tillykke med fødselsdagen Irma!

Irma fylder 126 år om en uge, d. 23. august! Stort tillykke fra en kaffepige til en anden!

Lidt af de Irma-godter, der har været bragt på bloggen i tidens løb. 

Det er ingen hemmelighed at jeg holder umanerligt meget af Irma. Jeg tror faktisk, at jeg mere end en gang har skrevet på denne blog, at jeg ligefrem elsker Irma. Helt tilbage fra bloggens spæde start har jeg talt om mit yndlingssupermarked og omtalt dets glimragende produkter. Læs bare med her i et af bloggens første indlæg (og tjek lige billederne, der er sket lidt siden da hva?) eller her, her, her, her, her eller her.

Hvis mit pengetræ ellers duede ville jeg udelukkende handle i Irma. Det gør det desværre ikke, så jeg nøjes med at trawle deres tilbudsavis og kigger efter om jeg kan få mine Irma-favoritter til en favorabel pris. I særligt heldige uger, kan man således støde på mig udenfor Amager Centrets Irma med bæreposer fyldt med kaffe, tigerrejer, frosne bær, tun på dåse, flødeboller, Heiberg-is, kød fra fritgående dyr og cremant.

I anledning af Irmas fødselsdag d. 23. august vil der være masser af gode tilbud på de mest populære Irmavarer og så vil over 150 Irma-piger dele Irma-hjerter og bolscher ud rundt omkring i byen og i butikkerne.

Hvis du vil have din tekst på de Irma-hjerter, der skal deles ud på fødselsdagen OG vinde retten til at tømme en Irma på 126 sekunder, så kig nærmere på Hjerte-konkurrencen lige her.

Tillykke søde, gamle Irma. Du holder dig sgu’ godt ;)

[sponsoreret indlæg]

(Visited 1.139 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

51 Kommentarer

  1. Ja Irma er dejlig!
    Har selv lidt nostalgi at forbinde med Irmapigen, for da jeg var lille og skulle hjem til min mormor med toget efter vi havde været inde i Kbh, skulle vi hele vejen til Nivå. Dengang kunne jeg ikke læse, så vi fandt specielle ting fra hver station så jeg vidste hvor vi var og kunne lære det udenad. Når vi så kom til Østerport var det den store Irmapigen jeg holdt øje med :)

  2. Lækre varer du har fundet :) Tak for tippet. Hvordan er det nu er der kun Irma i København??

  3. Vi deler Irma!!! Inklusiv kærligheden til Irma.. Hvis jeg var rig, så ville jeg aldrig sætte mine ben et andet sted – dog køber vi stort set næsten kun kød i Irma, da de har det største udvalg af øko kød <3 Irma!

    1. Ih hvor hyggeligt, sig lige hej hvis du ser mig dér ;) Og ja, helt enig mht. kødudvalget :)

  4. Åh jeg elsker også Irma, men også jeg er nødt til at være selektiv…. men ja, kød fra irma er det bedste. Deres Marskland oksebøffer, uhm…. de er altså alle pengene værd. Og så deres crémant som heldigvis tit er på tilbud :)

    1. Ih godt at høre at jeg ikke er den eneste, der er forfalden til den cremant ;) Må prøve bøfferne, dem har jeg hørt godt om flere gange.

  5. Irma er bare bedst, men som du skriver også lidt dyrere. Derfor gør jeg ligesom du og holder øje med Irma avisen og alle dens gode tilbud.
    Et andet godt tip er at tjekke montren med varer, der er ved at gå i dato, ofte 50% at spare!!!
    Også en god Irma politik, at man ikke bare smider det hele ud, men er bevidst om madspild.
    Til lykke til den gamle dame

    1. Tak for tippet, har godt set at de har det, men glemmer altid at tjekke efter om der nu ligger ‘nogle gamle skatte’ i 50% bunken :)

  6. En ting ,der er rigtig dejlig ved Irma, ud over de gode varer , er den gode service, lige en elastik omkring æggene og blåbærrene, en pose omkring jordbærrene, et venligt “hej” osv. osv., ja små ting, men små ting , der gør oplevelsen så god.

  7. Jeg har slev været Irma-pigen, slå den ;) haha! Da de åbnede i forbindelse med Magasin i Odense (og andre steder i landet) var vi nogle stykker som blev klædt ud præcis som hende og dele slik ud i byen… Det var sgu hyggeligt!
    Jeg er nu også tilhænger af Irma, det er bare lidt hyggeligt! Elsker deres skumfiduser!! Det er det bedste!!

    1. Haha… ej hvor sejt!! Gad godt have sådan et Irma-kostume, så ville jeg være Irma-pige til fastelavn hvert år :)
      Er det Irmas egne skumfiduser? Dem har jeg aldrig prøvet, men det bliver jeg da vist nød til nu :)

  8. Haha søde Emily, søde små billeder, hvor man skal anstrenge sig for at se hvad der er på ( altså i 2010 )
    Sikke en udvikling , altid flotte billeder.
    Til lykke til både dig og vore allesammens Irma

    1. Hihi… ja der er (heldigvis) sket en del siden da. Kan huske at jeg sad søvnløs nat efter nat og prøvede at få større billeder på bloggen og lige lidt hjalp det…. Godt at man kan google tutorials til alting.
      Og mange tak ;)

  9. Jeg ELSKER også Irma, og som aalborggenser er det næsten eksotisk at komme i en… Jeg er især vild med deres franske chokoladetærte (på frost), den er virkelig god!

