Denne uges ‘meat-free-monday’-opskrift. Små rustikke madtærter, lige så gode til madpakken som til aftensmad. Og helt perfekte til sensommerpicnic. Blev inspireret til at lave disse små tærter af denne opskrift hos The Food CLub, en af mine yndlingsmadblogs. For at gøre dem lidt mere mættende, lavede jeg dem med en æggemasse, som jeg ville have gjort det hvis det var en stor tærte.
8-10 små tærter til 3-4 personer
Dej
2 x af denne dej, synes dog at den er en anelse fed/tung til når man spiser flere af dem, så næste gang vil jeg prøve med en pizzadej – som denne – hvor 100 g af melet er erstattet med noget groft mel i stedet.
Hvis man selv har en super opskrift på tærtedej (gerne lidt grov) eller måske en til pirogger, så bruger man selvfølgelig bare den :)
Fyld 1
1 pose frisk spinat
Frisk gedeost eller gedefeta
Fyld 2
4 gulerødder
Et bundt forårsløg
Æggemasse
3-4 æg
1 bæger hytteret
Salt
Peber
evt. lidt krydderurter
Pynt
Friske krydderurter (vi brugte citrontimian og salvie)
Friskbælgede ærter
Skyl spinaten og smid den i en varm gryde/pande og ‘svits’ den til den lige akkurat klasker sammen. Snit gulerødder og forårsløg efter ønske og sautér dem i lidt olie til de er semi-møre. Rul dejen ud i 8-10 cirkler, fordel fyldet på og fold kanterne let over fyldet (kun langs kanten) og klem ‘samlingerne’ let sammen. Hæld ca. 3-4 spsk af æggemassen over fyldet – hæld i midten og lad det selv flyde ud. Drys evt. med lidt krydderurter og bag dem så i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter. Server dem lune med hakkede friske krydderurter over og/eller friskbælgede ærter.
Dem der er tilovers (hvis der da er nogen) er perfekte til frokost/madpakken næste dag, idet de også er gode kolde.
Tasty little ‘galettes’ with veggies, cheese and eggs.
Mmmm, hvor ser det lækkert ud, og jeg elsker ærter.
Det må jeg prøve at lave en dag :)
http://nicolein.bloggersdelight.dk/
Mmm har glædet mig til at se opskriften siden du viste dem på Instagram igår!
Hvor ser det bare godt ud. Og lyder godt, når man læser opskriften!
Haha, jeg elsker at du skriver ‘hytteret’. Det er et totalt undervurderet ord. Hytteost go home :)
Hytteret ftw!! ;)
Hæhæ, hvor er de søde :)
Har du opskriften til dejen? De ser lækre ud! :o)
Så nu linket til dejen, sorry!
Helt ok, det var også lidt forvirrende ;)
Hvor ser det bare lækkert ud! :)
/N
Tak skal I have søde piger :)
Nu er jeg ikke helt med – putter du båd fyld 1 og 2 i galetten? Må.straks.i.køkkenet!
Nej, nej kun én slags fyld pr. tærte ;)
Der er til ca. 5 med spinat/gedeost og ca. 5 med gulerod/forårsløg :)
Så man kan snildt nøjes med kun at lave halvdelen af dej + æggemasse og så nøjes med det ene fyld.
Synes bare selv det er nemmere at lave en masse, når man er i gang, så der er til frokost etc. :)
Mmm.. Det ser super lækkert ud !!
De ser super lækre ud! Tænkte på, om de er fryseegnet? :-)
Uh, der må jeg være dig svar skyldig. Har aldrig prøvet. Men har prøvet at fryse anden tærte og det går fint, dog synes jeg det bliver bedst hvis man lige varmer det igen :)