Små ting

Kender I det, når man føler sig glad helt ned i maven over tilsyneladende ingenting? Eller en hel del alligevel måske. Som da jeg var den første oppe i morges og tog en glad, lille border collie med på ekspedition til bageren. Og det begyndte at øs-plask-regne og det egentlig var helt ok. For border collien er af den vandpytshoppende slags og regnen duftede af sommer og det var lunt og jeg fik overbevist mig selv om, at jeg ikke var lavet af sukker og smeltede bort. Jeg er nemlig sædvanligvis meget bange for regnvejr, skal jeg sige jer. Til gengæld er jeg usandsynligt begejstret for at være den første oppe og ‘have det hele lidt for mig selv’ til de andre vågner og hvis man tilmed næsten kan have gaderne for sig selv også, som det ofte er tilfældet på søn- og helligdagsmorgener, så bliver det ikke meget bedre. Eller jo, når luften er lun og tordensvanger og når regnen er sommerregn og man har verdens gladeste hund at dele det med. Og man ved, at man kan vække tømmermandsramte yndlingspiger med morgenbrød, efter at man har suget lidt mere af morgenroen til sig helt alene. Og når man endelig er blevet rask, efter at have været syg hele starten af ugen. Jo, så kan man godt føle sig glad på sådan en helt småforelsket måde, at det kribler i maven.

Tip til Ama’rkanerne: Den relativt nyåbnede Wulf & Konstali – der ligger lidt gemt på Lergravsvej 57 – er et besøg værd og har stjernegode croissanter. Og brød, kager, sandwich, delikatesser og god kaffe.

ENGLISH RECAP: Sometimes the little things in life makes you the happiest. Like a walk in the summer rain with your doggie sidekick to pick up breakfast for your dear roomies.

(Visited 583 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

    1. Ja, det var lige akkurat mandelcroissanten jeg fik, SÅ lækker :) Må prøve quiche snarest, så har jeg en undskyldning for at smutte derned igen ;)

  1. Sådan har jeg det når jeg om aftenen traver Lolland rundt med den ældste af vores hunde i aftensolen. Man har det hele for sig selv, og der er et eller andet med sådan nogen morgen eller aftensol.. det giver noget ro, og får alle problemer til at forsvinde :)

  2. Hvor er det bare et helt vildt livsbekræftende og velskrevet indlæg! Fedt at falde over din blog, sådan helt tilfældigt!

  3. Et af mine aller bedste, og mest romantiske, minder er om en morgengåtur fra nyboder til kongens Nytorv og tilbage igen en søndag morgen kl 7. Vi havde det hele næsten for os selv, var på et alt for sjældent besøg et København, og det var så fantastisk smuk en morgen, med god tid til at suge det hele til sig.

  4. Åhh, hvor jeg dog genkender det :-) Jeg går selv i øjeblikket på den lyserøde sky, og alting er bare meget mere positivt :) det må være årstiden… ;)

  5. Jeg tror virkelig på, at de små ting forener sig til store ting. Jeg tror på, at evnen til at fastholde og kærtegne de små flyvske gyldne øjeblikke er en hel uvurderlig egenskab. Der kan findes noget godt på selv de mest trættende mandag. Og det er de brudstykker, der er værd at huske på.

    (Vi bliver jo helt filosofiske her.) Pointen er bare, at det er så skønt, du er i stand til at formulere og fokusere på de små ting. Det er noget af det, jeg holder allermest af ved dit fine blogunivers.

    1. I en lille butik på Værnedamsvej, kan ikke lige huske hvad den hedder men lige ved siden af Dora Shop :)