Foto: WishWishWish
Gwen Stefani gjorde det. Tom Cruise gjorde det. Miranda gjorde det i Sex & The City (ok, det var ikke så vellykket) og jeg overvejer også.
Af en pige at være, har jeg et ret ukompliceret forhold til mit udseende. Forstå mig ret, jeg ved godt, at jeg ikke er Giselle Bündchen, men jeg er egentlig rigtig glad for at være mig og for at se ud, som jeg nu engang gør. Og de ting jeg måske ikke er så begejstret for, har jeg fundet små tricks til at vende til fordele (hestehår blandt andet). Men én ting kan jeg ikke helt slutte fred med. Jeg har været ked af det siden, jeg var teenager og ‘problemet’ bliver kun værre. Mine fortænder i både over- og undermunden er nemlig utroligt begejstrede for hinanden og vil bare være tættere og tættere. Fra at lappe en anelse ind over hinanden, er jeg efterhånden bange for, at det kommer til at se ud som om jeg kun har én fortand i overmunden.
Hvis I synes jeg er totalt for meget og navlepillende, så er det helt ok og så må man gerne springe let henover dette indlæg. Men jeg overvejer altså at få rettet tænderne. Og har i min research fundet ud af, at der efterhånden er ret mange andre muligheder end de klassiske ‘togskinner’. Bl.a. læste jeg dette indlæg (på en i øvrigt rigtig fin blog) om Invisalign. Ligesom jeg har kigget en del på Inman Aligner, som jeg håber kunne være en løsning.
Så jeg vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I har fået rettet tænder eller hvis I overvejer det? For og imod. Erfaringer. Tanker.
Jeg er næppe alene om at have skæve tænder, der af en eller anden årsag undslap skoletandretningssystemet. Og om at ville kunne smile på billeder. Lige så meget som jeg gør i virkeligheden :)
ENGLISH RECAP: I’m considering having braces as I’m not to happy with my front teeth’s idea about trying to overlap as much as possible. Any thoughts and inputs are very welcome.
Jeg har haft bøjler i 2 år da jeg var barn. For tanden ved siden af min venstre fortand var helt vildt skæv! Man kunne se ind i min mund :-( Det gjorde virkelig, virkelig ondt når jeg havde været til skoletandlægen og få skinnerne strammet. Så stod det på flydende kost.
Her mange år efter fortryder jeg dybt at jeg selv tog dem af. Jeg var lige kommet i puberteten, og det var altså ikke fedt at have sådanne skinner! Så tanden røg lidt ind igen, selvom den var blevet helt lige :-(
Jeg har også en bideskinne jeg bruger i perioder hvor jeg bider sammen i søvne, og skærer tænder.
Så hvis du har lyst til at gøre noget for dine tænder, go for it ;-) Det betyder så meget for een, selvom man ikke helt vil indrømme det. Vores tænder skal gerne være med os hele livet, så vi skal passe godt på dem. Men også være glade for dem :-)
Jeg var én af dem, der IKKE slap uden om skoletandretningssystemet – og med god grund, da jeg havde så slemt overbid, at jeg ikke kunne lukke munden. Så jeg gik med en farligt masse jern i munden i nogle år, men besluttede sammen med mine forældre at få bøjlerne (Ja, i pluralis) taget af før tid. På det tidspunkt var problemerne fixet, der var kun det rent kosmetiske tilbage – og det var det altså ikke værd! Jeg har stadig et ret tydeligt overbid, men hva’pokker… :-)
Hvis dine tænder generer dig meget, skal du gøre det! Og det gælder desuden alle de ting man kan få rettet, løftet og formet! Men du skal vide, at det godt kan gøre rigtigt avs.
Og så vil jeg også lide indskyde, at jeg synes, du har mægtigt fine tænder og et dejligt smil! Hilsen en med KÆMPE fortænder ;-)
Åh jeg kender godt følelsen.. Jeg er dog ikke skæve tænder, men jeg har et mellemrum mellem fortænderne, som jeg bare aldrig har kunne lide. Efter jeg blev drillet i folkeskolen med “du ligner en kanin” osv. har jeg bare hadet det, selvom alle fortæller mig idag at de synes det er charmerende og en “del” af mig og mit udseende. Desværre hænger ‘kaninen’ fast, så jeg har selv overvejet flere gange at få gjort noget ved det. Alligevel føler jeg det er lidt et voldsomt ‘indgreb’, og nu har jeg jo også et eller andet sted vænnet mig til det mellemrum, men stadig… det er svært!
Synes helt klart du skal gøre det hvis du virkelig føler det er det rigtige for dig, og hvis mulighederne er gode, så kan jeg slet ikke se hvorfor du skulle lade være. Tænderne er vigtige, men nu har jeg også en ret sindssyg fetish for tænder, måske fordi jeg selv er lidt træt af mine egne. Hehe!
Er spænsdt på at læse med her om hvad du finder ud af :) Pøj pøj ihvertfald.
Du kan få lagt plast mellem dine fortænder, og derved få lukket mellemrummet :) ingen vil bemærke plasten.
Hilsen en sidsteårs tandlæge studerende
Mine fortænker er også pil skæve. Og det bliver også værre, efterhånden som visdomstænderne presser mere og mere på :)
Jeg “slap igennem” skoletandlægen fordi jeg ikke var der til tjek i 8 klasse. Og da jeg endelig fik en ny tid var det inden gymnasiet og da ville jeg ikke!! have togskinner. Vil jeg stadig ikke – så hellere skæve tænder:) men følger lige med her!
Visdoms tænder kan ikke “presse på”. Det er en gammel myte, som har været død længe. Tænderne har den plads de har, og medmindre du har tabt tænder (og derfor får et mellemrum) kan tænderne altså ikke vandre i den forstand :)
Jeg er i samme situation som dig! Jeg går og overvejer nogle af de samme løsninger, som du har kigget på. Jeg er så ked af den dag i dag, at jeg ikke fik rettet mine tænder, da jeg var teeenager. Nu er jeg bare forfængelig og kan slet ikke overskue projektet, selvom jeg ved, at jeg ville blive rigtig glad for det bagefter. Jeg har fået telefonnummer på en klinik, der kan vurdere hvilken løsning der ville passe til mig, men har ikke fået det gjort, da det for mig er en stor beslutning. Jeg vil uden tvivl vælge en ‘usynlig’ løsning
Jeg forstår det så godt. Ens tænder er jo på én eller anden måde noget af det mest personlige, og det visitkort, folk ser som det første. Jeg fik selv rettet tænder i folkeskolen, fordi jeg bed forkert. Dengang var jeg grædefærdig over at skulle gå med togskinner i halvandet år (for hvad så med drengene?!), men idag er jeg dybt taknemmelig for, at vi har noget, der hedder skoletandpleje i Danmark. Jeg elsker mine tænder og mit smil, og de er noget af det, jeg er allermest tilfreds med ved mit udseende.
Jeg synes på ingen måde, du er forfængelig, og hvis det blev nødvendigt ville jeg ikke selv have skrupler ved f.eks. at få rettet fortænderne. Det eneste, jeg tænker er, at de jo sagtens kan rykke sig tilbage – og at de (formentlig) mange penge dermed er lidt spildt i længden. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der skal ret meget til før de bliver, hvor de er?
Man får sat metaltråde på indersiden af fortænderne i under- og overmund, så de bliver hvor de er efter de er rettet. Metaltråden skal helst blive for altid, så er man sikker på at det ikke er spildt :)
Gør det! Jeg havde togskinner på i 7. – 8. klasse dengang tandlægerne så skæve tænder over det hele. Selvom det var ubehageligt at få omrokeret gebisset er jeg rigtig glad for det den dag i dag – mine tænder er snorlige. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det dengang, men på billeder kan jeg tydeligt se forskel i forhold til i dag.
Hvis jeg stod i samme valg nu, så ville jeg gøre det – det er en kort periode med bøjle sammenlignet med et helt liv med lige tænder. Men jeg vil også gerne lige sige, at jeg altså aldrig har lagt mærke til, om dine tænder kunne trænge til en tandretning.
Jeg har fået rettet tænder, og fik “først” skinnerne af i 2.g, hvor det for de fleste er et overstået kapitel. MEN på den anden side af skinnerne, er jeg SÅ glad for at jeg har gjort det, og nu har fine tænder resten af mit liv. Mine tænder var også forelskede i hinanden, men nu har de fået hjælp til separation, og resultatet er fantastisk. Jeg fik lavet det (til billigere) penge på tandlægehøjskolen, af en studerende, og det var en rigtig god oplevelse. Så jeg kan kun anbefale, at gøre det! Jeg er blevet gladere for mit spejlbillede, og jeg smiler til mig selv i spejlet hver dag – med tandsmil, og ikke blot en forsigtigt ét, hvor tænderne ikke blev vist frem :)
Smukke Emily, jeg kan slet ikke komme i tanke om skæve tænder, når jeg ser dig for mig? Kun kønne dig. Jeg kan virkelig ikke huske dine tænder skulle være skæve?
Nåmen jeg var som ung teen gennem hele togskinne-møllen. Nævn en bøjle og jeg har haft den. 1. G med togskinner på – oh joy…
Min egen erfaring er, at jeg har vel fået 50 procent af det oprindelige resultat. Efter endt behandling gled mine tænder lige så langsomt tilbage mod deres oprindelige plads. Ikke hele vejen men måske 50 procent
Når jeg ser på billeder fra dengang (fandt faktisk også mit tandaftryk), så er jeg stadig glad for at jeg gjorde det. Jeg havde så store mellemrum mellem mine tænder, at der kunne have siddet et ekstra sæt tænder.
Men med alle for og imod (tandretning er også ret smertefuldt) så skulle jeg i dag have en meget meget god grund for at gøre det igen
Jeg kan godt forstå dine overvejelser, for det er jo et stort spring! :-) Jeg har fået rettet tænder ikke kun én gang men hele to gange, og begge gange var det ikke ligefrem altid en dans på roser, men er rigtig glad for resultatet skal det lige siges. Der er jo en masse smerte og ‘omstrukturering’ (hvis man kan bruge sådan et fint ord til det..) af hverdagen forbundet med at få rettet tænderne I forhold til hvad man kan spise osv. og man føler nogle gange at tiden går ufattelig langsomt, men når det er sagt så ville jeg ikke have sagt nej til at få rettet mine tænder, for er meget gladere for dem idag end inden det store projekt gik I gang :-)
Håber du kan bruge min lille ‘historie’ og held og lykke, hvis du bestemmer dig for at springe ud i det :-)!
Til sidst vil jeg lige sige en kæmpe tak for at du driver sådan en fantastisk blog. Jeg bliver altid så glad af at læse dine indlæg, som også er til stor inspiration nærmest hver gang, så mange tak for det og bliv meget gerne ved :-) !
Jeg har læst med på din blog et godt stykke tid efterhånden, og har aldrig tænkt over at dine tænder ikke er perfekte
Men når det er sagt, så var bøjlerne det bedste der skete for mig da jeg var teenager, og skulle mine tænder rykke sig igen, så ville jeg få dem rettet igen. Altså når jeg er færdig med det su pjat ;-). Men hvis du er ked af dine tænder, så kan jeg virkelig godt forstå hvis du gerne vil have dem rettet. Og så ondt gjorde det heller ikke – på mig.
