Jeg har sagt det mange gange før, men I får den lige en gang til: Jeg elsker morgenmad. Og jeg elsker morgener. Og god tid om morgenen. Så derfor er jeg som regel oppe lidt over 6, så der både er tid til løbe- eller luftetur med Penny, bad og sminke og sidst men ikke mindst morgenmad. Som der igen både skal være tid til at gøre en anelse ud af og som jeg også gerne vil have lidt tid til at nyde.
Ikke at noget af det skal tage hele eller halve timer (så tidligt gider jeg trods alt ikke at stå op), men synes det er rart at starte dagen med at lave noget lækkert og bruge 10 minutter på at nyde det.
Det skifter hele hele tiden, hvad jeg får til morgenmad, omend det ofte er variationer over samme tema. Den seneste uge har det været sunde vafler (opskrift her) eller køleskabsgrød (opskrift her), som på billedet ovenfor, med frisk frugt og nødder på. Og så evt. en lille mad ved siden af. På billederne er det tunsalat med æble, selleri og majs toppet med lidt grønt. For jeg kan spise stort set alt om morgenen og er heller ikke bleg for at spise et stykke lasagne eller tærte eller en anden rest fra aftensmaden.
Hvis I har lækre morgenmadsforslag, så må I mægtig gerne dele dem :)
ENGLISH RECAP: I love, love, love my breakfast (here overnight oats with berries and nuts and tuna on crisp bread) and wouldn’t think about skipping it.



