Singapore kom bag på mig. Forstået på den måde, at jeg nok lidt havde forventet noget, der var lidt for rent og pænt (for mig) og måske endda endnu et Dubai. Bare lidt fugtigere. Ikke at der som sådan er noget skidt i det, men må ærligt indrømme, at jeg på trods af en rigtig rar ferie i Dubai for nogle år siden, ikke synes det var det mest ophidsende eller interessante sted i verden. Lidt for mange afsidesliggende shoppingcentre, lidt for lidt kultur.
Men Singapore var derimod en skæg og gakket smeltedigel af kulturer, køkkener og måder at gribe livet an på. Krydret med masser af asiatisk imødekommenhed og frodige planter alle vegne. En jungle med asfalt og masser af mennesker (Singapore er et af de lande i verden med flest indbyggere pr. kvadratkilometer) og aber og eksotiske fugle. Og et meget lille land (på størrelse med Bornholm) med meget høje huse (drak drinks på en tagterrasse på svimlende 64. etage). Her var der også gigantiske og misundelsesværdige malls, men de var samlet på gader med fortove, så byliv og menneskemylder var intakt.
Jeg glæder mig til at vise jer mere derfra :)
ENGLISH RECAP: A postcard from Singapore (and me) to you.
Tak til Singapores Turistråd for at invitere mig.
Singapore er bare fantastisk! Masser kulturer i én stor pærevælling! Små lande inde i selve landet – little india og chinatown! Og så den asiatiske imødekomst! <3 ;)
Lige akkurat :)
Hvordan kan det være, at du var så heldig at blive inviteret lige nøjagtig dértil? :)
Det var Singapores Tourist Board, der holdt pressetur og havde inviteret en række bloggere fra Norge, Sverige, Danmark og Finland :)
Det ser virkelig spændende ud! Flotte billeder. Nu på listen over steder jeg mangler at besøge :)
Mange tak :)
Haha, elsker skiltet med No Durians:-) Jeg har eksakt det samme billede…vi spurgte dengang, efter at have set det flere steder, hvorfor denne aparte frugt dog var så uønsket. Det var åbenbart fordi den lugter helt abnormt!!?? :D Jeg er stadigt usikker på, om det er sandt? Sjovt er det i hvert fald….
Jeg kan skrive under på med det samme, at det lugter – ikke bare ulækkert, men helt fælt! Vi smagte det på Borneo, og det var som at tygge i en varm utilberedt kylling, og stanken var endnu værre…
Durians er nasty! Men mange (der er vokset op med dem) holder af dem, det er derfor at skiltene er nødvendige ;)
Sikke nogle fine billeder! Og nu savner jeg bare Sydøstasien endnu mere. Bortset fra durians. Jeg har aldrig smagt noget så ækelt, og jeg gør det aldrig igen! Smagte I durians?
Nej, lugten er nok til at jeg ikke skulle nyde noget, sejt at du prøvede ;)
Vi blev lokket til det, da vi tog dykkercertifikat, hvor de sagde at det var en slags mango. Næppe! Og det gjorde det ikke bedre, at vi netop havde færdiggjort et dyk og var lidt rundt på gulvet. Tror ikke ligefrem durian smager bedre på en gyngende båd…
Var der egentligt noget fattigdom? Alting ser for mig meget poleret og idyllisk ud :)
Ikke som man ser det mange andre steder, hvis der er, er det i alle tilfælde ikke så synligt. Over 90 % af befolkningen ejer deres egen bolig, så det siger lidt om tilstanden. Men det er klart at alle ikke er lige rige. Ja, mit indtryk var også meget poleret og idyllisk. Der er heller ikke noget kriminalitet. Ret unikt og specielt sted.
Super lækre billeder der:)
Takker dér!
Hvor ser det bare lækkert ud, men ja, kunne forestille mig at det var lidt det samme som Dubai :) Og sikke nogle dejlige billeder :D
Mante tak Julie :)
Som altid, rigtig flotte billeder!
Sjovt med Dubai, jeg har heller aldrig været tiltrukket af det, det lyder enormt intetsigende. Og faktisk tænkte jeg også umiddelbart lidt det samme om Singapore. Kender nogle som også beskrev det som pænt og rent, og hvis det er det man har at sige om et sted, så er det nok heller ikke så interessant. Så godt at læse og se at det er meget mere end det :)
Ja, jeg blev også positivt overrasket! :)
Ååååh, super fine og smukke billeder. Man bliver total rejselysten. <3
Tusind tak <3
Mmmmmm.. Skønt med nogle farver og lys, når man sidder herhjemme med bachelorskrivning og regnvejr. Jeg takker for et tiltrængt energiboost :)
Hej Emily. Med alle disse flotte billeder, du har taget – ville jeg høre om du ”leger” med kameraet, når du tager dem eller skyder du i Program mode, eller måske noget helt tredje? Jeg bliver så inspireret af dem, specielt når jeg snart selv skal ud at rejse (-: Fortsat god dag!