Jeg har samme “problem” som Mille Emilie har – mit mellemrum mellem fortænderne er dog noget større ( ja, lad mig bare sige, at jeg kan drikke ed sugerør mens jeg bider sammen).
Til dem som har set Jungledyret Hugo, så blev kaldt for Ræven Rita. :)
Jeg gik faktisk til bøjletandlæge, men det endte med at jeg ikke fik bøjle. Utroligt nok. For jeg har et andet, og nu større problem, end en kosmetisk “fejl” (jeg ser nu ikke mit mellemrum som en fejl, men det var nærmest hvad de kaldte det den gang) – for jeg er så heldig at have 4 mælketænder uden tænder under (de to af dem fjernet den gang som var grunden til jeg slap for bøjle) – så dvs, at jeg har endnu to mælketænder i undermunden, som kan jeg tabe hvornår som helst. Jeg ville ønske de gav mig bøjle på den gang, så det var blevet rettet, for jeg risikerer et problem der kommer til at koste mig en bondegård. ARGH. Så hvis du allerede frygter nu at det kan blive værre, så er det måske ikke en dum ide at prøve?
Faktisk fik en fra min familie bøjle på da hun var 25 fordi hun var så ked af sine tænder. Det tog laaaang tid at få dem rettet, og sikkert også dyrt, men hun blev klart mere glad.
Såh.. jeg har ingen praktisk erfaring umiddelbart jeg kan dele ud af, men jeg tror ikke, at det er noget du vil fortryde. Jeg ser det lidt som at tage tingene i opløbet. :)
Jeg synes du skal gøre det, når nu det er noget der går dig på :) Når jeg ser dine billeder, og dit smukke smil lægger jeg ikke mærke til nogle skæve tænder, men jeg ved også at folk kan sige det nok så tosset, de vælger jo ikke hvad man selv ser i spejlet ;) Jeg er selv “velsignet” med skæve fortænder, og har selv valgt at de skal rettes, da jeg, som du, tænker over det når jeg får taget billeder osv, Så forstår dig til fulde :)
Hvis Gwen Stefani (aka den mest awesome dame i hele verden) gjorde det, så siger jeg go for it. ;)
Jeg havde togskinner i folkeskolen, og jeg vil ikke lyve for dig, det var nogenlunde lige så behageligt som at blive losset i munden dagligt. Det værste var når de var blevet strammet ind, så havde man så ondt, at man ikke kunne spise i flere dage. Nårh ja, og så rev de hul på læberne, maden sad altid fast i den, osv. men jeg er stadig glad for, at jeg gjorde det. Jeg har stadig en lille smule overbid, men det er ingenting sammenlignet med dengang hvor det lignede at mine fortænder var ved at stikke af.
Min veninde har fået rettet tænder her i en alder af ca. 30, og selv om jeg ikke misundte hende togskinnerne, må jeg sige, at jeg misunder hende resultatet. Min tænder er også ret skæve, og nogle gange kunne jeg godt ønske, at jeg fik gjort noget ved det.
I øvrigt – jeg tænkte aldrig over min venindes bøjle; hun så lige fantastisk ud alligevel. Den diskrete metaltråd gjorde absolut ingen forskel – heller ikke på mandefronten.;)
//Caroline
ÅH! Jeg troede jeg var alene. Har det på præcis samme måde som dig. Helt samme problem.
JEG FORSTÅR DIG!
Jeg fik faktisk rettet tænder med togskinner i 7.-8. klasse, men det kan man altså ikke se i dag.
Min ene fortand sniger sig også længere og længere ind over den anden, og det er det eneste jeg kan få øje på, når jeg ser billeder af mig selv: den dummer fortand!
Jeg har selv overvejet at få det rettet flere gange, men kendte kun til metoden med togskinner. Nu vil jeg da KLART gå i gang med at undersøge de andre muligheder nærmere!
…At jeg aldrig har lagt mærke til det på dine smukke billeder, det er en helt anden sag :).
Giver du ikke lige en update omkring hvad du beslutter dig for? Så tror jeg da, at jeg vil hoppe med på vognen i samme ombæring :).
Gode hilsner, Louise
Jeg fik rettet tænder i en alder af 13, og det har jeg været rigtig glad for! Jeg havde de klassiske togskinner i over- og undermunden. Mine tænder var så skæve, at jeg talte lidt underligt, min overlæbe sad mærkeligt pga. Det store overbid.
Jeg har haft den erfaring, at jeg har set resultater, men min tandlæge strammede skinner så meget, at jeg lå søvnløs rigtig mange nætter. Den første nat havde tænderne allerede rykket sig betydeligt meget!
Det har været en meget smertefuld process, men det er det værd!
Jeg synes, at du skal gøre det. Du gør dig selv en tjeneste :-)
Har nu aldrig tænkt over dine tænder, MEN betyder det meget for dig, skal du da få det fikset. Er egentlig af den opfattelse at alle ikke skal være ens, og at lige tænder ikke gør én mere glad – men efter at have haft togskinner fra jeg var 12-15 år (med dertil hørende smertefulde stramninger, uger kun på yoghurt, et stort had til bøjletandlægen, og INGEN tandsmil) er jeg SÅ glad for mine bisser i dag.
Tænker egentlig ikke at folk bemærker ens tænder, men hver gang jeg nøder nye mennesker – om det er svigerforældre, job eller bekendte, komplimenterer de mit snorlige hvide colgate-smil. Så bliver man sgu lidt glad og tænker at det var det hele værd :-)
Gør det, hvis det betyder meget for dig – og forkæl dig selv, på dage hvor smerterne i munden er ulidelige :)
Jeg synes virkelig at du skal gøre det, hvis du er meget ked af dine tænder. Men kun hvis du er meget ked af det, og det kommer til blive et “handicap” senere. Jeg har selv haft de såkaldte togskinner, og jeg var ked af det i perioden og brugte dem (2 år) men jeg er så glad for resultatet og synes det var det hele værd!
Do it!
I sin tid fik jeg også valget om at få rettet mine tænder. Jeg var meget nervøs (hadede tandlæger), og gad ikke gå rundt med “sølv” på tænderne, (det var midt i efterskoleåret og derefter kom gymnasiet!) det virkede som dårlig timing. Men så sagde min faster noget klogt. “Du skal have bøjle på måske 1-2 år, men tænk på, så er du glad for dit smil resten af livet”. Det fik mig til at springe ud i det – og jeg fortryder ikke et sekund!
Jeg var så uheldig at jeg i folkeskolen ikke blev tilbudt bøjlen. Jeg har i mange år været chikaneret at en fortand der vred sig og “hang” fast i læben og efter længere diskussioner med min tandlæge tog jeg kontakt til Colusseum Klinikken på Kgs. Nytorv og har fået bøjle på. En rigtig fin HVID bøjle og mine tænder er blevet så flotte på under 6 måneder og jeg er snart klar til at få den af. Medmindre folk vidste jeg havde bøjle på har det ikke været muligt at se den, flere har været overrasket og skulle se den nærmere når jeg fortalte jeg havde bøjle på. Så heldigvis er der mulighed for at undgå metalhelvede som teenagere bliver udsat for.
Jeg har ikke et sekund fortrydt at jeg har gjort det og ville bare ønske det var sket før. Og det koster højst sandsynligt ikke alverden at få en konsultation omkring ens muligheder. Kan kun anbefale den klinik jeg går hos hvor de er så søde og venlige og ikke mindst professionelle.
Det er da overhovedet ikke dumt eller noget! Jeg ville hellere end gerne have rettet mine tænder, men mine tandrødder er åbenbart meget korte, så jeg må ikke få bøjle. Jeg har i stedet fået sat noget plastik på fortænderne, så man ikke kan se de er så skæve og det ser helt naturligt ud. Desværre kan jeg ikke få gjort noget ved mit overbid! Men hvis jeg kunne, ville jeg helt klart gøre det!
Jeg forstår sagtens dine overvejelser. Jeg har selv fået rettet mine tænder i både over- og undermund i en alder af 26 år. Af egen lomme. Av. Men jeg er SÅ glad for, at jeg gjorde det – jeg tænker over det på daglig basis. Jeg havde togskinner på i ca. 1-1½ år (mener jeg – se det er allerede glemt) og fik overraskende mange positive kommentarer, da jeg havde bøjle på.
Så jeg kan KUN anbefale dig at få det gjort :)
Jeg blev i går spurgt, hvilke ’blog crushes’ jeg har, og det var ikke svært at komme i tanke om. Emily, din blog er nr. 1! Også inden dette indlæg, som jeg synes er virkelig skønt og anderledes.
Jeg sidder selv med et par veludviklede Draculatænder (de to ved siden af fortænderne), og det er virkelig ikke fedt. Jeg gik desværre udenom bøjletandlægen i folkeskolen, fordi han mente, jeg ville få kronisk hovedpine, hvis jeg fik dem rettet. Så jeg lærte at leve med de skæve tænder. Nu er det så, at jeg er fyldt 30, mine tænder stritter 10.000 gange mere end de gjorde dengang, og det er ærlig talt ikke kønt. I sidste uge, var jeg til tandlæge, og der blev jeg opmærksom på, at det kan blive et decideret problem, fordi jeg ikke tygger ordentligt. Og som andre har nævnt, bliver det kun værre, fordi de bagerste tænder skubber de forreste fremad. Måske ender jeg med to vandrette strittænder, hvem ved? En lille trøst er, at jeg bor i Italien, og her er det efterhånden normalt at se voksne med togskinner. Også rigtig voksne – vi taler omkring de 50! Så jeg overvejer kraftigt et Ugly Betty smil i de kommende år. Men jeg er også sikker på, at jeg ikke ville fortryde det. Der bliver jo slået to fluer med ét smæk: kosmetik og sundhed, ja tak!
Emily, hvis du føler, du har skæve tænder, så synes jeg klart, du skal overveje det, også selvom det måske kun er kosmetisk. Du bliver garanteret glad for det.
Forresten, gjorde min tandlæge mig opmærksom på, at det er en god idé at få rettet tænder inden man evt. bliver gravid, fordi der sker et eller andet med tandkødet på det tidspunkt. Bare lille tip, til dem der overvejer begge dele ;)
Jeg synes absolut ikke det er forfængeligt at få gjort noget ved ens tænder (overvejer selv at få dem bleget) – tænder og smil er så vigtig for ens udstråling for mig :)
MEN sørg for at få det gjort et sted, som du stoler på, og hører gode erfaringer med! Jeg var en af de ‘heldige’ der blev fanget af skoletandplejen – og jeg havde bøjle på i seks (!!!!) år. Fra jeg var 12 til 18 – absolut ufedt! Halvvejs lovede de at hvis de kunne trække 4 tænder ud, så skulle jeg kun gå med bøjle et år mere (der gik så 3 år efterfølgende inden jeg fik dem af) – og da var det fordi de simpelthen var nødt til det, fordi mine rødder og tænder havde taget skade. Så jeg har stadig skævt bid og skæve tænder, og ødelagte rødder. Synes absolut ikke det var 6 års pinsler værd – og er dagligt nervøs for hvad udfaldet mon bliver af den slags ‘mishandling’ :(
Forstå mig ret – jeg er nok mere undtagelsen end reglen, og kender mange succeshistorier, men synes også man skal tænke sig om, før man går ind og piller ved tænderne :)
Hej Emily
Her kommer lige hele min Invisalign-historie:
Jeg har nemlig fået rettet mine tænder med Invisalign-bøjlen, og har været “fri for den” i cirka 1,5 år nu. Jeg valgte at få det lavet i Sverige, da det var en del billigere på det tidspunkt, men hvis jeg havde vist hvor mange ture over broen det krævede, så kunne jeg nok lige så godt have valgt en herhjemme, da det hurtigt løb op.
