Garderobeklassikere

jakke Inwear (gammel)// skjorte Zara// pumps Dune (gamle)// solbriller Karen Walker// jeans Rag & Bone// taske Céline// pung Saint Laurent// armbånd byBiehl// øreringe Fragment og Kinz Kanaan

Blå skjorte, læderjakke, sorte skinny jeans og leopardpumps. Hvis man kunne have det samme på hver evig eneste dag uden at skele til temperaturer eller vasketøj eller andre trivialiteter, så ville dette være et godt bud for mig. Yndlingsskoene (der kører på 5. forsålning og nye hæle) blev luftet i weekenden og det endda med bare tæer i. Hvilket nok var en kende for koldt, men foråret skal fejres og forårsforkølelser kommer ikke af sig selv.

Udover leopardpoterne er resten også mere eller mindre gamle kendinge, med undtagelse af min pung, som jeg købte i Singapore i efteråret, men som jeg vist aldrig har vist jer, omend jeg har brugt den flittigt siden.

ENGLISH RECAP: Blue shirt, leather jacket, black skinny jeans and leopard pumps. If not to think about laundry nor temperatures I’d be wearing this uniform every day.

(Visited 2.093 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

38 Kommentarer

  1. Hvor får du forsålet dine sko? Jeg har et par der trænger og kunne godt bruge en anbefaling :)

    1. Jeg bruger Hælebaren City (lige ved Døgn Netto v. Tommy Hilfiger på hjørnet af Strøget) eller den på Gammel Kongevej (op mod Frederiksberg Rådhus lige ved Synoptik), har fået sko smadret mange steder, men de her to holder :)

  2. Åh det lys! Så skal vi nok finde os i forårsforkølelser, hvis bare alle dage vil være sådan. Super fint tøj, klassisk Emily :)

  3. Åhr manner, hvor er du bare gennemført lækker på disse billeder. Nr. 1 er ren perfektion.

  4. Jeg kan virkelig godt li’ dine garderobeklassikere! Nu ærgrer jeg mig så bare endnu mere over at mine sorte jeans revnede i weekenden =/ ØV!

  5. Skal lige høre om du har fået lavet reflekser/striber i dit hår eller om det er en helfarvning?
    Står nemlig også og skal have mit hår lysere og synes dit er lavet så fint. :)

    1. Tak :) Det er reflekser (og kun i det øverste) og de er lavet af Mie hos Palma Aveda :)

  6. Den pung er simpelthen så fin! Hvor og hvornår har du købt den? Kan ikke finde den, når jeg søger på nettet :)

  7. Hej Emily
    Jeg har også de to smukke Forget-me-not bangles fra Bybiehl.
    Jeg har dog uheldigvis fået en ret lang ridse på det forgyldte armbånd.
    Oplever du også, at overfladen er lidt sart over for ridser?
    Og ved du om man kan få dem fjernet ved en guldsmed?

  8. FOR-ELSKET i den jakke. Hvad størrelse er din? Har nemlig fundet en i str.40 på trendsales, men er bange for den er for stor, er nok en str.38 normalt.

  9. Hej Emily!
    Jeg har lige lånt et billede til en bloganbefaling! :-)
    Jeg vil lige benytte denne kommentar til også at sige tak for de dejlige indlæg! jeg elsker især det, at du altid er så positiv og fokusere på de små positive ting i hverdagen som kan være så grå og kedelig, man glemmer så tit detaljerne! Men det er så skønt at se de fine billeder! – man bliver så glad af det! TAK! :-D
    /R
    frokenen.bloggersdelight.dk

    1. Det er mig der takker for din dejlige kommentar <3

      Glæder mig til at se anbefalingen og tak :)