Nålestriber, nye støvler og nyt hår

isabel1isabel3isabel4

sweatshirt IRO// nederdel Zara// støvler Isabel Marant pour H&M// halskæde Pandora

Et dagens på dagen, for en sjælden gangs skyld. Tror det kan tælles på én hånd, hvor ofte det er sket i bloggens historie. Men der er nu noget rigtig fint, umiddelbart og selvklart dagsaktuelt over sådanne dugfriske billeder. Så måske det var værd, at jeg prøvede det lidt oftere, selvom det som regel er svært at nå. Uanset hvad er det et typisk arbejdsantræk for mig, så det er sikkert også meget hyggeligt at se. Så må vi bare håbe, at jeg kan lokke min søde kollega Cindie til at forevige mig på kontoret fremover også.

På billedet er der både nyt – og lysere – hår og nye støvler, som jeg fik tilkæmpet mig til et presseshoppearrangement i går. Er mægtig glad for begge dele. Også selvom støvlerne krævede lidt kamp, shoppelystne kvinder er jo gale haha. Jeg ønsker alle jer, der skal shoppe Isabel Marant pour H&M i morgen god shoppelyst, det bliver crazy tror jeg ;)

Hav en rar onsdag folkens. Min skal bruges på sofaen med en rar film, når jeg engang kommer hjem fra arbejde. Var nemlig ude at spise på den nye Restaurant Kul (der havde de lækreste ‘Bloody Mary østers’) i Kødbyen i går og det var alt for hyggeligt og blev alt for sent.

ENGLISH RECAP: New hair and new boots today at the office.

(Visited 842 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

26 Kommentarer

  1. Åååh de støvler…. What I wouldn’t do… Men tror der er nogen der ville gøre mere. Så de bliver nok ikke mine desværre :( Nyd dem :D Du ser godt ud!

  2. Du ser så skøn ud, jeg er især vild med billede nr 2 (et smil der smitter).
    Åhhh, ja det bliver vildt imorgen også for os der sidder i behørig afsted og må nøjes med at netshoppe Isabel Marant.

  3. FLOT hår!!!
    Og ligeledes flotte sko! Jeg har timer fra klokken otte i morgen, og jeg har været MEGET i tvivl om jeg skulle fravælge dem til fordel for at shoppe. På trods af at min ønskeliste er lang, tror jeg, jeg vælger timerne. Jeg kan ikke lige overskue tanken om at stå ude i kulden i flere timer, for derefter at løbe om kap med skrigende piger for til sidst at slås med dem om et par støvler ;)

  4. Du ser super skøn ud i dine nye støvler. Til hjælp, hvis det skulle lykkedes at få fingre i støvlerne, er de så store eller små i str??
    God aften og tak for en super inspirerende blog ;-)

    1. Lidt store synes jeg. Plejer at svinge mellem 38 og 39 og tog disse i en 38 :) Selv tak og tak for at du læser med :)

  5. OPTUR! Jeg var inde på H&M’s hjemmeside ved 10-tiden, og det var ikke til at komme igennem. Havde travlt på arbejde op opgav. Så prøvede jeg sådan lidt for sjov inden jeg gik til frokost – og kom søreme ind, gik straks ind på støvlerne, fandt dem i str. 37 og bestilte dem hjem. Sådan! Nu glæder jeg mig til at prøve dem.

  6. Hej Emily! Så fedt outfit – men er nederdelen fra denne års kollektion fra Zara? Har gennemtrawlet både webshoppen og butikken uden succes…! :)

    1. Mange tak :) Den er desværre et par måneder gammel, så tror ikke de har den længere :(