Ved først besøg fik jeg taget et aftryk, og derefter fik jeg at vide om jeg overhovedet kunne få rettet mine tænder med Invisalign. Det kunne jeg heldigvis. Det var sådan, at mine tænder i undermunden var en lille smule skæve, men det så man ikke så meget, da jeg har et relativt stort overbid. Til gengæld sad min højre fortand meget skævt og stak ud over den anden fortand, og det generede mig allermest. For at de kunne rette min fortand, så skulle tænderne i undermunden rettes og mit bid skulle udvides for at gøre plads til at rykke dem ind på plads (både i overmund og undermund, da bidet jo gerne skal passe sammen). Derudover fik jeg limet små “plaststykker” på et par mine tænder, så bøjlerne kunne sidde ordentligt fast. Jeg havde omtrent 37 bøjler i undermunden og 43 i overmunden (og de skal sidde på i cirka 2 uger af gangen). Derudover skulle jeg jævnligt en tur til tandlægen til tjek og for at få slebet mellem mine tænder, for at lave endnu mere plads.
Selve Invisalign-bøjlen mærker man ikke særlig meget til, andet end at den fylder lidt i munden i starten. Til gengæld skal man huske at man kun må drikke vand med den på – og altid have hylster og tandbørste med i tasken, til når man har spist. Man lærer hurtigt ikke at små-snacke så meget :-) Det allerbedste ved bøjlen var dog, at der stort set ikke var nogen der kunne se det. Når jeg sagde til folk, at jeg lige skulle have min bøjle ud, så blev de helt vildt overraskede fordi den slet ikke ses.
I juni sidste år blev så færdig med den sidste bøjle (min tandlæge sagde, at jeg var den patient med allerflest bøjler), det var rigtig rart at komme af med den, og tænderne var rigtig fine. Desværre oplevede jeg en del problemer efterfølgende, da man får limet en “metaltråd” bagpå tænderne bagefter for at holde dem på plads. Den skal sidde på i min. 6 år for mit vedkommende. Desværre var det sådan, at min øverste metaltråd faldt af 3-4 gange i de første måneder efter, og jeg måtte derfor til ekstra besøg hos tandlægen. Ydermere så har mine tænder rykket sig en lille bitte smule tilbage (ikke noget der ses, men jeg kan mærke det, når jeg kører fingeren herover). Pga af problemerne med metaltråden, fik jeg så lavet en natbøjle af plastik, som jeg skal sove med for at holde dem helt på plads.
Så alt i alt vil jeg sige, at det er utrolig nemt, og selvfølgelig rigtig rart at bøjlen er usynlig, når man får det lavet med Invisalign. Men man skal have tålmodighed og en lille pose penge, for det er altså lidt dyrt. Men jeg er virkelig glad for at jeg har fået det gjort. Og folk siger, at jeg smiler meget mere nu :-)
Hvis det er, skal du være velkommen til at skrive en mail til mig, jeg har vist både en animationsvideo af min tandretning og et par billeder.
Hej Laura,
Jeg ved det er en del tid siden at du har skrevet denne kommentar, men faldt lige over den i mit research-arbejde mod lige tænder. Da din case lyder mere eller mindre som mig egne, på nær at jeg dog har to skæve/høje hjørnetænder, vil jeg høre om du aller venligst vil have noget i mod at informere mig om hvad du ca. betalte? Hvis du ligefrem vil dele dine billeder/animationsvideo vil jeg da blive ovenud lykkelig. Til sidst vil jeg lige høre om det kan passe at behandlingen næsten tog 2 år?
På forhånd mange tak!
Venligst,
Alberte
Kære Emily,
Jeg var også en af de heldige/uheldige teenagere der levede med bøjle i mange år.
Jeg har haft en del forskellige bøjler helt fra den almindelige ganebøjle og togskinner til en bøjle man bed sammen om, som derfor tvang munden lukket, man snakkede endda om at opererer mig direkte i kæben…
Jeg havde en fortand der utrolig gerne ville ind bagved den anden, måske lidt ligesom det du beskriver. Efter ca. 4 år med konstante smerter og spændinger i tænderne (den slags spændinger, hvor man har mareridt om at tænderne plopper ud af munden af sig selv) og bøjler der skiftevis skulle skubbe og trække sad tanden helt perfekt. Men her efter små 8 år sidder tanden næsten som den gjorde da jeg var teenager… Nogle tænder kan ikke rettes uden kraftigt kirurgisk indgreb – det er desværre ofte noget man først finder ud af, når tænderne “vandre” tilbage..
Jeg synes jo at dine tænder er utrolig flotte. Så mit råd må være, at du kraftigt skal overveje om smerten, spændingerne og den lange ventetid er det værd.
Men hvis du er meget ked af dine tænder, og har været det i længere tid, så er det altid ventetiden værd, også hvis dine tænder finder vej tilbage til deres oprindelige plads.
<3
Jeg er en af dem hvor de ikke ville rette det da jeg var yngre da det var kosmetisk – mente de.
Men mine tænder er desværre blevet skævere og skævere med årene og sidste år (da jeg var 20), valgte jeg så at nu var det nu.
Jeg har helt almindelige togskinner på og man vænner sig egentlig hurtigt til det, selvfølgelig er det røv når man gerne vil have taget et super billede og der så bare er togskinner “in your face”, men sådan er det, og heldigvis gør det jo så at når de kommer af bliver det jo bare endnu bedre.
Jeg skulle så desuden have 7 tænder ud for at få plads til mine tænder. (4 kindtænder og 3 visdomstænder) – alle lød som om det var en kææææmpe ting, men det var faktisk slet ikke særlig slemt. – hav dog godt med drikkeyoughurt, kold suppe og lignende liggende hvis du skal udsættes for det samme.
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Michael http://www.specialtandlaegerne.dk
Så sødt personale generelt, føler mig altid tilpas og man kan ringe og få tid samme dag hvis der skulle være det mindste galt. Jeg har desuden efterfølgende lært to tandlæger at kende, og begge har valgt at få deres børns tænder rettet hos ham. (Han laver desuden også invisalign)
Jeg vil egentlig bare sige: “Gør det”, jeg tror ikke du vil fortryde. Jo hurtigere du får det rettet jo længere tid kan du nyde dine flotte tænder.
Jeg var også en af dem som ikke skulle have bøjle på som barn, men nu som voksen – efter min egen mening, burde have haft det…
Jeg syntes bare det lyder rigtig dyrt, og jeg har slet ikke den mængde penge at kaste efter at få rettet mine tænder :-(
Kære Emily
Mit råd er helt enkelt – få det gjort! Jeg var selv hele møllen igennem som stor teenager, og jeg hadede det! Men i dag takker jeg en ihærdig mor og en insisterende tandlæge for at have gjort mirakler for mit tandsæt – og det gør virkelig meget for ens selvværd.
Jeg kender flere, der “sprang fra” helvedet med togskinnerne, da de var teenagere – det var kikset, bøvlet, pinligt og gjorde jo også ondt. Samtlige har efterfølgende fået rettet deres tænder, efter de er blevet voksne.
Så hvis du føler, at det er det rigtige – og du bliver mere glad for det og endda mindsker gener med at skære tænder – så gør det! Du bliver så glad for resultatet :-)
De bedste hilsner, Mette
Jeg er også én af de mange, som har fået rettet tænderne i folkeskolen. Mine hjørnetænder ville ikke komme helt ned og “voksede” nærmest ud af mit tandkød, og som resultat lignede jeg lidt en vampyr. Det er jeg godt nok også blevet mobbet utroligt meget med. Jeg elsker, at jeg har fået rettet tænder. Jeg kan nok stadig ikke være med i en colgate-reklame, men de er lige og fine – og jeg ligner ikke en vampyr længere!
Nu er jeg 22 og læser til sygeplejerske, men hvis ikke jeg havde fået dem rettet dengang, havde jeg helt sikkert fået det gjort i dag, selvom jeg skulle gå med det i skole – men mit så også ret voldsomt ud. Jeg tror det bedste råd er, at man skal gøre hvad ens mavefornemmelse siger. Jeg synes du har et dejligt smil og flotte tænder, men hvis man selv ikke kan abstrahere fra det, er det jo lige meget hvad andre synes – man gør det jo for sig selv :-)
Jeg har fået mine tænder rettet, og jeg var ikke meget for togskinner og det fortalte jeg min tandlæge. Jeg fik en slags “hvid” togskinne på, så man næsten ikke kunne se det, og jeg er så glad for at jeg gjorde det. Så go for it :-)
Jeg fik rettet mine tænder som voksen med togskinner. 9 forbandede måneder, men så fantastisk bagefter. Havde også fornemmelsen af kun at have en fortand til sidst… http://www.karoline-med-k.dk/2011/05/om-togskinner/
Hejsa :-)
Jeg er færdig med min tandregulering med invisalign om en månedstid og det er UDEN sammenligning det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Jeg tiggede og bad skoletandlægerne om at give mig bøjle, men det kunne de ikke, da det kun var kosmetiske fejl jeg havde.
Efter at have arbejdet og sparet op i mit sabbatår besluttede jeg mig for en tandlæge som skulle stå for min regulering, og jeg har aldrig fortrudt siden. Det er mange penge, men jeg besluttede mig for, at det var dét jeg ville bruge min opsparing på – jeg var nu også så heldig, at jeg havde sparet omkring 80.000 kr op, så jeg havde stadig en masse tilbage som jeg kunne flytte hjemmefra for.
Selve behandlingen er virkelig fantastisk – man kan gradvist se hvordan ens tænder bliver flottere, og det er langt fra aå smertefuldt som togskinner kan være – og det ser jo heller ikke så pænt ud under behandlingen. Jeg kan kun varmt anbefale invisalign!!! :-) hvis du har brug for nogle før-billeder samt hvordan det ser ud, nu hvor jeg næsten er færdig, er du velkommen til at sende en mail :-)
Sam fra Pixiwoo på youtube har haft invisalign, og hun fortæller om hvordan det er her: http://www.youtube.com/watch?v=Rh03wpvAWdw&list=PL747915358591931D
Jeg havde selv bøjle som barn.. Men “glemte” at bruge den.. Det betaler jeg så prisen for i dag:)
Jeg havde samme problem som dig, men bøjlen virker ikke 100% mine begyndte hurtigt at falde tilbage.. Jeg havde den klassiske togskinne så det kan jeg ikke anbefale.
Okay nu har jeg fulgt din blog næsten fra da den startede og jeg stiftede bekendtskab med hele det her bloghalløj med emilylouisesalomon.blogspot.com eller hvad den nu hed.
