Jeg holder frygteligt meget af gløgg og vi har fået det herhjemme minimum et par aftener om ugen hele december. Her er opskriften på min favorit for tiden, der er en hvid version med hyldeblomst og uden rosiner. Den er mere aromatisk, blomsteragtig og lidt friskere og lettere end den traditionelle røde, men smager stadig dejligt af jul. Savner man rosinerne, så tilføjer man dem selvfølgelig bare. I så fald foreslår jeg, at man bruger de lyse sultanarosiner.
HVID GLØGG MED HYLDEBLOMST OG JULEKRYDDERIER
3 dl hyldeblomstsaft
50 g rørsukker
4 cm tørret ingefær
1 vanilleestang, delt på den lange led
3 kanelstænger
6 hele kardemommefrø
4 tørrede stjerneanis
2 flasker tør hvidvin
2-4 dl hvid rom
Skallen af en økologisk citron eller appelsin, skåret af med en kniv (undgå det hvide, det er bittert)
SOM PYNT/TIL SERVERING
Smuttede mandler
Citronskiver
- Hæld saft og sukker i en gryde sammen med alle krydderierne og lad det simre i 10 minutter.*
- Tilsæt vinen og varm langsomt op – gløggen må ikke koge (alkohol fordamper ved 80 grader, så hold den derunder). Smag til med rom.
- Hæld varm hvid gløgg i varmefaste glas og servér straks.
Portionen rækker til ca. 6-8 personer. Den kan evt. halveres, men ellers holder den også fint hvis man hælder den på de tomme hvidvinsflasker.
* Det tager bestemt ikke skade af at stå og trække længere, hvis du er i god tid. I så fald kan du slukke for varmen og tilsætte rommen allerede her og så lade den stå i et par timer. Eller dage.
ENGLISH RECAP: I really, really like mulled (well and spiked) wine and this white version with elderflower is no exception.