Noget af det hyggeligste jeg ved er at få julekort. Og personlige kort og breve generelt, men det er en anden historie. Ligesom med postkort, så er det en tradition, der skal holdes i live og selvom det ikke må blive sådan en ‘noget for noget’-ting, så er det både fint og ret dejligt også selv at være den, der sender julekort.
Derfor blev jeg så glad, da jeg i weekenden fik denne stak kort af min mor (der har købt dem i Matas). De er er jo fuldstændig ‘mig’ og nu glæder jeg mig til at skrive julehilsner til familie og venner.
Der er allerede de yndigste fortrykte julemærker på (men de er nu så fine i år og formålet som sædvanligt så godt at jeg nu nok køber et ekstra ark) og overskuddet fra kortene går til landets julemærkehjem.
ENGLISH RECAP: I really enjoy sending as well as receiving Christmas cards.