opskrift: varm kakao// hot cocoa

At gå fra 35 til 10 grader var ikke sjovt og jeg har desværre reddet mig en dum omgang kriller i halsen, så i går stod den på varm kakao og Breaking Bad i sofaen, begge dele i rå mængder. Men det er nu hyggeligt, at det er blevet rigtigt efterår, så den slags kan komme på menuen igen. Hygge, stearinlys og varm kakao :)

Varm kakao til 2
2 toppede spsk rent kakaopulver
1/2 tsk vanillepulver eller vanillesukker
2 mål Stevia (lidt under 1/2 tsk) eller 2-3 tsk sukker
En knivspids hakket frisk chili eller chilipulver
Evt. finthakket/revet skal af 1/2 øko-appelsin
En knivspids salt
5 dl mælk
evt. 1 dl fløde (i så fald kun 4 dl mælk)
50 g mørk chokolade 70%, hakket groft

  • Bland alle de tørre ting (dog ikke den hakkede chokolade) og rør dem grundigt ud i lidt af mælken i en kop eller ryst det sammen i en meljævner.
  • Hæld det derefter i en lille gryde sammen med resten af mælken og varm det langsomt op under omrøring.
  • Smag til.
  • Når den ønskede temperatur er nået, tages gryden af varmen og den hakkede chokolade tilsættes og røres ud.
  • Servér straks herefter, gerne med en klat flødeskum.

Hot cocoa with chili powder, sea salt, dark chocolate, orange zest and whipped cream. Yum!

bloglovin

(Visited 1.902 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Der er nemlig også mange gode ting ved efteråret, bare regnen ville holde sig væk. Jeg har også kastet mig over rodfrugterne, æblerne og hokaidosuppen!
    Er der nogle fordele, sundheds eller fedtmæssigt, ved at bruge stevia som sødemiddel?

    1. Stevia søder 200 gange mere end sukker, er naturligt og kaloriefrit. Det fungerer rigtig fint i varme drikke (og drikke generelt), men kan have en lidt kvalm smag i nogle ting.

  2. Uha, jeg holder også meget af (hjemmelavet, vel at mærke) varm kakao, men har aldrig kastet mig ud i andet end den traditionelle version – kunne være man skulle være modig og prøve din version – den lyder god (:

    – Anne

  3. Ser bare rigtig godt ud Emily :)
    Men ja, der er nu ikke noget bedre end muligheden for stearinlys, varme drikke & hygge om efteråret – et eller andet skal vi jo have til, at stå imod regnen & kulden :)

  4. Ej en luksuskakao! Det er så fedt at se folk der gider gøre noget ud af de almindelige ting, som fx kakao. Når man alligevel skal lave kakao, hvorfor så ikke lave den lidt lækrere? Jeg elsker dine små madindslag!

  5. Uh, hvor langt er du nået i Breaking Bad?
    Det er en genial serie. Jeg har lige set det sidste afsnit af sæson 5 og må vente helt til juli 2013 på den sidste halvdel af sæson 5 :-(

    Knus Emma.

  6. Det ligner du er en rigtigt kakao-nørd (på den gode måde) ligesom mig! ;) Jeg går ihvertfald meeeget op i det – og altid, altid med flødeskum!