OG JEG HAR ALDRIG TÆNKT PÅ DINE TÆNDER SOM SKÆVE. Hvis ikke din tandlæge vurderer, det er noget, der bliver værre med alderen og som kan give kronisk hovedpine osv, så synes jeg virkelig ikke, du skal gå planken ud med sådan et kosmetisk operation/regulering.
Men tak for at være ærlig og ja det er da også lidt sjovt med nogle hollywoodske dilemmaer på de danske blogs, men helt ærligt, get over it.
Jeg har ikke den store erfaring med tandregulering, men vil blot sig at jeg synes du skal få det gjort, når det er noget du har tænkt over siden du var teenager og sikkert ofte har det i baghovedet.
Jeg har selv en “skavank”, jeg er ikke tilfreds med mine ører og sætter derfor aldrig mit hår op, det er noget der går helt tilbage til dengang jeg var teen og jeg tænker stadig over det i det daglige. Nu overvejer jeg derfor at få gjort noget ved det en gang for alle!
Jeg synes helt klart du skal få rettet dine ører hvis det generer dig! Jeg har selv fået det gjort for mange år (12) siden og den dag idag kan jeg stadig stå og “beundre” resultatet når jeg kigger mig i spejlet..
Det var super smertefuldt dengang (men det hele værd!) men jeg mener de har fundet på nogle lidt smartere metoder der gør mindre ondt ;-)
Kender ikke noget til tandbøjler eller lignende, for har aldrig haft noget problem med mine egne tænder. Jeg husker dog, at en af de piger, jeg fulgte på YouTube engang brugte InvisaLign, og det virkede helt fantastisk på hende – der var tydelig forbedring før og efter. Ved ikke om du kan bruge dette til noget (og kan desværre ikke huske, hvad hun hed heller), men hvis du føler for at rette dine tænder, så tror jeg InvisaLign er en rigtig god måde at gøre det på :-)
Hej Emily.
Sidste december fik jeg som 23-årig en Inman Aligner på mine pilskæve tænder, som virkelig så frygtelige ud, men som skoletandplejen og min almindelige tandlæge ikke mente var et problem. Dracula-hjørnetænder og skæve fortænder. Jeg har altid været SÅ ulykkelig over dem, smilede ALDRIG med tænderne, for jeg følte, de var så afskyeligt grimme. Jeg fik en ren kosmetisk rettelse af mine tænder, og det er de bedste penge (mange!), jeg NOGENSINDE har brugt! Tre måneder præcis brugte jeg bøjlen. Jeg brugte den kun hjemme hos mig selv, fordi jeg læspede, og min taleevne blev meget svækket, fordi bøjlen ramte tungen. Så jeg havde bøjlen i 16 timer hver dag, men mere i weekenden. Jeg havde den aldrig på offentligt. Men selvom jeg ikke brugte den helt optimalt, er min tænder blevet naturlige, flotte, lige Colgate. Den bedste, jeg NOGENSINDE har gjort. Det har i den grad styrket min selvtillid, og jeg står ved, at det udelukkende er en kosmetisk rettelse.
Jeg har kraftigt overvejet at bruge inman aligner fordi jeg som studerende alligevel er hjemme for at læse meget af tiden. :)
Må jeg spørge om hvor meget du endte med at give for din behandling i alt? :)
Du er på ingen måder navlepillende. Jeg er spændt på at følge, hvad du gør. Selv har jeg fået ‘hvidtet’ tænder et par gange…og har begge gange været betænkelig men glad for resultatet. Kh anette
Efter at have scannet kommentarerne til dit indlæg her, bliver jeg nødt til lige at agere lidt modvægt. Jeg synes du skal lade være! Som Katja skriver, har jeg heller aldrig lagt mærke til det – og nogle gange har man altså nogle træk, som fylder meget i ens selvbillede, men som andre simpelthen ikke bider mærke i (pun intended).. Selvfølgelig skal man være tilfreds med sig selv, men nogle gange hjælper det at høre, at andre ikke ser et problem i det. Derudover vil jeg sige, at jeg synes skæve tænder giver kant og personlighed til et ansigt! Jeg har selv haft bøjle på i noget der ligner 5-7 år og sjovt er det ikke. Man er øm i tænderne, savler om natten osv osv. Når det er sagt kan man selvfølgelig overleve det :-) HVIS du går i gang med projektet så husk at forhør dig om du ikke skal have en retentionstråd på (sådan en lille ståltråd man sætter fast bag på tænderne, når bøjlebehandlingen er slut). Det forhindrer tænderne i at glide tilbage præcis hvor de sad inden man startede. Jeg ved ikke om det kun er aktuelt når man er teenager, men det er i hvert fald vigtigt lige at holde sig for øje..
Lige præcis – skæve tænder er dødcharmerende!
men det er noget man vænner sig til , – dét med at have en “tråd” bagpå tænderne. Jeg har det på bagsiden af mine fortænder og det er kun mig (og de nærmeste) der ved det…det kan ikke ses…
// Rikke //
Hej Emily,
Jeg har fået rettet tænder med Inman Aligner. Jeg har været MEGET glad for resultatet, og havde et rigtig godt forløb. Hvis du vil gøre mere om mine oplevelser med dette, så skriv endelig en mail :)
Jeg havde hadet mine tænder ligeså længe, jeg kunne huske, og det var det helt rigtige valg for mig med den bøjletype. Jeg kunne aldrig have haft togskinner på i en alder af 25. Invisalign blev for dyrt, men så var jeg heldigvis en kandidat til Inman Aligner – især fordi jeg kun behøvede at få rettet tænderne i overmunden.
Kh Anna
Tidl. BD- blogger ;)
Må jeg spørge hvad du betalte i alt? Har nemlig også overvejet inman aligner. :)
Hvis pigerne ikke lige ser din kommentar (der er jo et lidt gammelt indlæg), så vil jeg råde dig til at snuppe en konsultation hos en tandlæg og høre om muligheder (for mig var inman aligner nemlig ikke en mulighed), pris osv. Det er nemlig SÅ individuelt hvad der skal gøres :) Held og lykke med det. Det eneste jeg er ked af er at jeg ikke gjorde det før :)
Hej, jeg har haft inman aligner som 24-årig i overmunden, hvor jeg har haft rimelig skæve tænder. Det kostede 15.000 kroner, men blev betalt som 3 x 5000. Det fungerede udmærket, og jeg har i dag lige tænder i overmunden, men jeg har en streng + plastik på bagsiden af tænderne. Det kan man så mærke hver dag resten af livet, men det vænner man sig til. Forløbet tog ikke længe. Jeg husker det som omkring 8 måneder. Jeg skulle gå til tandlægen en gang om ugen, men det var egentlig meget hyggeligt. Selve bøjlen var bare et stykke plastik, man ligesom klikker op i ganen og på ydersiden af tænderne, og den gør slet ikke ondt. Den presser ganske, ganske svagt. Jeg vil anbefale inman aligner. Du skal have den på i 18 timer i døgnet eller sådan noget, og en del af timerne går jo med søvn. Så du kan tage den af, når du skal ses med folk, i byen, spise, osv. Det skal nævnens, at inman aligner KUN retter fortænderne (4-6 forreste tænder). Så hvis du har skæve tænder i siderne også, forbliver de altså skæve.
jeg havde det samme som dig luna, – i en alder af 27 år og lige begyndt på et studie….lige en kamel jeg skulle sluge, men vidste at resultatet blev flot, – og jeg har ikke fortrudt og mener stadig at pengene er givet godt ud, selvom jeg nogle få minutter godt kan blive lidt bitter over at skole-tandlægen ikke gjorde noget ved det, da det dengang havde været “gratis”
// Rikke //
Jeg kan kun sige “Gør det!”
Jeg har selv haft modsatte problem, med for mellem mellemrum mellem fortænderne, samt en lidt sær placering af tanden ved siden af fortanden, på hver side. At få bøjle osv som voksen var for mig totalt overskueligt, også økonomisk. Men så foreslog min tandlæge en belægning, der ligesom blev “sat på” så det lignede resten af tanden, men udfyldte det rumme rum og fik det til se se pænere ud.
Jeg kastede mig ud i det – Og i dag er jeg SÅ glad for det. Jeg smiler meget mere, har ikke hånden op for munden og er super glad for det. Det er utroligt så stor en betydning det har haft for mig. Jeg havde aldrig regnet med at det ville påvirke mig så meget, som det gjorde.
Kære Emily
Jeg venter for tiden på at få rettet mine tænder – for anden gang i mit liv. Jeg havde togskinner fra 6. til 9. klasse, men snart 14 år efter er tænderne faldet tilbage til udgangspunktet. Det betyder daglig hovedpine som følge af kæbespændinger og overbid. Man kan dog ikke se det, så det skyldes ikke det kosmetiske.
Men jeg forstår bestemt godt, at du af kosmetiske årsager gerne tager et år eller to med bøgle. Min kæreste overvejer det, da han er træt af sine skæve fortænder med mellemrum.
Men det er dyrt. Rigtig dyrt at få den der bøgle. Regn med min. 40.000 kr. Og desværre er det sjældent, at de nye ant-togskinne-løsninger dur. Men det er da værd at undersøge.
Held og lykke!
*bøjle
Har igennem HELE min barndom, men de tog sig aldrig rigtig sammen. Var dog så heldig/uheldig at min mor startede som assistent hos en tandlæge, da jeg startede i omkring 9 klasse. Også gik det ellers bare stærkt! Igennem hele 1 år af gymnasiet var der forskelligt forberedelse, også fik jeg ellers togskinner på i slutningen af 1.g! Ikke lige de man ønsker når man går i gymnasiet, men det lignede altså også bare at mine tænder var kastet ind, hist og her! Fik den så af for godt 3 måneder siden, så havde den på i to år af min gymnasietid, til prom, fester, og da jeg blev student! Havde det så dårligt med det, og spurgte tandlægerne op til flere gange om jeg ikke kunne få den af inden prom, så jeg ikke skulle stå der med metalmund og fin-fin kjole! Og ikke mindst hvid kjole og metalmund da jeg blev student! Men jeg holdt ud, og HOLD NU KÆFT hvor er jeg glad for det! Fortryder ikke på noget tidspynkt!
Jeg forstår dig udemærket! Jeg har i flere år haft to skæve fortænder, som peger ind. De ville ikke give mig tilskud til at få rettet dem, da de mente, det var pga. skønheden. Jeg skulle enten af med flere tusind kr. eller droppe det. Jeg valgte at droppe det, og i dag er jeg sådan lidt forvirret. For på den ene side, så er jeg begyndt at vende mig til at have mine to skæve fortænder, men på den anden side, så har jeg lyst til at få dem rettet. Nogle gange vil jeg bare ikke huskes for at være hende med de skæve fortænder. Måske får jeg det aldrig gjort, men det er noget, jeg hele tiden diskuterer med mig selv.
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har lagt mærke til det med dine tænder, men hvis det er noget, der går dig på, som jeg kan læse mig frem til, så synes jeg, du skal kaste dig ud i det :)
Jeg har også overvejet at få rettet tænderne, men min situationer lidt anderledes.
