Jeg har sagt det mange gange før, men I får den lige en gang til: Jeg elsker morgenmad. Og jeg elsker morgener. Og god tid om morgenen. Så derfor er jeg som regel oppe lidt over 6, så der både er tid til løbe- eller luftetur med Penny, bad og sminke og sidst men ikke mindst morgenmad. Som der igen både skal være tid til at gøre en anelse ud af og som jeg også gerne vil have lidt tid til at nyde.
Ikke at noget af det skal tage hele eller halve timer (så tidligt gider jeg trods alt ikke at stå op), men synes det er rart at starte dagen med at lave noget lækkert og bruge 10 minutter på at nyde det.
Det skifter hele hele tiden, hvad jeg får til morgenmad, omend det ofte er variationer over samme tema. Den seneste uge har det været sunde vafler (opskrift her) eller køleskabsgrød (opskrift her), som på billedet ovenfor, med frisk frugt og nødder på. Og så evt. en lille mad ved siden af. På billederne er det tunsalat med æble, selleri og majs toppet med lidt grønt. For jeg kan spise stort set alt om morgenen og er heller ikke bleg for at spise et stykke lasagne eller tærte eller en anden rest fra aftensmaden.
Hvis I har lækre morgenmadsforslag, så må I mægtig gerne dele dem :)
ENGLISH RECAP: I love, love, love my breakfast (here overnight oats with berries and nuts and tuna on crisp bread) and wouldn’t think about skipping it.
God morgen, skønne billeder.
Ristede rugbrød med ost. Det med at ristede rugbrødet gøre en verden til forskel.
Lige for tiden spiser jeg ananas med granatæble, smukt i farverne og smager skønt.
Jeg elsker selv morgener.. Men spiser stort set aldrig morgenmad:)
Godmorgen :)
Hvor ser det bare skønt ud, desværre er jeg alt for dårlig til at nyde morgenerne, sådan går det, når man skal tidligt med toget, men i weekenderne forsøger jeg at tage mig god tid. Melon og lækkert groft knækbrød er blandt mine morgenfavoritter, nemt og friskt.
Det ser også godt ud :)
Lige for tiden er jeg glad for skyr med vaniljesukker og kokos, bananpandekager og blødkogte æg :) x
Jeg tror vi har meget den samme indstilling til morgener :)
For tiden er jeg pjattet med at spise en kiwi til morgenmad – en halv kiwi og du får AL den C vitamin du har brug for på en hel dag. (Jeg spiser dog mere end blot en kiwi!)
Ellers er et ristet stykke rugbrød med laks rigtig godt – evt. med scramled eggs ovenpå, hvos jeg har god tid.
Morgenerne ER bare det bedste❤️ Jeg har som regel et stk ristet toast m ost og spejlæg (på samme stykke ja!), tykmælk m hj lavet nødder i honning eller hj lavet musli (UDEN farlige rosiner
Jeg elsker også morgenmad! :) Herhjemme står den på alt fra rugbrød med scrambled eggs eller lækkert slagterpålæg, havregrød, omeletter, lækre boller og rugbrødstoast (kan virkelig anbefales, nu hvor du heller ikke er sådan én, der kun kan spise cornflakes fra morgenen af ;) )
Rugbrødstoast? Laver du dem i toastmaskinen, eller er det bare ristet rugbrød? :)
Det gør jeg i hvert fald.. Laver dem med samme fyld og så i toasteren:) Det smager virkelig virkelig godt:)
Jep, jeg laver dem i toastmaskinen! :) Eller det vil sige – jeg har sådan en smart “bordgrill” hvor jeg griller dem på, men som fungerer på samme måde som toastmaskinen, bortset fra at det også duer til at grille grøntsager mm. på. Denne variant af toast er jeg ret begejstret for! :)
Så kan man variere indholdet med skinke og ost eller leverpostej med champignon mm.!
Spændende, det må jeg prøve :)
Og jeg som gik og troede at jeg var den eneste i verden som kunne spise rester til morgenmad – lasagne er min favorit. Dejligt at høre at du også elsker morgner og ro og rester!
Søde Emily,
Lidt (meget) ude af kontekst, men må jeg spørge hvor du køber din Guerlain eyeliner? De er desværre stoppet med at føre mærket i både Matas og Magasin.
Pft :)
Smoothies, retter med æg og rester fra dagen før er et hit hos mig. Jeg kan også sagtens spise “aftensmad” om morgenen, og fik f.eks. pizza med blomkålsbund forleden :o)
Hvad er det for noget brød du har under tunen? Er det knækbrød? Ser super dejligt ud! :-) hav en god dag!
Hvem der bare havde så meget tid om morgenen. Skal desværre hjemmefra kl.7.00, så en halv time inden, bliver ikke til mere end tøj og makeup :) Men sikke en skøn måde at starte dagen på!
Jeg kan godt lide, at du skrev “sminke”! Det siger man da alt for lidt :-)
Alternativ til dine fantastiske pandekager her http://helsematilde.com/2014/03/verdens-bedste-morgenmad/
Hvorfor skal køleskabsgrød være i glas? Er en tuperware eller keramik med stanniol ikke godt nok?:)
Jo, det kan du tro at det er :)
Super – tænkte der kunne være en eller anden årsag
Haps! Hvor ser det skønt ud – jeg ville ønske at jeg kunne have en morgenstund som denne, men det sker vidst kun om søndagen ved mindre jeg skal stå op klokken 5 ;) Jeg må vente i spændning til ferien.. Men det der køleskabsgrød er bare SÅ lækkert!
Emma
http://www.thecasualcliche.blogspot.dk
Morgenmad er bare det bedste i verden (det er i hvert fald på listen ;)), og jeg holder meget af morgener med god tid..
Og så lige en lille forespørgsel, vil du ikke lave et indlæg om instagram?? Bruger du en af de der ekstra apps og hvordan du redigere dine billeder, de er altid så fine og lyse, så man blive helt glad og i forårs humør af dem ! :D Har kun lidt billedmisundelse ;)
kylling marineret i ramsløg på bund af salat med friskplukket blåbær eller fiske-dunser på bund af salat, og så med A38 med lidt urtekram mysli, blåbær eller en portion grød og kaffe. Vigtigt med en god kop kaffe – udover vand.vand.vand :0))