
jakke Ganni (på udsalg)// trøje Perfectly Simple// halstørklæde Samsøe Samsøe// nederdel Perfectly Simple// taske Céline// støvler Hice
Når det er for koldt til at tage billeder udenfor, er det rart at have noget nær et fotostudie på arbejdet. Således i min vinteruniform i disse dage. Med masser af lun cashmere og inklusiv de varmeste støvler, der minder mig om snowboardstøvler og som på mirakuløs vis har formået at holde mine ellers altid stivfrosne fødder helt varme. Noget af en præstation. De duer til gengæld ikke indenfor, med mindre man er til kogte fødder.
I går havde jeg en lidt træt og travl – men god – dag, der blev brugt på at fikse en masse småting inden turen går til Thailand lige om lidt. Og som sluttede med drinks og slik og håndboldsemifinale (= man sighting) i pigekollektivet.
Resten af weekenden skal bruges på et par småprojekter i køkkenet og måske en lille smykke-DIY og ellers bare hygge med pigerne inden de smutter til Bangkok i morgen (jeg følger først med torsdag). Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en weekend med så få planer, men det føles virkeligt rart.
Håber at I får en dejlig weekend uanset om den er travl eller ikke :)
ENGLISH RECAP: An icy winter has hit Copenhagen and I’m grateful for my warm boots and cashmere layers.