Jeg har altid haft rigtig flotte tænder og fik ikke andet end ros fra tandlægen; Flot bid, helt lige og flotte hvide. For fem år siden faldt jeg så desværre på cykel og tænderne fik et slag. De ser stadigvæk forholdsvis lige ud og jeg får fortsat ros hos tandlægen. “Problemet” er dog, at mine fortænder er skubbet en smule ind og når jeg smiler ryger “nabotænderne” ud over underlæben mens fortænderne er inde bag underlæben.
Det er så absolut i småtingsafdelingen, og da jeg lige før skrev, at det var 5 år siden, der tænkte jeg “Gud, har jeg virkelig gået med det i 5 år”. Jeg har spurgt min tandlæge om muligheden for at få rettet tænderne, men hun siger at hun faktisk synes det er charmerende med lidt skæve tænder, og at jeg ikke bør ændre det. Alligevel overvejer jeg det stadigvæk. Jeg tror bare ikke jeg er klar til at ofre to år og tusindvis af kroner på at få flyttet fortænderne 2-3 millimeter frem.
Jeg har fået rettet tænder, som voksen, med bøjle magen til den som på billedet. Det er efterhånden 3-4 år siden at forløbet blev afsluttet. Har aldrig fortrudt det :) Mine fortænder gik også ind over hinanden, og det var bare noget jeg ikke kunne leve med. De bedste penge (det koster) jeg har givet ud :)
Jeg har fået togskinner på for et halvt år siden og er så glad for det. Det er de keramiske, så det er ikke så beskæmmende som det kunne være. Og for søren hvor de virker, mit tandsæt er totalt forandret! og venner jeg ikke har set lidt tid siger også at hele mit ansigt ser lidt forandret ud.
Jeg tror også det er meget lettere at få rettet tænder når man er blevet voksen, tidsperspektiverne er bare lidt lettere at overskue, og smerterne er ikke så svære at bære. Fair nok, bisserne kan godt være lidt ømme, men så kan man bare lave risotto i stedet for steaks:-) og på plussiden så taber man sig også en smule, ( snacks er bare ikke nær så sjove når man skal børste tænder bagefter).
Et alvorligt minus at tage med er dog at rødvin har en dum tendens til at misfarve bøjlen…
Do whatever makes you smile!
Jo før du får det gjort, des mere får du ud af det :)
Jeg kender alt til at være træt af sine tænder. Det er én af de ting ved mig selv, jeg er mest opmærksom på – det stammer selvfølgelig fra (meget!) skæve tænder som ung. Jeg fik dog bøjle på i et år, og var lykkelig for resultatet! Sidenhen er de dog gledet lidt tilbage som før, men LANGT fra så slemt, og jeg kan sagtens leve med dem som de er nu – men det er virkelig et ømt punkt.
Nå men, det jeg ville frem til var – når man har haft togskinner på, får man efter endt behandling en “stang” bagpå både for og bagtænder, for netop at holde dem på plads. Uden dem, var mine tænder i hvert fald gået meget, meget hurtigt fra hinanden. Jeg synes du skal tænke over, at det godt kan være en midlertidig løsning med en bøjle, om end jeg sagtens kan forstå dine tanker :-)
Kære Emily,
Tro mig, det er det hele værd – at kunne smile med tænderne uden at “tænk og husk nu på, du ikke skal vise tænder”-situationen.
Tag det fra én der har haft bøjle på i knap 5 år :)
Held og lykke med det!
Kære Emily!
Fedt, at du tager dette emne op!
Jeg har fået hevet fire tænder ud (der var simpelthen for mange til, at de kunne være derinde!) og haft ganebøjle såvel som togskinner på – og prikken over i’et; det gennemsigtige gebis, du har vist her, har jeg skam også haft på! Jeg var så “heldig” at få min bøjle af, inden jeg skulle konfirmeres, så jeg vil skyde på, at projekt tandregulering begyndte, da jeg var 10-11 år. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke fik valget om, hvorvidt jeg ville have bøjle på eller ej (som mange af mine skolekammerater faktisk gjorde!), for hvilken præ-teenager vil dog i sin vildeste fantasi sige ja til dette?! Jeg har (selvfølgelig) prøvet den klassiske mht. at have mad siddende fast i den (sågar tyggegummi), MEN!!! Det er altså det hele værd. Angsten for at få hevet fire tænder ud (btw, tak til Anastasia, som blev spillet på repeat og skreg så højt ind i mine øregange, så jeg ikke kunne høre, hvad tandlægen foretog sig), smerten når jeg skulle regulere på min ganebøjle, hvilket gjorde den strammere (og jeg de følgende dage ikke kunne spise andet end yoghurt), de mange, MANGE tandlægebesøg, besværet med at børste tænder osv. osv. Det er det hele værd! I dag har jeg nogle rigtig pæne, lige tænder – og jeg gør ALT for at passe på dem, som jeg har lært fra barnsben af. Den dag i dag har jeg faktisk stadig en lille metaltråd “klistret” fast på bagsiden af mine nederste tænder, der holder dem på plads, så de netop ikke rykker på sig.
Puha, det blev en lang kommentar, men altså, thumbs up – du vil blive glad for det, når det er overstået!
(Og man kan altså sagtens kysse, selvom man har bøjle på – og nej, man kan ikke komme til at sidde fast i hinanden ;-))
Hej Emily.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have rettet tænder! Jeg var en af dem der i min barndom ganske automatisk fik dem rettet (ok mine var seriøst slemme – men alle fik dem nærmest rettet dengang) og jeg er SÅÅÅÅ glad for at jeg har pæne lige tænder i dag. Bevares, det var da ikke så festligt at have forskellige mystiske anordninger i munden fra 1. klasse til 9. klasse, men jeg slap med et enkelt år med togskinner. Og det var før gymnasiet så jeg var heldig:)
Jeg har en ven i USA der har haft Invisalign og han har været super glad for det. Det er så smart, at man kan nøjes med plastiklook i stedet for metal mouth:) Så jeg siger go for it:)
Gør det, gør det, gør det!
Jeg havde lige tænder, men fik ved et fald slået dem skævt. Det var jeg ret ked af, så tog mig sammen til at få dem rettet med noget a la invisaligne og er super glad for det!
Jeg havde først en skinne på, som fyldte en del i ganen og lidt foran tænderne, og til sidst den helt klare én. De blev rettet på tre måneder, hvilket gjorde mega ondt de første fem dage – men ellers var man ikke rigtig generet og resultatet er fantastisk!
Selv om det er to år siden, så bliver jeg stadig glad når jeg ser det. Så jeg synes bare du skal springe ud i det, du kommer ikke til at fortryder det!
Jeg havde bøjle på grundet for stort overbid og da jeg var færdig med det fik jeg sådan et par plastik skinner til at holde dem på plads i starten. Der gik dog ikke længe inden de blev erstattet af en anden slags kæmpe bøjle da de slet ikke var “stærke” nok til at holde mine tænder tilbage. Så jeg tror desværre heller ikke de kan hjælpe dig? ;)
Why not? If you are not happy with your teeth and have the chance to fix it, then I say go for it! Also, braces these days are so discrete…. not like when I was a teenager! ;) Held og lykke!
Kan du anbefale en god bog om modens udvikling fra start 1900-tallet til nu?
Hej Emily
Kan udemærket forstå dit navlepilleri ;-)
Jeg har selv fået rettet mine tænder til i en alder af 26 år. Noget som altid har gernert mig- og som jeg bare ikke kunne leve med længere. De fleste omkring mig synes det var helt vanvittigt at bruge så mange penge på at få rettet tænder. Men jeg kan kun sige, at det var og er alle pengene værd. Fik selv rettet mine med Invisalign, og har aldrig fortrudt. Var til en forundersøgelse i indre København, men var ikke særlig begejstret for servicen eller tandlægen. Så det tog mig lang tid, at tage mig sammen til at finde en ny. Tilgenglæd var jeg ikke i tvivl om at Glen Happel fra http://www.tandlaegehusetaps.dk var super professionel og kompetent- når nu man skulle investere så mange penge.
Hej jeg syntes du skal gøre det jeg er klinikassistent og arbejder ved en SpecialTandlæge, hvor vi KUN sætter apparatur på/ ja bøjle :)
Flere og flere voksne får det gjort og er stort set alle meget glade for resultatet uanset om det er af kosmetiske eller funktionelt årsager, kan helt klart anbefale Invisalign hvor du retter tænderne kun ved hjælp af en masse skinner, eller også kunne du overveje det der kaldes lingualt apparatur hvor togskinnerne sidder på indersiden af tænderne så de heller ikke er synlige, men dog er det MEGET irriterende for tunge indtil man vænner sig til det. Uanset hvad du vælger er jeg sikker på du liver tilfreds med det :)
Hej igen, men først få en snak med en dygtig ortodontist for at se om det vil gavne dig, somme tider skal der trækkes tænder ud for at resultatet bliver tilfredsstillende, fx hvis det kun er kosmetisk og det ikke skal gå ud over et godt sammenbid, dvs den måde du bider på nu :) hvis det er fint og man så begynder at rykke med det vil dit sammenbid nok ændres og måske slet ikke være optimalt i sidste ende :)
Jeg har haft togskinner på i 2,5 år da jeg var yngre. Havde gennemsigtig plastikskinne på i et halvt år efter det (som dem på billedet) og hvor er jeg glad! Havde overbid hvilket var hvad der tog tid. Det kosmetiske tog ca 1/2 år. Jeg havde en tand i 2. række i undermunden, der var simpelthen ikke plads til den – det fik de rettet på 1/2 år!!! De fik lavet plads + hevet den frem i forreste række på 6 måneder. Virkelig imponeret. Men det er op til dig!
Hvis du skal have gennemsigtige skinner på, så husk at bruge dem. Ellers kan tænderne rykke sig tilbage igen. Og det må simpelthen være det mest forfærdelige. Så spild ikke behandlingen på noget så dumt hvilket jeg kender flere (daværende teenagere) som gjorde!
Hej Emily.
Min mund var for smal til mine tænder, hvilket betød at da mine bitte små mælketænder blev løse, og mine solide (og noget større) voksentænder voksede ud, var der simpelthen ikke plads i munden på mig. Det resulterede i noget nær et haj gab (= tænder i flere rækker). Det var nødvendigt for mig at få bøjle på af flere grunde. Blandt andet fordi jeg havde en tand, der voksede ud uden på de andre – så når jeg lukkede munden, stak der en tand ud mellem læberne. Charmerende? Nej!
Det gør vanvittigt ondt at have bøjle på. Som mange af de andre har skrevet, er det værst, ugen efter bøjlen er blevet strammet. Hvis du rammer dit gebis på nogen som helst måde, eller kommer til at tygge sammen, får du mildest talt lyst til at begå selvmord. Hvis du har den samme smerteterskel som jeg (dvs. meget lav smerteterskel), vil du komme til at ligge søvnløs mange nætter, fordi det gør så ondt. Når man er i smertehelvedet, føler man ikke, at det er det værd. Men én ting er sikkert: ens tænder bliver snore lige og perfekte.
