bluse Magali Pascal// taske Passions for Fashion x Markberg// nederdel Inwear// støvler Sam Edelman
I får lige en ‘uden jakke’-version af fredagens indlæg også. Og så er der vist også kogt nok suppe på det ben ;)
I stedet kan vi tale om hår. For der er en del af jer, der har spurgt til blondineriet og det fortæller jeg gerne om. Som barn var jeg (meget) lyshåret. I bloggens barndom var jeg også lyshåret. Se bare her (sjovt) eller her (endnu sjovere) eller her (strømpebuks og shorts var the shit, siger det bare). Min mor synes bedst om mig, når jeg er lyshåret. Det sidste passer selvfølgelig (forhåbentlig?) ikke, men hun synes at det klæder mig bedst og så tror jeg, det minder hende om, da jeg var lille og det er vist rart.
Jeg er selv mægtig, mægtig glad for det. Og tænker, at det er kommet for at blive, selvom det er en noget kostbar affære at slå sig på, når nu det hår der vokser ud, er ret mange toner mørkere.
Til de interesserede kan jeg fortælle, at det er Mie Harritz fra Palma Aveda i Ny Østergade, der har æren af at klippe (og tynde ud i) og farve min ustyrlige manke nu. Min elskede frisør hos Beauty Avenue rejste nemlig hjem til Sverige. Men Mie er heldigvis mindst lige så god! Og så populær, at man skal bestille tid temmelig lang tid før, man gerne vil til. Og så må jeg også advare om, at det koster spidsen af en jetjager. Men jeg synes, det er det værd. Og så er Avedas farver også langt mere skånsomme og mit hår er slet ikke så ødelagt, som når jeg har fået det lysnet tidligere.