I sidste uge bagte jeg disse knækbrød helt uden mel og korn og ikke nok med at de er nemme at lave, de smager også fantastisk. Enten som en snack i sig selv eller under pålæg, hummus etc.
Knækbrød med nødder og frø
125 g mandler
60 g hasselnødder
3 dl solsikkekerner
2-3 dl sesamfrø
2 spsk fiberhusk
5 dl vand
1-2 tsk salt
- Varm ovnen op til 160 grader varmluft.
- Finhak mandler og hasselnødder i en foodprocessor og bland alle ingredienserne i en stor skål.
- Tilsæt vand, rør det sammen og lad det trække i 10-15 min til dejen bliver fastere (fiberhusk er sagen og det, der får det til at tykne).
- Læg bagepapir på to bageplader og bred dejen ud i en stor firkant på hver med en dejskraber. Skær (eller marker) 12-16 knækbrød med en kniv eller pizzahjul og sæt de to plader i ovnen. Den ene skal være helt øverst, den anden helt nederst. Efter 20 min bytter de plads og de får herefter 20 min til.
- Hold øje med dem, min ovn er lidt vild og pludselig var de mere end færdige og havde ikke fået tiden ud.
- Bræk/skær dem fra hinanden ret hurtigt efter de er kommet ud ad ovnen. De må ikke nå at blive for sprøde inden de deles.
ENGLISH RECAP: Last week I baked these flour and grain free biscuits with sunflower and sesame seeds as well as different nuts. They’re great as they are as a snack or with hummus, cheese etc.
(Visited 3.236 times, 2 visits today)
Mums, de ser lækre ud! Hvor køber du fiberhusk?
I større supermarkeder, helsekostforretninger, Matas eller på apoteket :)
Kig forbi min nye blog, det kunne være der var noget for dig :-) http://karolinebang.bloggersdelight.dk/
Tror du at man kan bruge andet end sesamfrø? Jeg kan slet slet ikke tåle de små frø nemlig – desværre. De ser ellers rigtig gode ud, de her knækbrødsbasser :)
Ja, helt sikkert. Tror det går nemt at erstatte med hørfrø :)
yummmy!
http://victoriapeace.blogspot.com.es/
:D
those look really good!
doing a giveaway on my blog!
http://lavieenliz.com
Thanks <3
Åh, hvor ser det lækkert ud! Der er bare ikke noget bedre end hjemmelavet knækbrød.
Nej vel? :)
Måske et dumt spørgsmål. Men fiberhusk, er det det i den grønne og hvide boks – det man også kan bruge i smoothie, og som jeg bruger i min havregrød. Eller er det det der i en gul pakke, som jeg har set i supermarkedet, sammen med melet? :)
Du kan bruge begge dele :) Den sidste er vist nok bedst i denne sammenhæng, men jeg brugte den grønne/hvide og det gik fint :)
Tak, jeg vil straks prøve at bage dem! (Eller altså, måske lige lidt senere i dag, ikk…) :)
Er vild med dig, din hunni, din blog, din stil og alle dine gode opskrifter :)
Hvor ser de lækre og (meget!) sunde ud…
Tak for tippet :o)
Så lidt ;)
Hvor ser dine knækbrød bare vildt gode ud, Emily! Det er altid en sikker vinder som eftermiddagssnack :-)
Helt enig. Og tak :)
Hvilket decor mønster har din mussel tallerken? :)
Uh pas, det ved jeg ikke. Er ikke den store mussel haj… Det er jeg ked af :)
De ser vildt gode ud! Dem skal jeg helt sikkert prøve at lave.
Mon de kan hænge sammen, hvis der ikke anvendes fiberhusk? :-)
Ved du hvad fiberhusk er? Jeg bor i USA og ville ikke ane hvad jeg skulle spørge efter herovre. Du kender vel ikke et tilsvarende produkt som du ved man kan få i udlandet? Eller alternativt, kan man udelade det? For de her skal jeg helt sikkert prøve af :-)
Ja, det er psyllium frøskaller. Det må man næsten kunne få derovre :) God bagelyst!
Perfekt! Tak! En hurtig søgning på amazon og det var nemt klikket hjem. Er åbenbart et standard produkt/navn, jeg troede det var dansk, men så blev jeg klogere. Så skal opskriften prøves af imorgen. God weekend!
Hej Emily! Nu har jeg prøvet opskriften et par gange. Jeg oplever at mine bliver bløde som rugbrød, og det er egentligt også lækkert, jeg har spist dem i en uge, og de giver en hel fantastisk mavefornemmelse. Men hvad kan være årsagen til de ikke bliver sprøde eller knækkede, jeg vil lige tilføje at jeg ikke har varmluft,(men blot en gammeldags almindelig) og kan det vandmængden??
Hmm… det lyder mystisk. Det kan være at du ikke har varmluft, men tror det nu ikke… Kan du bage dem længere? Altså de skal selvfølgelig ikke blive for mørke/brændte… Prøv evt. at bage længere om muligt og ellers at smøre dem tyndere ud. OG så lad dem køle af på en rist til de er helt kolde. Håber det hjælper :)