Jeg har lidt blandede følelser omkring dette “perfekte” smil. Jeg er glad for mine tænder i dag – jeg ville ikke kunne leve med den måde, de var smidt ind på. MEN jeg synes, det er ærgerligt, hvis man får ændret sine tænder pga. en mindre “fejl”. Personligheden forsvinder fuldstændigt, for togskinne-tænder er et produkt, og for mig er det ikke altid positivt med sådan et fabrikeret, prototype smil. Hvis det er noget, der virkelig generer dig, skal du gøre det – for faktum er, at man får perfekte tænder, og man kan jo ikke løbe fra, at de er flotte nok. Men helt personligt mener jeg ikke, at et perfekt smil altid er det bedste – det personlige smil er det bedste!
Jeg håber, at du beslutter dig, så du ender med at gøre det, der er bedst for DIG SELV :-)
Venlig hilsen Helena
Jeg må indrømme at jeg aldrig har tænkt over at dine tænder skulle være meget glade for hinanden.
Hvis det er en kosmetisk gene, så ville jeg gøre mig tanker om hvordan du forestiller dig at dit liv ville blive anderledes. Forestiller du dig at du vil blive mere selvsikker, at snorlige tænder ville gøre noget helt særligt for dig, eller vil det ‘bare’ gøre at du er mere komfortabel med at smile mere – på billeder?
Måske også tænke på om hvad du synes om andres skævheder/særlige kendetegn. Synes du fx det er charmerende eller irriterer det dig at de ikke får det rettet.
Pøj pøj med beslutningen :)
Jeg gik med togskinner i 8. og 9 klasse, og selvfølgelig gjorde det da ondt, når man kom fra tandlægen efter at have fået strammet bøjlen (spiste meget yoghurt)
MEN! Det at have bøjle på, er helt sikkert den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Det var det hele værd, og så er det altid heller ikke slemmere end hvad man gør det til – selvfølgelig er et ikke pisse fedt, men går du og gemmer dig bag ved den, så bliver det værre end hvis man bare tager det med et smil og knolker på!
Jeg synes, at det ville være en sej beslutning af dig at få bøjle på! Helt sikkert. Ikke fordi, at du trænger så meget, men hvis du er føler dig usikker på det, så kan det jo heldigvis rettes og så er det det rigtige valg!
Får du bøjle på, så kommer du til at have verdens bedste følelse når det er overstået, og du kommer til at være så glad.
Og så igen, hvad er et 1-2 år (måske mindre) med bøjle på, hvis du kan slippe for usikkerheden i 60 år!
Jeg har haft bøjle på i to år fra jeg var 31 – 33 år. Det er nu to år siden og det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har altid haft lidt overbid og fik først tænderne rettet via metal togskinner og afsluttede forløbet med en operation, hvor underkæben blev forlænget.
De to år var en hård tid med ømme tænder, men værst pga. de grimme stålbøjler. Har stort set ingen billeder af mig selv fra denne periode, da jeg følte mig forkert og grim. Operationen var naturligvis heller ikke en spændende periode. Men hvad er to år mod alle de dejlige år fremover, hvor jeg kan smile med flotte tænder.
Jeg tænker ofte på hvor glad jeg er for resultatet og vil råde alle til kraftigt at overveje en tandretning, lille som stor. Ingen anden end du selv ved hvad det betyder for dig personligt at få rettet tænderne.
Årh, det overvejer jeg også! Og har gjort det i et par år efterhånden. Da jeg studerede tænkte “inden jeg får et job”. Så blev det til “inden jeg bliver gravid”. “Okay, inden mit næste job”. Og så kom der ligesom flere undskyldninger til!
Kan vi ikke bare kollektivt få bøjle på :)
Jeg har nu sagt ja til en kæmpe behandling, hvor jeg skal gå med togskinner i 1,5 år, opereres i kæben og efterfølgende togskinner i 1,5 år igen. Egentlig gør jeg det ikke pga. udseende, men fordi min underkæbe sidder for langt fremme, og jeg derfor bider forkert sammen, hvilket senere kan forsage mange smerter. Det kunne måske være klaret med et par år med togskinner i 5.-6. klasse, hvis det var blevet opdaget i tide. ØV! Jeg er lige begyndt i 1.g og udsigten til togskinner i 3 år, behager mig ikke ligefrem. Jeg prøver dog ihærdigt at tænke positive tanker!
Tandretning er langt fra sjovt, kønt eller smertefrit, men jeg er helt sikker på, jeg bliver glad for det, når jeg om 3 år er færdig! Jeg tror det er rigtig vigtigt, at man fokuserer på resultatet i stedet for vejen dertil.
Man kan jo også vælge at se bøjle som en evig accessory og en god samtalestarter! Jeg synes helt klart du skal gøre det, hvis det er noget, der går dig på. Flotte tænder betyder bare så meget mere, end man lige går og tror :-)
Jeg vil da gerne dele mine oplevelser med tandretning. Jeg har efterhånden prøvet en del mht. til tandretning. Jeg fik de klassiske togskinner på da jeg var 10 år pga. Stærkt overbid og meget skæve tænder. Havde bøjler på i omkring 7 år og havde derefter flotte tænder. Efter et års tid rykkede det flotte resultat sig desværre, og jeg havde igen overbid og skæve tænder. 7 års spildt arbejde og ondt i tænderne :( jeg havde desuden fået begynde slidgigt i kæberne, og begyndte så som 20 årig med endnu et bøjleforløb som skal munde ud i en kæbeoperation. Har været i gang i ca. 2 år. Min mening er nu engang, at hvis man ikke er viderer generet af sine lidt skæve tænder, så bør man ikke udsætte sig selv for bøjler. For det er ikke en specielt sjov eller spændende omgang. Men hvis du føler dig hæmmet af dine tænder, så burde du da helt klart undersøge nærmerer omkring de forskellige slags bøjler. Men man er aldrig garanteret, at tænderne ikke rykker sig tilbage. Held og lykke med projektet og tak for en fantastisk blog !
Jeg havde en rigtig god oplevelse med Inman Aligner, og for mig var det virkelig alle pengene værd.
Dog skulle jeg have rykket mit mellemrum på 3 mm. sammen, så min situation var lidt en anden, men jeg vil klart anbefale det. Om ikke andet så få tid til en konsultation hos en tandlæge, der er specialiseret i Inman Aligner, og hør om det kan hjælpe i din situation.
Mit problem var, at jeg skubbede til mine fortænder med min tunge, og derfor blev mit “medfødte” mellemrum ikke blot større, den ene tand begyndte også at sidde mere og mere skævt. Derfor skulle den ene fortand både “rettes lige” igen (derfor tænker jeg, at dette system sikkert også vil fungere for dig), og begge fortænder skulle rykkes ind imod hinanden, for at lukke mellemrummet.
Det gjorde pissehamrende ondt i starten, og jeg tog den helst ikke af og på for meget, fordi det var så smertefuldt at rykke rundt på den. Når jeg havde haft den på uafbrudt i nogle timer, var jeg nærmest “bedøvet” af smerte, og det gjorde derfor ikke ondt mere. Dette varede dog kun den første uges tid, så lad dig ikke skræmme helt!
Det anbefales, at man har den på 20 timer i døgnet – det overholdt jeg ikke helt, men det gik stadig hurtigt, og tandlægen beskrev mig som flittig bruger, så helt skidt var det vist ikke. Jeg kunne ikke snakke ordentligt med den på, og måtte derfor have den af i skoletiden eksempelvis. Nogle mennesker snakker næsten helt normalt med den, men det mestrede jeg desværre ikke ;-)
For mig var det ubeskriveligt rart, at kunne tage den af, når jeg skulle til et arrangement. Godt nok fik jeg sat en lille hvid plasticdut på tanden, for at rette den lige, men det var ikke noget man som sådan lagde mærke til.
Man har meget ømme bisser i perioden, og også en tid bagefter (sikkert afhængig af, hvor længe man skal have den på), og man kan ikke lige sådan tage en bid af et æble, spise en sandwich osv., og det skal man huske at tænke over, inden man sætter tænderne i sådan noget – det kan godt komme til at gøre rigtig ondt, og for mig var det meget begrænset, hvad jeg kunne tygge den første uges tid, fordi mine kindtænder også var ømme – her sidden den bøjler den holder Aligneren fast, og det strammer om tænderne.
Jeg har efterfølgende fået sat en lille metaltråd bagpå tænderne (den kan ikke ses), så jeg ikke får skubbet til tænderne, og dermed igen får skabt et mellemrum. Derfor tænker jeg, at man nok ville gøre det samme på dine tænder efter de er blevet rettet, så de ikke begynder at rykke sig indover hinanden igen.
Så hvis det er en mulighed for dig, vil jeg klart anbefale det. Min mors veninde har desuden også gode erfaringer med det.
Har du spørgsmål som tandlægen ikke kan svare på, og som nok kun en tidligere bruger kender til, er du velkommen til at sende mig en mail :-)
Tjek denne blog, hun har været igennem et langt forløb med bøjle og operation: http://thecitygirl.dk/category/tandlæge/
Hvor er det dejligt, at du tager emnet op! Har selv været tvangsindlagt til bøjle i overmunden i mine teenageår pga. nogle meget skæve fortænder! Dog blev det besluttet i den sammenhæng, at det ikke var nødvendigt i undermunden, fordi de ikke var særlig skæve der.. Det synes jeg dog de er blevet med årene og vil rigtig gerne have dem rettet, men har netop gang på gang forestillet mig Miranda-scenariet med “voksen-bøjle” og har derfor droppet tanken igen og igen.. Men hvor er det dejligt at få hørt, at jeg ikke er den eneste, der virkelig er fristet til at få rettet de skæve bisser i en lidt anden alder end man normalt plejer!
Hej Emily, jeg skriver til dig, da jeg her i foråret i en alder af 24 besluttede mig for at rette en skæv fortand, som har irriteret mig længe. Jeg havde togskinner i folkeskolen, men kun i undermunden, så min skæve fortand blev ikke rettet den gang, da det var kosmetisk.
I forbindelse med min tandregulering, gjorde jeg brug af Inman Aligner, som er en form for ganebøjle, som er EKSTREMT effektiv, hvis du bruger den de 20 timer i døgnet, det kræves. Den skal kun tages ud, når du spiser, og ellers skal du have den på så meget som muligt. Jo mere du har den på, jo hurtigere går det – og hurtigt går det! Jeg havde min på i 12 uger.
Men ‘hagen’ ved Inman Aligner er, at den fylder meget i munden og under overlæben, så det føles lidt voldsomt i munden, men det er selvfølgelig en tilvænningssag. Og så er det rigtig svært at tale med den i, da der ikke er plads til tungen. Jeg snakkede ikke rigtig de første par uger, andet end højt for mig selv – hele tiden. På den måde lærte jeg stille og roligt at tale nogenlunde normalt, men man føler sig bare aldrig helt så sexet, når man læsper på den ufede måde. Men alle mine venner kommenterede det sjældent og flere lagde ikke mærke til bøjlen. Jeg forsøgte selvfølgelig også at skjule den ved ikke at smile med tænderne.
Hvis jeg var dig og ville have rettet tænder i både over-og undermund så ville jeg anvende Invasalign. Invasalign er en slags bideskinner, og det skulle ikke gå ud over talen, og de er hellere ikke så tydelige. De er derimod lidt dyrere, men de har den fordel, at de kan rette hele tandsættet, hvorimod Inman Aligner kun kan rette de fire fortænder – det er ret vigtigt lige at vide.
