Cheesecake-brownie med kirsebær

Hvad er bedre end brownie? Brownie med indbygget cheesecake selvfølgelig! Det var lige hvad pigerne og jeg havde lyst til i weekenden og vi fulgte denne opskrift fra Louisa Lorang. Troede først at det ville være en avanceret og besværlig kage, men den var rigtig nem, især sammenlignet med rigtig cheesecake. Vi valgte at tilsætte masser af friske kirsebær for at tilføje lidt friskt og let syrligt til den ellers meget søde og tunge kage, ligesom vi også kom ristede, afskallede hasselnødder i, der bidrog med masser af crunch og nougatsmag. Skulle jeg lave den en gang til – og det skal jeg! – så ville jeg nok lave dobbelt op af cheesecake-toppingen, den kan man ikke få for meget af vel?

CHEESECAKE-BROWNIE MED KIRSEBÆR  – 6-8 personer
125 g smør
100 g mørk god chokolade (ca. 70%)
2 dl sukker
2 æg
2 dl mel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakaopulver

FYLD
2-300 g kirsebær, skåret i halve og udstenede
100 g ristede og afskallede hasselnødder

CHEESECAKE-TOP (lav evt. dobbelt portion)
200 g flødeost
1 dl sukker
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker

  • Smelt smør og chokolade i en kasserolle ved lav varme. Tag det af varmen og lad det køle lidt af, når det er smeltet.
  • Pisk sukker og æg luftigt i en stor skål. Pisk derefter den lune chokolade/smør i.
  • Bland mel med vaniljesukker og kakaopulver. Sigt det i den chokolademassen og rør det sammen.
  • Rør de ristede hasselnødder i dejen.
  • Læg et stykke bagepapir i bunden af en form (20 x 25 cm) og smør bagepapiret. Hæld kagemassen i formen.
  • Læg de halve kirsebær på kagen og tryk dem let ned i dejen.
  • Pisk flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker med en elpisker.
  • Dryp store klatter af ostemassen oven i browniemassen. Marmorér kagen ved at trække en kniv igennem den.
  • Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
  • Lad kagen køle en smule (ca. en times tid) og sæt den i køleskabet. Lad være med at dække den til før den er helt kold (ellers dannes der kondens).
  • Skær den i firkanter og servér.

Kagen kan snildt laves dagen i forvejen og opbevares på køl.

Tip: Skift kirsebær ud med friske eller frosne hindbær eller erstat hasselnødder med valnødder.

ENGLISH RECAP: What is better than a good chewy brownie? A good chewy brownie with cheesecake topping, lots of dark, sweet cherries and roasted hazelnuts of course! Similar recipe here (just remember to add those cherries and hazels).

Billederne er taget med Nikon D7100// Pictures taken with Nikon D7100

(Visited 15.440 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

34 Kommentarer

  1. Uhh – den ser jo simpelthen så lækker ud! Du er altså god til det der med kager ;) Elsker dine opskrifter! :) Mon ikke også man kunne bruge blåbær i stedet for kirsebær? Dem har jeg lige købt et helt læs af :D

  2. OOOOOOORGGHH, hvor ser den god ud. Emily du kan ikke være bekendt at komme med den opskrift lige i hovedet på mig når den mest snaskede brownie og sødeste cheesecake er det jeg har allermest lyst til i hele verden…

  3. OMG det ser godt ud! Virkelig lækkert! Ser ret så nemt ud og tænker også at man nemt kan prøve med andre frugter som fx hindbær eller måske blåbær… altså altså!!

  4. Tusind tak Emily, for opskriften på denne lækre kage! Jeg lavede den i fredags, med ekstra cheesecake på toppen, og det var en stor succes, som vi har smovset i hele weekenden!
    Jeg fulgte også din opskrift på Chicken Tikka Masala tidligere på ugen, og den var fantastisk!
    Flere af dine lækre opskrifter, tak!! :-)
    Kh Camilla

  5. Det er nu anden gang jeg bager kagen som jeg skal have med på arbejde i morgen. Denne gang med friskplukkede brombær og uden nødder. Det er bare muuummmss!! Så absolut min nye guilty pleasure :)

  6. Glæder mig så meget til at smage den! Står i køkkenet og skal igang med at bage den :-)

  7. Vi har rigtig mange brombær lige nu, så jeg kom til, at tænke på denne lækre kage som jeg bagte sidste år efter din fantastiske opskrift.
    Nu står kagen i ovnen, og jeg kan næsten ikke vente med at smage den med brombær og en dejlig kop te i dette indendørs-hyggevejr :)

    Iøvrigt tak for din skønne blog, som både min datter og jeg holder meget af <3

    1. Jeg synes det er et forsøg værd :) Men du skal nok skære dem ud i lidt mindre stykker. Lad mig høre om det bliver en succes. Klem Emily

      1. Tak for hurtig svar Emily ?
        Skal bage den til mine kollegaer i denne uge.
        Skal nok give respons ??
        Knus ?

        1. Hej Emily

          Så oprandt dagen, hvor jeg serverede denne lækre kage med blommer for mine kollegaer.
          Den blev revet væk !!!
          Jeg smagte selv er lille stykke og kan kun sige MUMS :-)
          Nu har jeg jo ikke smagt den med kirsebær, men blommer komplimenterede brownie og cheesecake godt :-)