Singapore kom bag på mig. Forstået på den måde, at jeg nok lidt havde forventet noget, der var lidt for rent og pænt (for mig) og måske endda endnu et Dubai. Bare lidt fugtigere. Ikke at der som sådan er noget skidt i det, men må ærligt indrømme, at jeg på trods af en rigtig rar ferie i Dubai for nogle år siden, ikke synes det var det mest ophidsende eller interessante sted i verden. Lidt for mange afsidesliggende shoppingcentre, lidt for lidt kultur.
Men Singapore var derimod en skæg og gakket smeltedigel af kulturer, køkkener og måder at gribe livet an på. Krydret med masser af asiatisk imødekommenhed og frodige planter alle vegne. En jungle med asfalt og masser af mennesker (Singapore er et af de lande i verden med flest indbyggere pr. kvadratkilometer) og aber og eksotiske fugle. Og et meget lille land (på størrelse med Bornholm) med meget høje huse (drak drinks på en tagterrasse på svimlende 64. etage). Her var der også gigantiske og misundelsesværdige malls, men de var samlet på gader med fortove, så byliv og menneskemylder var intakt.
Jeg glæder mig til at vise jer mere derfra :)
ENGLISH RECAP: A postcard from Singapore (and me) to you.
Tak til Singapores Turistråd for at invitere mig.