Jeg kan virkelig råde dig til at tage fat på det, og undersøge det nærmere. Jeg har virkelig været glad for det og smiler mere end nogensinde før. Jeg anbefaler på det kraftigste Luca Bastholm fra ‘Tandlægerne Brønshøj Torv’. Han har arbejdet med tandregulering i mange mange år, og han uddanner sig indenfor de nyeste teknikker hele tiden. Du kan også se nogle af resultaterne på hjemmesiden af andre, der har fået rettet tænder, og om ikke andet, så tag til en konsultation og hør, hvad mulighederne er. Du skal bare vide, at det er rigtig dyrt, men det varer for evigt, og i mit tilfælde var det alle pengene værd :)
Håber dette lille indlæg har været en hjælp :)
jeg brugte inman al. bøjlen sidste år…fik at vide jeg skulle gå med den i, ihvertfald 4 mdr., men slap med 3 mdr fordi jeg var så god at gå med den næsten hele tiden.
det gør ondt, – rigtig ondt…som om man har slået kæben, alle tænderne føles ømme og lidt løse og det var en lille slankekur for mig (havde den i overmunden) da bøjlen skal ud inden du spiser (og der skal helst børstes tænder bagefter).
men det er besværet værd og jeg synes det er et utroligt resultat. ville ønske jeg havde gjort det før, og at flere tandlæger kendte til “systemet” i stedet for at give togskinner på, som også var den eneste udvej ( i 2 år) for mig, hvis jeg havde lyttet til min 1. tandlæge (gjorde jeg jo så ikke…)
hvis du vil have mere at vide kan du skrive til mig på min mail (find den evt på min blog).
jeg kan anbefale behandlingen og det er sikkert individuelt hvor meget man skal igennem…. – jeg skulle nemlig også ha filet mine tænder lidt…jeps; forestil dig en grov neglefil, – i ens mund, på ens tænder! Urgh, for en lyd :(
Vh
// Rikke //
CUPCAKE-STYLISTEN.BLOGSPOT.DK
Du er ABSOLUT ikke alene; som man også vil kunne se på min blog, har jeg kampskæve tænder kombineret med et ret så stort overbid, så mit gebis ser altså virkelig bare ikke kønt ud. Selvom jeg egentlig har lært at forene mig med det, har jeg også i nogen tid overvejet at gøre noget ved det (jeg fik ganebøjle, da jeg var 14, men var for forfængelig til at gå med den, argh!), så jeg vil helt sikkert undersøge Invisalign nærmere. Tak for tippet!
/Tine
http://solastdecadeblog.blogspot.dk/
Jeg tog en stor beslutning, da jeg var 21 år. På med togskinnerne igen!
Som mange andre fik jeg rettet tænder i løbet af folkeskoletiden med togskinner. Det var bare et stykke elendigt arbejde, skoletandlægerne fik lavet, og efter små 5 år sad tænderne tilbage igen, hvor de startede.
For mig betød de skæve tænder et dårligt bid og migræne af spændingerne i kæberne. Da jeg var 21 år og skulle til at starte på universitetet, vidste jeg, at der ingen vej var udenom. På med togskinnerne igen.
Jeg overvejede Invisalign, men det var ikke noget for mig. De skal af og på, hver gang du skal spise bare en lille bid mad (forestil dig at være til en event eller reception, og du skal stå og fedte med din tandbøjle!), jeg læspede en smule, når jeg havde dem i, og så var det en dyr løsning i forhold til de traditionelle tandbøjler.
Jeg havde togskinner på i 2 år og er i dag lykkelig for beslutningen. Bevars, det var ikke fedt at stå i byen som 21-årig med tandbøjle eller starte på uni og møde alle de nye mennesker, men jeg har som oftest fået tilbagemeldingen, at folk faktisk ikke rigtig lagde mærke til, at jeg havde bøjle på.
Jeg vil anbefale http://www.specialtandlaegerne.dk i Købmagergade. De laver ikke andet end at rette tænder – både med togskinner og Invisalign.
Jeg har selv været rigtig ked af mine tænder i mange år og vidste, at jeg blev nødt til at få rettet mine tænder på et eller andet tidspunkt i mit liv. Efter at have besøgt alverdens forskellige tandlæger, valgte jeg at benytte mig af Invisalign og har nu haft skinnerne på i en måned. Den første uge var slem, men nu er det bare blevet hverdag og jeg bemærker det ikke rigtigt. Skinnerne bliver udskiftet hver anden uge og selvfølgelig gør det ondt, men det er bestemt til at overleve. Skinnerne er meget usynlige og der er faktisk ingen, som har lagt mærke til at jeg har fået dem på. Hvilket også var en af de vigtigeste faktorer for mit valg.
Da jeg kun har haft skinnerne på i en måned, kan jeg selvfølgelig ikke vide, om jeg bliver tilfreds med resultatet, men har fået lavet en video hvor forvandlingen bliver vist og er sikker på det nok skal blive godt :-)
Hvis man er ked af sine tænder, vil jeg helt sikkert anbefale at få gjort noget ved det. Man kan gøre så meget ved ens udseende i dag og det behøver ikke være noget, som sætter hele ens liv på standby :-)
Lige et spørgsmål til alle jer der har haft Invisalign:
For mig lyder den største udfordring til at være det at jeg skal til tandlægen hver anden uge. Hvordan pokker får man tid til det? Har de udvidede åbningstider de tandlæger I har brugt?
Kære Emily, Jeg fik selv rettet mine tænder for 6 år siden -og jeg er super glad for det! Hvis du har et skævt tandsæt kan det i fremtiden give spændingshovedpine og mange flere huller end nødvendigt. Jeg gik med transparent bøjle i 6 måneder og har nu en skjult skinde på undersiden af tænderne. Det er så fedt! Vil kun på det varmeste anbefale det.
Kære Emily,
Jeg er selv én af dem der har fået rettet tænder med togskinder sent. Ligesom hos mine to søstre var min bidefunktion fin (hvorved folkeskoletandlægen afviste at gøre noget ved det), men kosmetisk var mine tænder ikke det kønneste. Derfor valgte jeg og mine søstre for nogle år siden at få togskinder på. Èt år og ca. 30.000 kr. efter (tak mor og far), har jeg nu det flotteste lige smil. Når jeg er trist eller har en øv-dag, går jeg hen til spejlet og smiler det bedste jeg har lært – så bliver al ting lidt bedre. Så mit råd til dig er at få gjort noget ved det:) Så selv om det måske er en hård tid med bøjle, så må tiden efter gøre op for det mange gange:) Held og Lykke med det.
Jeg fik rette tænder i folkeskolen. OG i guder hvor jeg hadede de der togskinner i både over og undermund. ganebøjle og nakketræk, elastikker og hvad der nu ellers hørte sig til.
jeg fik ringe om mine kindtænder lige inden konfirmationen. hvor gammel er man der 13 år? og de sidste bøjler kom af da jeg fyldte 18!!!
det var ikke den fedeste tid at have bøjle på.
men med det sagt kan man også roligt sige at min mund var et virvar af tænder. jeg fik hevet 4 tænder ud for der var plads til resten inden bøjlerne kom på.
Mine tænder er den dag idag pæne. ikke snorlige som lige da jeg fik bøjlen af. men som min tandlæge siger. så skal man altså også have sit særpræg.. Hun nævner hver gang vi ses david bowie… prøv lige at google hans tandsæt…
og jeg vil give henden ret, man skal ikke få en perlerække som jim carey. Men hvis man har et problem med sine tænder, synes jeg det er helt i orden at gøre noget ved det. Og især når der idag findes så milde og ikke så synlige bøjler:-)
for jeg gjorde det ikke igen(og dog, det gjorde jeg nok)
held og lykke med beslutningen:-)
Hvis der er noget man er ked af og det kan fixes forholdsvis nemt, synes jeg klart man skal gøre det! Hvorfor gå og være træt af noget, der kan laves om?
Jeg går lige nu og sparer sammen til at få ordnet min fortand. Den er en anelse mørkere end de andre tænder, fordi jeg engang slog tænderne i et bord. Jeg er sikkert den eneste, der lægger mærke til det. Men det generer mig og jeg vil bare rigtig gerne have den lavet. For min egen skyld :-)
Seriøst, Emily, du ser jo fabelagtig ud, som du er. Du er simpelthen meget yndig. Krop såvel som ansigt incl. tænder :)
OG hvis det er vigtigt for dig at få fixet bisserne, og der er gode og forsvarlige metoder nutildags, ja men så go for it!
Alle gode ønsker for projektet og tak for fin og intelligent blog.
Hej Emily,
Jeg har selv haft bøjle på i alt ca 2,5 år, fra midten af 8. 1.G (så det er ved at være et par år siden ;)) i starten var jeg MEGET skeptisk, og hver gang tandlægen foreslog at forlænge perioden lidt for liiige at rette det sidste til, var jeg hver gang ved at sige nej – men sagde alligevel ja, efter pres fra min mor haha..MEN jeg har ALDRIG fortrudt at jeg fik det lavet. Tiden mens det står på flyver alligevel afsted!
Og har faktisk så sent som i dag fået mit livs mærkeligste, men også et rigtigt dejligt kompliment, fra en fransk mand som sagde jeg havde et helt vildt flot smil – og om det mon var mine ægte tænder!?
Så det kan altså godt betale sig! ;) haha..
Al held og lykke med hvad end du vælger.
Mvh Pernille
Nu undslap jeg personligt ikke selv skoletandretningssystemet, og selvom det var 3 mildest talt ubbehagelige år, så fortryder jeg det ikke! (men jeg havde også et overbid på 1 cm, så det skulle altså rettes).
Man kan jo få sat togskinner på indersiden af tænderne, så det ikke ses. Jeg tænker at det er det mest effektive? Og ja. Det er ikke særlig behageligt, det gør ondt når skinnerne skal strammes, og så kan man ikke tygge ordentligt i de første par dage, men man vænner sig til det, og så er det altså heller ikke værre! Nu havde jeg så også en Herbst bøjle på (en fastsiddende bøjle der holder kæberne i en bestemt position i forhold til hinanden). Dét var ikke rart. Så måske derfor har jeg egentlig et rimelig smertefrit minde om selve togskinnerne.
Hvis dine tænder går dig meget på, synes jeg bestemt du skal få dem rettet! Der er intet bedre end den dag man får skinnerne af, og tænderne sidder lige og føles flotte og glatte.
Men hav i baghovedet at sådan bliver de ikke ved med at sidde! Min ene fortand sidder f.eks. en lille smule længere fremme end de andre tænder i munden, her snart 5 år efter jeg fik fjernet bøjlen. Det er ikke noget der generer mig. men mine tænder som de ser ud i dag, ser også decideret perfekte ud i fht. hvordan de så ud i 8. klasse inden jeg fik bøjlen på.
Min pointe er, at er det småting man gerne vil have rettet og ikke noget større, så er det måske lidt spildt arbejde og spild af penge, fordi de vil rykke sig en lille smule tilbage igen, efter bøjlen kommer af. Så det skal man overveje. Men ellers synes jeg klart at man skal gøre det. Tænder betyder meget for selvtilliden.
