Jeg har sovet som en prinsesse i min fine, fine, nye, lyserøde seng. Havde det helt som om, jeg var på hotel, da jeg hoppede i den for første gang i går aftes. Og hyggede med en god bog og duft- og stearinlys, mens efterårsblæsten ruskede i træerne udenfor. Er vågnet op helt veludhvilet og til den smukkeste solopgang, som Penny og jeg fejrede med en løbetur på stranden. Så kan det kun blive en god dag. Det håber jeg også, at jeres bliver :)
Sengen er selvfølgelig den prik over i’et i mit soveværelsesindretningsprojekt, som jeg har fortalt, at jeg har gået og ventet på. Der skal nok komme før- og efterbilleder og mange flere detaljer, skal dog lige have flyttet en lampe, hængt en hylde og et billede op og måske have lidt andre puder, men indtil da er her et lille sneak peek.
ENGLISH RECAP: A glimpse of my new pink bed and some details of my refurnished bedroom. Before and after pictures and more of all of the room + details to come.