
Det suverænt bedste – og tilmed billigste – tip fik jeg af en ven på Facebook. Det går slet og ret ud på prikke hul på en kapsel med e-vitamin og smøre indholdet i ansigtet hver aften efter rens og inden creme.
Det ikke bare afhjælper tørhed, men giver også en fin glød og får generelt huden til at se mere levende ud.
Derudover har jeg Weledas Skin Food og A-dermas Hydralba (den ‘Rich’ version) at takke for, at jeg ikke længere ligner en krokodille i ansigtet. Ud af alle de mange cremer jeg har prøvet, er de klare favoritter. Skin Food er dog en noget fed og skinnende sag, der ikke kan anbefales som dagcreme, så den har jeg brugt 3-4 gange om ugen om natten som kur. Hydralba’en derimod trænger fint og hurtigt ind og fungerer glimrende som dagcreme også.
Jeg plejer at bruge Bio-Dermas rensevand, men den har på det seneste fået min hud til at slå ud, så da jeg købte Hydralba’en snuppede jeg også A-dermas bud på ‘eau micellaire’ (yndlings-yndlings for dovne damer) med og den er virkelig også et hit.
Derudover har jeg spist fiske-, kæmpenatlys- og hørfrøolie og prøvet at få min søvn (den del er det gået knap så godt med) og synes altså virkelig, at indsatsen har båret frugt og er glad for at være kommet tørhedsknopper og krokodillelignende tilstande i ansigtet til livs :)
ENGLISH RECAP: The content of vitamin E capsules, A-derma’s Hyralba Rich cream and Weledas Skin Food has kept my face from drying out this winter.