Hej Emily. Jeg har haft bøjle på i folkeskolen, og sover nu hver nat, eller når jeg husker det, med invisalign om natten. Jeg er så glad for, at jeg fik mine tænder rettet, da det ikke bare gjorde mit udseende bedre, men jeg sov meget bedre. Dette skyldes at netop invisalign er MEGA rar at sove med, så man vågner aldrig op med hovedpine eller andre ubehageligheder. Derudover har min far på 47 netop fået dem, og skal have dem på i 6 måneder. Han er glad for dem – men vær bare forberedt på, at man har MEGA ondt i tænderne i starten. Som i virkelig ondt. Men ellers så er der ingen problemer :)
Do it!
Det er megairriterende mens det står på, rent kosmetisk, men tror du gør dig selv en tjeneste på længere sigt. Du kan få problemer med hovedpine, tyggeproblemer og skæve bid, hvis dine tænder flytter sig efter forgodbefindende.
For ca. 1,5 år siden fik jeg rettet en fortand i min overmund som “strittede” udad, hvilket jeg var ret ked af, og det blev bare være og værre med årene. Jeg har et lidt ambivalent forhold til de der “bøjletandlæger”, som jeg havde fornøjelsen af i mange år som teenager, og havde derfor ikke lyst til at kontakte dem. Jeg spurgte derfor min egen tandlæge til råds (hun er super dygtig), og hun gik igang med at undersøge mulighederne. Hun lavede et godt tilbud til mig, hvor jeg var “forsøgskanin”. Hun fik lavet 3 bøjler til mig, som jeg så skulle gå med i to uger ad gangen, så det tog altså 6 uger. Den sidste bøjle sover jeg stadig med om natten (føler mig helt nøgen nu, hvis ikke jeg har den på), hvilket gør at min tand holdes på plads og så bider jeg heller ikke tænderne sammen om natten, hvilket jeg også havde problemer med. Jeg fik alle tre bøjler til en rigtig god pris (ca. 1/10 af normalprisen, da de blev lavet i et andet og billigere materiale), og jeg er super glad for at jeg gjorde det. Det skal siges, at det var meget få, som opdagede, at jeg havde bøjle på i de 6 uger, så det var meget diskret. Go for it, siger jeg bare :)
Kære Emily.
Jeg er sådan en der stort set aldrig kommenterer -mest af alt fordi jeg ikke evner at fatte mig i korthed, ha ha. Men her vil jeg altså gerne lige give mit besyv med, også selvom jeg absolut ikke har egne erfaringer at trække på.
“Lad være!” var min helt umiddelbare tanke da jeg læste indlægget. Du er så fin, køn og charmerende som du er og det ændrer skæve tænder ikke på. Det er den slags ting man selv tænker ekstremt meget over, mens andre slet ikke opdager det, men nærmere fokuserer på flot hud, smukt hår og glimt i øjet. Så jeg er altså på “Team Don’t”, men følger spændt og interesseret med. Held og lykke med det uanset hvad :)
Jeg står selv og overvejer at få bøjle på. Jeg har selv et par fortænder der har rykket sig, og det irriterer mig. Nu læser jeg selv til tandlæge og at være inde i faget har selvfølgelig gjort, at jeg lægger mere mærke til det, end jeg nok ville have gjort. Der er flere på min årgang der har fået rettet både større og mindre ting, hvilket også har været med til, at jeg tænker nu skal det være.
Som mange andre har skrevet, så synes jeg også du skal få det lavet, hvis det er noget der går dig meget på! Det handler jo om livskvalitet!
Jeg har selv gjort mig en del overvejelser. Er det det vær? Bøjle i omkring 2 år.. Smerterne? Er det pengene vær? (nu er det jo ikke gratis når man ikke er i børnetandplejen mere – men kan selvfølgelig opfordre til at ansøge om at få det lavet på tandlægeskolen ;) ) Og ja, det er jeg nået frem til det er! MEN skal først lige til en visitation for at høre lidt mere om hvordan behandlingen skal forløbe. Jeg skal nemlig muligvis have revet 4 tænder ud, for at få plads til at rette de andre ind – og det er så her jeg stadig er lidt i tvivl om det er det vær… Det gør det til en lidt mere omfattende behandling og den varer lidt længere…
Så hvis du ikke allerede har snakket med din tandlæge om det, så gør det. Han/hun vil kunne fortælle dig lidt mere om, hvilken form for behandling, du har brug for og anbefale dig en specialist. Efter en samtale med en bøjlespecialist vil du i hvert fald have en viden om hvad behandlingen vil indebære :)
Kære Emily
Min søster overvejer kraftigt at få rettet sine tænder, og hun startede med at tage en snak med sin egen tandlæge – hun fik et tilbud på omkring 12.000 kr for både over- og undermund, så vidt jeg husker med brug af togskinner “på indersiden” af tænderne. Jeg siger GØR DET, hvis du er ked af hvordan dine tænder har det idag.
Tænk på hvor smukke vi er som unge; kraftigt hår og glat hud, hvide tænder, slanke kroppe. Jeg tænker bare, at når vi bliver ældre og får andre ting at tænke over – rynker, grå hår, osv – er det skønt at smilet er smukt og noget man er glad for.
Og herregud, det drejer sig om max halvandet-to år af hele dit liv!
Jeg fik rettet tænder som teenager, og jeg LYKKELIG for det idag. Og for mit vedkommende var det altså ikke noget nær et smertehelvede. Det gjorde ondt to-tre dage efter stramning, og skinnerne generede tandkødet, men ellers fyldte det ikke meget i mit liv. Jeg elskede at følge med i hvor hurtigt det kosmetiske blev rettet, og at vælge farver på elastikkerne der sidder på bøjlen – jeg valgte så det matchede dagens outfit ;)
Efter halvandet år havde jeg snorlige tænder (før overlappede fortænderne) og jeg smilede mere end nogensinde.
Held og lykke
Og forresten – til det mange skriver med at deres tænder har rettet sig tilbage: Jeg fik limet tynde metaltråde på indersiden af over- og undermund da retningen var overstået, og det holder tænderne på plads uanset hvad. Det får man også efter tandretning som voksen, så du behøver slet ikke overveje eller frygte om behandlingen skulle være spildt.
Det er mere kompliceret end som så. Personligt går min retentionstråd i overmunden i stykker hele tiden trods jeg er meget forsigtig, og har flere gange måttet bekoste en helt ny, pris: 1600 kr. Og så er der diverse smålapninger hos den almene tandlæge til en 700 kr. De første 8 år gik det strygende, men her på mine gamle dage (høh!) er jeg ret uheldig. Hvad værre er; den tid der går, fra jeg bemærker den sidder løst, til jeg får en tid hos tandlægen, har mine tænder rettet sig op til en milimeter tilbage, så at sige. Så jeg har måttet lappe oveni (altså, imellem) med plastik. Mine tænder vil SÅ gerne tilbage til der hvor de var, da jeg var 14.
Så ja, intet er desværre sikkert :/
Jeg fik i sin tid at vide i skoletandlægen, at en rettelse af mine ville være rent kosmetisk og valgte at takke nej. De var sikkert glade for at spare de penge, for det er som om de allerfleste i min generation har haft bøjle på. Jeg er egentlig bare glad for den skæve tand i undermunden, der helt genert vænner siden til. Fortænderne i overmunden er også lidt længere end de andre tænder – men tandlægen får altså ikke lov til at file dem, selvom hun spørger hver gang. Jeg får tit at vide, at mine tænder er charmerende. De er ikke kastet ind i munden, men de er bestemt heller ikke alle lige og pæne. De er mine og de er lidt skæve og lidt tilfældige. Synes faktisk det er meget fedt, at det ikke er alt, der bliver rettet ind efter et ideal. For så burde jeg jo også få fjernet den skønhedsplet i venstre mundvige, få laser-zappet øjnene og…en helt masse mere. Listen vokser.
Mht. bøjlen så er det helt og holdent dit valg. Det er en meget personlig ting, og det ville også i mine øjne være ret modigt, når du (som mig) er nået ud over en alder, hvor det er ‘normalt’ at ha’ bøjle :) Du fik lige min historie, fordi jeg gerne vil slå et slag for ‘det naturlige’, og fordi dettil evig tid vil være den rene mystik for mig, at vi alle gerne vil være noget særligt hver for sig og samtidig hele tiden forsøger at leve op til et fælles ideal (mig selv inklusive). Hvad tænker du om dét?
Tak for en rigtig dejlig blog.
Hej Emily! :)
Jeg har selv haft selv samme bøjle, som ses på dit billede. Jeg fik den på da jeg gik i 10. klasse og var utrolig glad for den! Jeg mærkede den næsten ikke og folk lagde slet ikke mærke til den! Jeg havde den på i 3 måneder og derefter var mine tænder helt perfekte. I dag – 4 år efter – sover jeg stadig med bøjlen nogle gange. Mest når jeg lige husker det ;)
Jeg kan helt klart anbefale dig at få det gjort! Det tager ingen tid, og du vil blive lykkelig for det resten af dine dage.
Held og lykke med det! :)
Do it! Når det nager dig nu, og kun blive værre og værre for dig, er det bare at springe sig ud i det – bøjlen skal jo ikke sidde der forevigt.
Jeg havde bøjle som barn, og jeg synes ikke altid det var lige sjovt – og tror da slet heller ikke man føler det som voksen – men det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Et Colgate smil frister – og det er det hele værd. Det er ikke sjovt mens det står på – men man skal tænke på målet. Det der komme ud på den anden side har været kampen værd.
Jeg brugte invisalign i ni måneder pga en skæv fortand og jeg er SÅ TILFREDS med mit resultat. Det er dyrt men det er værd. Og man kan næsten ikke se dem.
Hej Emily
Jeg kunne se på facebook, at du har fået gang i bøjleriet:) Hvilken slags bøjle har du valgt og hos hvilken tandlæge? Jeg går nemlig selv og overvejer at få en bøjle, så håber du vil svare:)
Kh Maria
Hej fine Emily,
Jeg har selv en overlapsfortand, som jeg altid har været ked af. På et tidspunkt var jeg ved at betale mig til togskinner og efterfølgende lige fortænder. Men forfængeligheden slog ind. Bøjlefjæs og 23 år, var bare ikke yndlingskombien.
Nu kan jeg forstå, at du er gået igang med en invisalign-behandling. Kan du mon løfte sløret for, hvilken klinik du har valgt? Jeg synes, det er en jungle!
Tak for den fineste blog!
//Jette
Jeg har selv bøjle lige nu, det gik rimelig fint.. men lige pludselig kan jeg mærke, at den det tråd går VIRKELIG meget ud over i den venstre side. Jeg tager min mobil og bruger lommelygten for at se hvad der er galt. Så ser jeg, at en af de der firkanter man har på selve tanden (som bliver limet på) er væk!! Jeg kan huske jeg ikke havde spyttet idag så jeg må ha’ slugt den.. hjælp mig! Jeg ved ikke om jeg skal til lægen eller noget, for jeg har fået lidt ondt i maven, og har prøvet at kaste den op.
Jeg synes du skal ringe til din tandlæge og høre ad. Kram Emily