskab til de gode små falafler.
I really enjoy falafels especially those of the Marais Quartier in Paris. Gladly you can make them yourself and they’re as tasty as they’re healthy. At least I choose to believe in the latter as well. But hey, anything with chick peas as main ingredient has got to be healthy right? I used a recipe almost similar to this one :)