    1. Åh ja, det kan jeg næsten forestille mig. MMmmmmm ja, de franske tærter. Elsker dem alle!

    1. Det tror jeg desværre ikke, min/vores er en min kæreste har fra sin farmor og må være en del år gammel, for det er et stykke tid siden Irma-pigen så sådan ud. Men prøv at kig efter på loppemarkeder og i marskandisere :)

  10. Jeg er så misundelig, E! for jeg har aldrig (som I never have I ever!) været i Irma. Og jeg vil så gerne! ;) Er nemlig ret overbevist om, at jeg så ville få det på præcis samme måde som dig (og en del andre, kan jeg høre) :)

    På opturssiden boede jeg kun 20 meter fra den skønneste Wholefoods da jeg boede i London, og nu her – hvor stort set alle indkøb blir’ foretaget i Netto og Føtex, er det fantastisk kun at bo 25 minutters kørsel fra Tyskland, hvor de også har virkelig fine supermarkeder, med masser af specialvarer, glutenfri produkter, billige nødder(!!) osv. til at ‘supplere op’ med… :)

    1. Du har noget til gode så. Ja, vi er mange fans ;)
      Jeg har til gengæld aldrig været i Wholefoods, men har omvendt hørt så meget godt om dem også. Har til gengæld været i masser af tyske supermarkeder (og deres Helsekostforretninger!! oh my, SÅ gode!) og dét er et hit :)

  11. Jeg elsker også Irma, desværre er der ikke nogen Irma i min by mere :-( den er byttet ud med en KIWI minipris – og sikke en skod butik i forhold!! Men når jeg fx er i Hillerød eller Lyngby, smutter jeg gerne i Irma – de har altid butikken fyldt af øko-gode-varer.
    Tillykke Irma pige – og ja du holder dig fantastisk!
    /Camilla
    PS hvis du får dit pengetræ til at virke, deler du så lige hemmeligheden her på bloggen? ;-)

    1. Av, ja det var en trist erstatning :( Godt at du trods alt har en i nærheden, så du kan få dit Irma-fix!
      Ps. Selvfølgelig ;)

  12. Der er to Irmaer i Aarhus, en i Magasin og en i Risskov, men desværre lukker Irma sine aktiviteter vest for Storebælt i 2013, så vidt jeg er informeret. Det er rigtig ærgerligt.

    1. Æv, det var da ærgerligt. Er jyderne ikke glade for Irma??
      Skyyyyynd jer i Irma og køb en masse, så de bliver der ;)

  13. Jeg synes virkelig, at du har en vild inspirerende blog. Og tak for det!
    Men jeg synes helt ærligt, det er super dårlig stil at reklamere for et supermarked og dets “tilbudsvarer”. Selvom du er Irma fan har jeg svært ved at se relevansen for bloggen. Det er ikke troværdigt i mine øjne…

    1. Sådan er det jo… Jeg har en blog der handler om mad, mode og de ting jeg elsker. Den har aldrig været sat i bås og har altid handlet om meget forskelligt. Det er bestemt ikke ‘kun’ en modeblog og har aldrig været det. Jeg deler jævnligt tips til gode steder og produkter. Jeg har fortalt om Løgismose islagkager og smør fra Netto og rigtig mange tilbud og produkter fra Irma før i tiden til stor glæde for de fleste, så det er helt i min stil :)

    1. Ja der er ret stor forskel på hende på min gamle kaffedåse og så sådan som hun ser ud nu :) Så faktisk engang en udsendelse om hendes udvikling gennem tiderne og tankerne bag. Meget fascinerende :)

  14. Kan du lide mælk?
    Så skal du prøve Gård Mælk fra Gryrup!

    Handler ikke selv i Irma da jeg ikke bor i nærheden af en, men denne mælk er en lækkerbisken! (nok ikke hel sund, men det er chokolade jo heller ikke hihi)

    1. Hmm… næ egentlig ikke, men hvis denne er særligt lækker kan det jo være at jeg kan lide den :) Så tak for tippet under alle omstændigheder!

      1. Det er en mælk med naturligt fedtindhold, hvilket gør at den er ret fed. Og der står ingen fedtprocent på, da det helt afhænger af køerne og sæsonen. :)

        1. Ah på den måde. Hmmm…. så tror jeg faktisk godt at jeg kan lide den. Kan godt lide fløde nemlig ;) Må prøves snarest :)

  15. Åh, Irma. Jeg er bare en Irma-pige, og jeg tror vidst, at jeg lidt for ofte får slynget ud hvor meget, jeg elsker Irma. Ha ha. Jeg går selv og tænker på, hvor dejligt det ville være, hvis man havde råd til udelukkende kun at handle dér.

    PS, Irma flødeis/Heiberg er jo bare fantastisk! Jeg går amok i gode tilbud i næste uge ;-)

    1. Hehe…. vi må lave en klub! Ja, det er vist mere end ‘bare’ et supermarked. Tror ikke at der er mange andre danske fødevarebutikker, der har fans på den måde :)

  16. Knuselsker Irma. Også fordi det er en virkelig dejlig butik at være ansat i. Har været kasseassistent i 2 måneder og er vild med det! :)

  17. åh, jeg elsker også irma! men jeg har det ligesom dig – det er for dyrt til hverdag, så det er med at spotte de gode tilbud. fx købte jeg i går 500 g. blåbær til 30 kroner – det ser jeg som et kup!
    sjovt med dåsen – den husker jeg fra min barndom :-)